(halvsponsoreret indlæg – nogle af strømperne har jeg fået til test)

Jeg har som regel et lager af forskellig løbestrømper jeg roterer gennem årstiderne. Tykke løbestrømper til vintermånederne og små tynde løbestrømper til de varme sommermåneder. Og i min rotationsbunke er der altid nogle jeg foretrækker mere end andre. Der er bare nogle løbestrømper der føles som om de aer mine tæer, mens de sørger for at danne barrierer mod de trælse vabler. Til gengæld er der også en hel del løbestrømper, der nærmest gnaver i min svang og føles direkte ubehagelig når de kombineres med løbesko og bevægelse.

Mine favoritter bliver altid slidt op, og med slidt mener jeg virkelig slidt, som i huller i storetæer-slidt. 😀 Af én eller anden obskur grund bliver mine strømper altid hullet i storetæerne når de ikke kan mere, og var det ikke fordi jeg har set andre løbere på Instagram poste præcis samme oplevelse, så ville jeg nok havde været tilbøjelig til at tro, at mine storetæer måske bare er abnorm store. 😀

Sådan ser det ud, når jeg slider løbestrømper 😛

Jeg vælger ikke kun mine løbestrømper efter årstid, jeg er også meget omhyggelig med at vælge strømperne efter terræn og længde på løbetur. Når jeg løber marathon og ultra har jeg oftest kompressionsstrømper på. Jeg kan godt lide fornemmelsen af de lange strømper og har en tro på, at de hjælper mig – om ikke andet, så mentalt. Jeg bruger faktisk også de lange strømper når det er rigtigt koldt om vinteren. Så kommer de på selv på de korte ture fordi de varmer lidt ekstra på lægmusklerne, når man har dem på under vintertights.

KOMPRESSIONSSTRØMPER:

Mine favorit kompressionsstrømper er p.t. mine farverige Pro Compression, som jeg eeeelsker udelukkende fordi de skiller sig ud fra alle andre strømper J. Og er det super koldt har jeg p.t. et par Asics tykke kompressionsstrømper jeg bruger under mine tights. Det virker for en frossenpind som mig. 😀 😀 Derudover løber jeg altid i mine hvide-med-dannebrog CEP kompressionsstrømper når jeg løber i udlandet. De er både lette i stoffet, fine med flagene og kan bruges både i super varme lande, men også til de småkolde efterårsløb

STRØMPER TIL EFTERÅR/VINTERTRÆNING:

I de kolde måneder har jeg i flere år løbet min daglige træning i de engelske Balega strømper. Dem fandt jeg på en Expo engang i fordomstid, og hold nu fast jeg har været glade for dem. Det tog mig ca. 4 år at slide dem til huller i storetæerne, og jeg løb nærmest konstant i dem i de våde kolde måneder på landevejen. De røg alle på nær een sidste forår, og da jeg stod og skulle købe nye var jeg så svine heldig at få lov til at shoppe lidt forskellige strømper hos Campz.dk, en outdoor-webshop som altid har en outlet fyldt med lækkerier til den kræsne løber.

Normalt er jeg ret konservativ med mine strømper, og ville helt sikkert have købt nye Balegaér. Men fordi heldet tilsmilede mig, benyttede jeg en velkommen mulighed for at prøve nye mærker nu hvor det ikke krævede de store investeringer. Jeg valgte 3 forskellige mærker jeg aldrig havde prøvet før. De var alle vinter/efterårs strømper og da jeg kategorisk nægter at skrive om noget jeg ikke selv har afprøvet, ja så er det altså først nu, efter 4 måneders intens brug at jeg føler mig klar til at give strømperne en reel vurdering.

Det viste sig at to af test-mærkerne sad lige i skabet og er konge-erstatninger for mit elskede Balega-mærke. Den ene var en svensker ved navn gococo, og jeg kan godt forstå hvis du rynker på næsen. Det er da det mest umulige navn til løbestrømper, og lugter en lille smule af en svensk opfinder der har siddet stangstiv på sprit-færgen mellem Gøteborg og Frederikshavn, da han fandt på mærkets navn. J. Strømpen lovede på indpakningen, at den minimerede risikoen for vabler og ”skavring” – og det har den altså levet op til. De sidder møglækkert og er stadig bløde og lækre efter +75 vaske. Well done hr. svenskmand. Det er nogle pragtfulde løbestrømper, og helt sikkert nogle jeg vil gå efter når der skal suppleres med nye par til samlingen.

Det andet mærke jeg kastede mig ud i, var et trailmærke, som jeg i forvejen var bekendt med og vidste var en ret sikker investering. Inov-8 All Terrain sokker (med to par i pakken endda). De er på nuværende tidspunkt lidt mere slidte end svensker-strømpen, især ved mine storetæer, som snart popper ud. Til gengæld er de præcis lige så bløde og imødekommende efter utallige vask, og da der jo var to par med i pakken til en ret billig pris, så går det såmænd nok hvis de kun holder halvdelen af tiden.

Jeg har flere gange forsøgt mig med strømper der har, ja nærmest kompression-lignende materiale under fødderne. Det kendes nok især fra mærket Compressport der har været frontløber med support-løbestrømper. Da de i tidernes morgen kom på markedet forsøgte jeg mig – med meget lidt held. AV hvor de gnavede under mine fudser.  De gnavede så meget, at der efter kort tid opstod en storkonflikt mellem mine fødder og mig. Mine fødder nægtede simpelthen at bære min krop så meget som 1 km. hvis jeg krævede de skulle iføres strømperne. Så var der jo ikke andet at gøre, end at give op. :D. Alligevel valgte jeg at de tredje par strømper fra Campz.dk skulle være en lignende support-strømpe af mærket X-Socks. Det kunne jo være, at udviklingen og tiden har betydet lidt mere Heidi-fødder-venlige strømper. Til det kan jeg bare konstatere – NIKSEN BIKSEN – Der er ingen forskel overhovedet. Det gør stadig sindssygt ondt i mine fudser og jeg kan bare ikke løbe i den slags strømper. (Dermed også sagt – jeg har et par gratis damestrømper str. 39-40 til den første der skriver ”Strømper” i kommentarfeltet :D)

De her duer ikke til mine fudser, og den første der skriver “Strømper” i kommentarfeltet får dem tilsendt. 😀

TRAIL STRØMPER:

Efter den fantastiske løbetur i forrige uge på stranden mellem Lønstrup og Løkken fandt jeg i øvrigt ud af, at mine gamle merinould-strømper af mærket Ashmei var fuldstændig fortræffelig til løb hvor fudserne blev både våde og kolde. Jeg havde ikke hentydningen af hverken vabler eller gnavsår da jeg kom hjem, og jeg frøs på intet tidspunkt. Wauw de var fede, dem vil jeg helt sikkert genanskaffe til trailløb i vintermånederne. (Dem jeg havde døde og åbenbarede et stort hul ved venstre storetå, da jeg kom hjem og fik skoene af)

Ellers kan jeg i øvrigt anbefale af man forsøger sig med injinji strømper til trailløb. Injinji strømperne er løbestrømper med tåspredereffekt, altså hvor man stopper sine tæer ned i en slag fodhandske. Det er en smule grænseoverskridende de første par gange, men nøj jeg syntes det er fuldstændigt genialt til at afværge vabler. Nogen gange kan jeg finde på at gå rundt i strømperne derhjemme til stor morskab for ungerne, de fatter overhovedet ikke meningen med så grimme strømper 😀

Det ser skørt ud, men nøj hvor er de dejlige at have på 😛

STRØMPER TIL SOMMERTRÆNING

Til sommerløb foretrækker jeg små footies, altså strømper der kun lige kan anes i skoen. Her har jeg de sidst par år løbet med Kari Traa butterfly-strømper med stor succes. Desværre er disse strømper udgået og jeg skal derfor til at afsøge markedet for nye. Gode ideer er yderst velkommen :D.

Med til min strømpefortælling skal i øvrigt også, at jeg jo er Nordjyde med stort N, og derfor også en lille bitte smule næring 😛 Jeg indrømmer blankt at jeg har forsøgt mig med ”billig-mærker”, altså løbestrømper man kan købe feks. i dagligvare butikker eller som et ”bunke-tilbud” fra eksempelvis New Line, hvor man får 3 par hvide strømper for en rund hund. Det har ALDRIG været en succes for mig. Jeg er aldrig lykkedes med at finde billig-strømper, der både sad godt og kunne holde mere en én sæson. (Jeg fik sneget mine fudser i et par løbestrømper af mærket features, som min datter vist har fundet et eller andet sted. Nøj for pokker det var skidt. Jeg løb på løbebånd i går, og fik så ondt under svangen pga. strømperne at jeg måtte stoppe før tid). Så den vej er p.t. ikke en retning jeg forfølger. 😀

Hvad med dig kære læser? – Hvad er dit yndlings-strømpemærke og hvorfor?

Links:
– De svenske løbestrømper fandt jeg her:
https://www.campz.dk/gococo-technical-cushion-lobesokker-gul-gra-586948.html
– Invo-8 strømperne fandt jeg her:
https://www.campz.dk/inov-8-all-terrain-lobesokker-gra-sort-742691.html
– X-socks fandt jeg via linket her:
http://: https://www.campz.dk/x-bionic-run-speed-two-lobesokker-gra-sort-510989.html
– Injinji-løbestrømper fandt jeg her:
https://www.campz.dk/injinji-run-nuwool-lobesokker-herrer-gra-776893.html
– Ashmei-strømper via linket her:
https://ashmei.com/shop/ash-women-run/womens-sock/

Share: