Browsing Category

Træning

Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender.

Blog, Motivation, Træning By 8. oktober 2016 Tags: , 4 Comments

Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender…..

Sådan lyder et citat af Samuel Pepys og i dag fik jeg det beskæftiget helt ud i fingerspidserne. :). Det er lørdag og langturs dag i min løberverden. Og som altid når jeg vågner lørdag morgen, har drukket 7 kopper kaffer og spist min obligatoriske havregryn, kredser tankerne om hvilken rute jeg skal vælge i dag. Den lettere rastløse del af kroppen siger ”kom nu afsted, jo tidligere jo bedre” mens den lørdagsdovne pendant siger ”neeej, vent nu lige nogle timer, slap nu lidt af – du har fortjent det”.  Så der sad jeg med en stor pude i ryggen og en kæmpe kop mokka placeret i siddende stilling i sengen, og lod de indre kamphaner kæmpe deres kamp mens jeg scrollede FB i ren tankeløshed.

Share:

At få kabalen til at gå op…

Blog, Motivation, Træning By 7. oktober 2016 No Comments

Til dagligt, når jeg da ikke render rundt i løbesko i Ålleren (læs Aalborg; vi Ålborgensere har en ting med at kalde det Ålleren) arbejder jeg som fuldtidskonsulent på University College Nordjylland – I ved, dem der uddanner lærer, pædagoger, sygeplejersker, jordemødre, fysser og et væld af flere uddannelsesretninger, alle med det til fælles at de uddanner de mest sindssyge dygtige mennesker.

Share:

Videnskaben vs. Heidis træning – Afrunding

Blog, Motivation, Træning By 1. oktober 2016 Tags: , , No Comments

Her kommer afrundingen på den yderste uvidenskabelige test – Heidis trænings paradigme vs. Videnskaben – eller måske nærmere Heidis trænings paradigme vs. den yderst kloge træner i OptimizaR.

De af jer der læser med her på bloggen vil kunne nikke med hovedet med knivskarp ”jeg-ved-hvad-hun-taler-om” attitude, når I læser indlæggets to første sætninger. Men da jeg af erfaring ved, at der til møder ofte sidder folk som ikke aner en fløjtende dyt om hvad pokker damen står og siger; så kridter jeg lige atletikbanen op og nivellerer fundamentet så at sige.

Share:

Søndagstur med løbeklubben AMOK

Blog, Motivation, Træning By 18. september 2016 Tags: , 1 Comment

Jeg løber meget alene når jeg træner, utallige ture i mit eget selskab med min skygge og mit garmin ur som eneste vidner. Det er mest fordi det er praktisk i forhold til min familie, jeg kan løbe når ungerne ikke lige har andre ting på curling-mor programmet og kræver min opmærksomhed. Det er det fede ved løb, man kan næsten altid finde tid til at komme ud på vejene, om det så kun er 30 minutter og en lille luntetur rundt i nabolager, alt tæller og alle muligheder er åbne.

Share:

Oh joy – jeg løber igen.

Blog, Træning By 1. september 2016 Tags: , , No Comments

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er jeg skadet og dermed også i fuld gang med at bygge noget styrke tilbage i min slappe vingummi-orm af en hasemuskel. Jeg har efterhånden en vis erfaring med baglårs skader og følger et ret bestemt mønster der hedder let udstrækning, styrketræning og massage. Samtidig sørger jeg for at lave andre aktiviteter der hjælpe mig med at holde på min aerobe fitness heriblandt cykling og crosstraining (og holde Godzilla lidt på afstand). Ligegyldigt hvad jeg laver, så må det ikke gøre ondt, og jeg holder mig striks på en 3-4 på en skala over ømhed fra 1-10. (Det er en god måde at holde sig selv i skindet – hele tiden at vurdere hvor man ligger på skalaen og om det er for meget det man har gang i.)

Share:

En skade kommer sjældent alene.

Blog, Træning By 27. august 2016 Tags: No Comments

Jeg er i kulkælderen, helt dernede hvor selv rotterne ikke gider være. Jeg kan ikke løbe. Ikke engang 200 meter. 🙁 For fire dage siden tog jeg mine sko på, min puls var lav, min krop gad virkelig godt ud på tur – og jeg tænkte ”Det kan vel ikke skade med en lille bitte luntetur”. Og skade var præcis det rette ord. For jo, det kunne så åbenbart skade. Jeg nåede lige præcis 4 km ud i verden med et kæmpe smil i fjæset og smålallende, da mit venstre baglår besluttede sig for at bryde ud i en lille fiber-sang, altså den om fibersprængning og no more running at all. WHAAAATTTT. Hvad sker der lige for det? Så så man ellers lige mig vralte tilbage, smide skoene i arrigskab og kaste min løbetrøje i den første og bedste skraldespand.

Share:

Når nok er NOK

Blog, Træning By 22. august 2016 Tags: , No Comments

Jeg er typen der ikke helt hører efter hvad min krop fortæller mig, jeg lader konsekvent som om jeg ikke forstår hvad den forsøger at fortælle min hjerne, som om den taler swahili hvilket jeg absolut ikke forstår et kvæk af. Det er egentlig for det meste gået ok, i hvert fald lige indtil denne weekend. For det meste når reptilhjernen at opfange et eller andet i det volapyk der kommer; og som regel overlister den mine kontrollerede tanker og lokker mig til at handle på det kroppen forsøger at fortælle i tide.

Share:

Laktattest 2 – træningskontrol

Blog, Træning By 30. juli 2016 Tags: , , , No Comments

I torsdags var dagen hvor jeg rystende som espeløv stod klar til en ny omgang laktattest. Egentlig er testen indlagt i min træning som en pegepind for Ragnar til at se om jeg responderer på den træning han udstikker, og om det går den rigtige vej – altså en slags træningskontrol. Men typisk mig, min hjerne hører ordet test – og tænker; ”jeg skal være god”, ”jeg skal levere” hvilket ender med jeg står som en nervøs fuldblodshingst inden første kåring.

Share: