Der er 5 uger tilbage – 5 uger til en vanvittig oplevelse folder sig ud for fuld hornmusik :D. Nøøøj jeg glæder mig, og den eneste grund til at jeg ikke har spammet dig kære læser med detaljer om turen, er udelukkende det faktum, at jeg træner som en tosse for at blive klar til udfordringen. Alle pas i træningsplanen bliver overholdt med en præcision værdig for byens bedste tømmermester, og var det ikke for bedre halvdel, ville mit afkom hverken blive hentet fra skole eller få mad på bordet 😛
Min test i Hjørring viste, at jeg var blevet super god til at løbe med en meget lav forbrænding. Min dieselmotor er tunet til ug, og jeg cruiser rundt som den mest klimavenlige bil af dem alle. Alle kulhydrater bliver forbrændt i det reneste forbrændingskammer, he he – ok nu bliver det ski en kende for metaforisk. Nå men altså pointen er, at det vi stilede efter i træningen er lykkedes. Samtidig har jeg fået masser af kilometre i benene, stort set +100 km. ugentlig de sidste mange mange uger, uden at baglårsbandit-skaden er brudt op igen.
Så langt så godt. Testen viste til gengæld også at min VO2 Max var blevet dårligere, og det var til gengæld ikke helt meningen. Så p.t. træner jeg masser af træningspas med tempo og marathon-pace. Og min krop elsker det. Det er som om, at den cocktail jeg har fået serveret siden testen bare rammer spot on. Min puls er faldet markant på marathon-pace og jeg løber tempoløb med kæmpe overskud og vinger bagud. 😀
Så alt ånder fred og ro her små 5 uger inden, jeg for første gang i mit løberliv skal løbe 4 marathons på 7 dage. Uhhhh, det kriller i maven på den fede måde, bare ved at skrive det. Udfordringen er præcis så svær, at jeg er bange – og præcis så mulig at jeg ikke bliver væltet omkuld. Det er helt sikkert muligt for mig, jeg vil bare så gerne gøre det godt når jeg nu er afsted.
I denne uge har vi fået billeder af de medaljer vi kæmper om. Jammen så fede de er. Og så har vi fået billede af det fly vi skal flyve til Antarktisk med. Et fly malet som en pingvin (Det er det i toppen af indlægget). Det bliver vanvittigt. Og nå ja, så er der lige den tvist, at vi ikke alligevel, som planlagt, skal sove på den russiske forskningsstation. Vi skal i stedet overnatte i telte.
– I TELTE sir’ jeg – mens vi er på sydpolen – VI skal sove i telte – og jeg som hader telte af hele mit hjerte. :D. Hvad pokker gør en klog kvinde så… JO jeg er gået i krig med at finde tøj som man bare MÅ have med til sydpolen, især når man skal sove i et telt. 😀 P.t. har jeg fundet nattøj til sovepose-søvn i teltet. Det er fra NyForm i Blokhus – koster 200 kr. pr del og er hamrende lækkert. Nå ja, og så kan det fungere hen over julen som vaskeægte juletøj-til-dage-i-sommerhus 😀 (Dette er altså ikke sponsoreret :)).
Så mangler jeg bare tja… Alt andet 😀 😀 😀 – Nogen der kender en sponser der kan hjælpe mig med VARMT tøj 😛 😀 De næste par uger vil jeg forsøge at finde både tøj, og ikke mindst sports-ernæring så som gels, barer, proteinpulver m.m. Alt sammen ting der kan pakkes ned i en rygsæk, og som kan hjælpe mig til at gennemføre de 4 marathons – og til at sove trygt og godt i et telt på Sydpolen.