Det her kunne være lige så godt være mig, når jeg skal lave hjemme-styrketræning 😛

Jeg skal være helt ærlig og afsløre, at jeg er ved at samle en ret stor bunke corona-tæthed sammen. Jeg er ved at være sååå klar til at komme tilbage til kontoret, og jeg savner sååå vanvittigt meget at have et løb i bogen i nærmeste fremtid. Jeg savner løbevenner, og jeg savner en hverdag hvor jeg ikke behøver overveje for og imod i flere dage, for at tage på besøg hos min forældre i Hirtshals.

Bevars, jeg har det ualmindelig luksus i forhold til andre. Jeg kan arbejde i ”ro” og mag fra hjemmekontoret, jeg får stadig min løn, og jeg kan stort set løbe når det passer mig og hvor det passer mig – og her må jeg altså bare lige nævne, at jeg er dybt taknemmelig over at vi i Danmark formåede at få kontrol over situationen i tiden, så et udgangsforbud aldrig er kommet på tale. Hold fast hvor føler jeg mig priviligeret, når jeg ser løbere i andre lande være spæret ind i små lejligheder i flere uger. HURRRAAA for de kloge mennesker der indtil nu har ført os med varsom hånd gennem pandemien.

Det jeg har oplevet over de sidste par uger er, at jeg egentlig er ret god til at komme ud ad døren. Jeg har helst sikkert fået løbet så tilpas meget, at det er blevet en vane jeg ikke kan slippe – endda selvom jeg ikke har et større løb som gulerod i horisonten. Så med sådan en dejlig positiv opdagelse vil jeg da lige dele andre ting jeg har fundet ud af, her efter godt en måned på hjemmekontoret. 😊

10 ting jeg har opdaget som løber under Covid-19 hjemmetiden.

  1. Min hår på benene kan blive virkelig lange. Altså som i VIRKELIG lange. Til gengæld er de helt hvide så man ser dem nærmest ikke 😀
  2. Nogle af mine løbe-bhér er ret så gamle, som i så gammel at de gennem længere tid har givet mig store skav-mærker under brug. Nu har jeg endelig accepteret dette og smidt dem ud. (og nej, gamle sure løbe-bhére kan ikke sendes til genbrug, de må og bør brændes så eftertrykkeligt)
  3. Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide at løbe i de sko jeg løber i pt. Men siden Garmin fortæller mig, at de stadig bør have ca .350 km. i sig, så fortætter jeg troligt i dem. Jeg er en slave af tal. Hvis min hjerne beslutter sig for at min sko skal holde 1200 km. Så skal de dælme løbe de 1200 km. hvad enten det giver mening eller ej (Til nød kan jeg stoppe efter de 1150 km :D)
  4. Jeg ville så gerne løbe om morgenen hvor alt er stille (for det meste), men jeg snyder halvdelen af gangene og vender mig om på den anden side under dynen
  5. Jeg elsker at løbe steder jeg ikke har løbet før, men min dovne hjerne narrer mig gang på gang til at tage samme rute som altid. Selv nu, hvor alle muligheder er til stedet for at gøre noget anderledes, løber jeg næsten samme rute hver evig eneste dag.
  6. Jeg troede jeg ville hoppe på alle mulige virtuelle løb, men jeg er for doven.
  7. Jeg har øvet mig i at lave figurer med mit snørebånd. Pt. Kan jeg lave en elefant, en kat og et monster. 😀
  8. Jeg forstår simpelt hen ikke hvorfor det blæser SÅÅÅ meget. Jeg tænker om jeg måske er med-modvind blind (lidt lige som farveblindhed) for jeg syntes altid jeg har modvind.
  9. Jeg er stadig ikke blevet hooked på styrketræning hjemme. Jeg KAN DET IKKE. Det giver bare slet ingen mening at ligge på gulvet, mens nogle tosser render rundt i en vildmark i tv.
  10. Jeg har kigget på mine data på Garmin og kan se, at jeg faktisk ikke løber hurtigere og bedre ved at smide mange kilometer ind om måneden. De bedste løb jeg har haft, har jeg i snit ligger på ca. 320-360 km/mdr. De gange jeg har haft perioder med snit på 410-450 km/mdr. præsterer jeg dårligere og har mange flere negative kommentarer på mine trænings-bemærkninger. DET er interessant. Det er ikke ”jo flere, jo bedre” det handler om, det er ”FIND dit rette hotspot” det handler om. (For mig vel og mærket 😊)

Har du lært / opdaget noget om dig selv i Corona-tiden? – Fortæl endelig, jeg vil elske at høre om andres mærkelige opdagelser 😛

Share: