De af jer der følger med på min Instagram (@hejohansenrunning) vil vide, at den sidste uges billeder har set en kende mere eksotiske ud, end det er normalen for mine IG billeder. Jeg har været en tur sydpå med min dejlige familie, og har tilbragt en lækker uge på Sardinien i blændende solskinsvejr og varmegrader tenderende til ”lige i overkanten” :D.
Som jeg skrev i forrige indlæg, er bedre halvdel ikke i stand til at løbe. Jeg vidste derfor på forhånd, at al løb ville foregå alene på ukendte ruter, og jeg havde rustet mig med min kære gule ven – min overfaldsalarm til løbere, (min runangel) og tog udfordringen op. Hver eneste morgen på hele ferien begav jeg mig ud på tur, og udover en enkelt kæmpe fadæse fra min egen side, forløb samtlige løbeture uden de mindste antydninger af problemer. 😀

Jeg elsker at løbe, når vi er på ferie. Primært fordi ferie for mig er lig ”glem-alt-om-pace-og-distance” og jeg derfor løber lige præcis det jeg har lyst til, uden på noget tidspunkt at kigge på uret. Mit ur har, når det er ferie, udelukkende den funktion at logge mine ture, så jeg tilbage i lille dk, kan sidde og drømme mig væk i lækre eksotiske løbeture.
Jeg elsker at løbe ud på ukendte stier og ruter og forsøge mig frem, og mine løbeture tidligt morgen på Sardinien var i den grad med til at booste min løbeglæde. Nogle gange løb jeg ind i blindgyder, og måtte vende rundt og løbe tilbage igen. Nogle gange fandt jeg små perler, som jeg lagrede i hukommelsen til en anden morgen. En enkelt gang løb jeg ud på et vildspor, og måtte bede en stille bøn om at jeg endte tilbage foran vores feriehus – og den sidste dag flaskede alt sig, og jeg blev belønnet med en løbe-rus i højeste potens.  Og selvfølgelig bedst af alt, efter hver eneste løbetur mødtes jeg med bedre halvdel i vandkanten, og hoppede i Middelhavet til en forløsende dukkert.

Min fadæse opstod efter en nat hvor de tonsvis af myg, der tidligere på ferien havde holdt buffet på både min datter og bedre halvdel, besluttede at nu var det desserttid, og desserten bestod af halv-lun Heidi ryg og bagben. De kære moskitoer gik amok på min hud, og morgenens løbetur blev en omgang ”forsøg at løbe helt normalt mens du klør dig over hele kroppen”. Ikke nogen let disciplin 😀

Det lille smukke fyrtårn

Jeg havde den morgen tænkt mig at udfordre skæbnen, og løbe ud på spidsen af vores lille ”halvø” til et lille smukt fyrtårn. Det var noget jeg havde taget mig mod til over et par dage, og endelig fik jeg fremmanet nok selvtillid til at begive mig over det lille bjerg, og ud på spidsen hvor der stort set ikke var et øje i nærheden (altså med mindre man tæller gekko-øjne med, så var der uendelig mange :D). Det var noget af en sej omgang, min puls på løbeturen endte med et snit på 173 !!!!! – og da jeg nåede tilbage i sikkerhed blandt folk og fæ, var jeg træt og mine svulmede myggestik kløede som vanvittig. Så jeg lempede min venstre arm om på ryggen, kløede febrilsk så blodet flød, og da min kære gule ven jo sidder placeret på netop det selvsamme venstre håndled, betød det at jeg uforsætligt kom til at aktivere min overfalds-alarm.

Der stod jeg midt i ruinbyen Tharros med en skrigende bilalarm om håndleddet. Mens jeg rød i hovedet febrilsk forsøgte at huske hvordan man slukkede alarmen, forsøgte jeg samtidig at gøre mig så usynlig som overhovedet mulig, nå ja og selvfølgelig klø i myggestik samtidigt. I guder det var pinligt…  
Jeg fik alarmen slukket, og lavede den klassiske manøvre ”jeg slog mig slet ikke”, blot med udtrykket ”jeg har slet ikke udsendt en kaskade af lyd ud over hele det arkæologiske fredet område”.  Og så fik jeg hurtig som en ninja sendt en besked til bedre halvdel om, at det var falsk alarm. Det manglede bare, at bedre halvdel havde startet vores lånte Ford Kuga op, og med hjulspin drønet ind blandt ruinerne for at komme mig til undsætning. 😀

I øvrigt en anden lille sjov oplevelse skete på min sidste løbetur, hvor jeg lige ville tage en selfie med en sten-skildpadde (spørg mig ikke hvorfor :P). Sten-skildpadden var placeret foran et lille hus, ikke et beboeligt et af slagsen, men et… tja, lille hus der bare lige stod der fortabt på kanten af kysten.  Jeg tog et par billeder fra lidt forskellige vinkler, hørte en lyd men fortsatte ufortrødent mit erhverv. Da jeg var tilfreds, vendte jeg mig om og så et sort ansigt stirre på mig fra hjørnet af det lille hus. Jeg smilte forlegent, og manden kvitterede med at kæmpe hvidt tandsæt, og et smil værdig en Colgate reklame, mens han stak tomlen op som en anerkendende gestus.

Manden var én af de strandsælgere der gik rundt og solgte hatte, tæpper, smykker og lign på strandende. Jeg tænker han havde sovet i det lille hus, og var listet ud for at se hvem pokker der rumsterede bag huset. Og jeg smed et smil og Ciao efter ham, da jeg igen lettere rød i roen løb videre hjem mod badestranden.

Selfie med skildpadde 😀

Sardinien var virkelig en kæmpe stor oplevelse, og jeg kan varmt anbefale øen som en sommerferie destination. Vi boede i et hus jeg havde fundet på HomeAway – en boligportal a la AirBnB, ejet af det sødeste ægtepar overhovedet. Der var ikke den ting de ikke ville gøre for os, og alt var helt perfekt – inklusiv placeringen på vestkysten ca. 50 skridt fra stranden. Det var perfekt at kunne løbe langs kysten, der nogle steder mindende om Lønstrup. Området bød på både løberuter i skov, trail, sand og grusveje, masser af guf for en morgenløber. Det er med garanti ikke sidste gang vi besøger øen i Middelhavet, og jeg er allerede nu i gang med, at undersøge om der skulle være et lille marathon der absolut SKAL løbes på Sardinien. (Er der mon nogen der kan anbefale noget?)

Og mens jeg er i gang med anbefalingerne vil jeg lige tilføje denne. Jeg løb de fleste ture i mine nye low-cut strømper fra det danske mærke Danish Endurance. Strømperne er lette, luftige footies der fungerede perfekt i den fugtige varme. De sidder super godt, og så har de et lille dansk flag på hælen som en lille kuriositet. 😀 Jeg fandt strømperne tilfældigt, da jeg umiddelbart inden ferien kunne konstatere, at min ”sommer-strømpe-til-varmt-vejr-beholdning” var nede på 2 stk. Jeg er blevet så glad for dem, at jeg lige smider linket ind her i tilfælde af, at der skulle sidde andre der mangler ”sommer-strømpe-til-varmt-vejr” strømper. 😀
https://www.danishendurance.com?utm_medium=affiliate&utm_source=blog&utm_campaign=thegreatnessofrunning&utm_content=product+review

Mine sommerstrømper 😀
Share: