Jeg elsker tegningen herover, det er for mig en evig reminder til at huske indimellem at hoppe ud af komfortzonen og prøve nye ting, gøre ting anderledes eller bare udfordre mig selv hvad enten det er som mor, som kæreste, som medarbejder eller som løber.

Som løber har jeg været lidt stivnakket i min tro på hvad der flytter én ud af zonen, og har primært tænkt det som løb længere, løb hurtigere eller løb distancer som ikke er favoritdistancer (som den hadefulde 10 km – uhhh, hvor jeg dog syntes det er en forfærdelig distance). Jeg har aldrig før tænkt, at der kunne være helt andre kneb der kan bruges, det være sig indtil jeg fik lavet løbetesten og blev sat under skarp administration af Ragnar fra Optimizar.

Siden jeg kom hjem fra Las Vegas, har jeg funderet over hvorfor pokker jeg pludselig løb så godt derover.

Jeg løb noget af det bedste jeg længe har løbet på trods af manglende søvn, ingen restitution, (løb Mojave dagen før ½ marathon og rundt i Mesa-bydelen dagen før Phoenix) ingen særlig ”carboload” eller madindtag og masser af ømhed i ben efter alt for meget klippeløbssjov i området omkring Vegas.

Inden jeg tog af sted skrev jeg til en god ven, at mit mål var oplevelser og tider var underordnet. Jeg elsker medaljer og glædede mig til at få to nye fede medaljer i min medalje collection – det var rigelig motivation for mig.