Så skete det, vi blev ramt af corona i familien. Min datter på 14 år blev såkaldt nærkontakt da hendes klasselærer blev testet positiv for 10 dage siden, og som en direkte konsekvens valgte vi alle at gå i selvisolation sammen med Marie. Hun på hendes værelse med eget bad dedikeret kun til hende, hendes storebror på hans værelse med eget bad på huset 1. sal – og os to voksne med bad i kælder og ellers en fuldtidsstilling som personlige tjenere for to stk. evigt sultne teenagere.

Når man er nærkontakt, skal man testes dag 1 (det blev de i skolen), og så ellers på dag 4 og dag 6. Og alle drog vi til det østlige Aalborg og blev testet på dag 4. Alle var friske inden testen, og jeg sagde kækt til min datter, at hun da godt måtte gå og hente noget i køleskabet i sikker forvisning om, at hun selvfølgelig ville være negativ.

Dagen efter, lige omkring middagstid, væltede vores lille verden. Min datter var Corona-positiv, mens vi andre var negative. Jeg havde vitterlig ikke set den komme, men set i bagklogskabens lys havde hun godt nok to dage før spurgt mig, en tidlige morgen, om en lille smule ondt i halsen var symptomer. Men da det kun lige havde været da hun vågnede, og ikke noget efterfølgende tog jeg det ikke for noget.

Vi ringede til Corona-opsporing (32320511 – det nummer man skal ringe til hvis man er nærkontakt eller er smittet), og blev klædt på til at håndtere situationen. Min datter var smittet, og jeg var nu sammen med bedre halvdel registreret som nærkontakt. Hele huset lukkede ned for alvor, der blev sat minestrimmel op foran døren og trekanter med ”advarsel smittefare” rundt om på pladsen foran huset. Måske ikke helt så ekstremt, men altså I forstå meningen ikk´ 😊. Og således er der nu gået lidt over en uge, hvor vi kun har været udenfor husets 4 vægge for at blive testet, mens min datter har været isoleret på hendes værelse. Vi har selvfølgelig været inde hos hende med mad og masser af slik, hvilket er resulteret i et par uhyggelige afsprittede hænder for begge overtjenerne. Og var det ikke for verdens bedste søster, så havde omfanget af mad og slik som dagene gik, indsnævret sig til en kattepille og lidt postevand. TAK SØS for den bedste opmuntring halvvejs, du aner ikke hvor stor en glæde en pose fyldt med mad, slik, chips og øl resulterede i.

Min datter er ved at være igennem det. Hun havde et par hårde dage midtvejs med feber, ondt i halsen – og sjovt nok forkølelse. (Jeg anede ikke at forkølelse var én af symptomerne). Og reglen lyder, at når hun ikke har flere symptomer så skal der gå yderligere 48 timer, før hun må bevæge sig ud i virkeligheden igen. Der er vi nu – på nedtælling med de 48 timer, og vi andre er heldigvis stadig negative og ser ud til at krybe udenom den lede virus’ fedtede tentakler.

Hele miseren fik den konsekvens, at jeg missede det løb jeg hemmeligt har trænet til siden begyndelsen af januar måned. Jeg skulle nemlig Kristi Himmelfartsdag havde været på Als og løbe med øen rundt, en social tur på 100 km. Det blev ikke. Dagen for løbe var dagen hvor vi skulle selvisoleres sammen med ungerne – og selvom jeg ikke på det tidspunkt selv var nærkontakt, så valgte jeg ikke at løbe nogen som helst risiko ved at tage til Als og løbe et socialt løb hvor alle løber i grupper tæt på hinanden. Det var lidt af en nedtur, og selvom de søde arrangører har overført mit startnummer til næste gang løbet afholdes (hvilket er i 2024 😀 ), så blev jeg ærlig talt lidt ramt. Øv altså

Jeg har ikke løbet mens vi har været i isolation. Det er helt vildt – 6 dage uden løb overhovedet, ja ligefrem uden nogen anden form for fysisk aktivitet end at vade op og ned ad trapper med mad til de krævende teenagere. (Jeg talte en dag over 25 ture op og ned ad trapper :D). I går sneg jeg mig så endelig ud, efter at have fået et negativt svar på dag-4 testen. Jeg løb en ”undgå-mennesker” tur hvor alt gik ud på at løbe steder hvor jeg kunne undgå at møde mennesker. Det var lidt sjovt, og uendeligt fedt at være lidt ude igen. MEN nu har jeg, her dagen efter, ondt i bentøjet som om jeg ikke har løbet i ½ år. Hvad sker der lige for det? Jeg troede jeg ville løbe med et par friske sprudlende stænger efter 6 dages komplet hvile – og i stedet fik jeg et par godt slidte stylter med hjem fra turen. Det er altså bare ikke i orden!!!! – Nogen af jer kære læsere der har oplevet lignende?

I dag er det søndag, og vi skal have vores sidste test for denne omgang 😊 JUBIIII – og nøj hvor er jeg dog i øvrigt godt og grundigt træt af vatpinde i halsen. Jeg har tid i eftermiddag, og fordi det regner, og min to gamle brokrøve af et par løbeben er sure, er jeg gået ombord i gammelt løbestuff, og sidder og drømmer om rejser, om løb og om oplevelser. NØJ hvor jeg dog savner det store udland, og nøj hvor jeg dog savner at rejse. Og nøj hvor har jeg dog oplevet de fedeste ting som løber når jeg kigger tilbage. Det bekræfter mig såå meget i én vigtig ting. Jeg er slet slet ikke færdig som løber, og jeg er slet slet ikke færdig med at finde på nye skøre mål.  

Rigtig dejlig pinse
– PS. Man har godt nok fået Corona på hjerne når man i stedet for Chrome skriver Corona som søgemaskine. 😀 😀 😀 😛

Boston 2014 – Så fantastisk et minde.. 🙂
Share: