Kender I det, at man har fået en inderlags-trøje på der nok liiige skulle have besøgt en spand med rodalon inden brug. Og der står man så til et løb/træning og håber at der ikke er nogen der kommer og krammer, velvidende at et kram vil trykke dårlig luft ud af alle åbningerne i løbejakken. Når det så sker, at en stakkels uforsvarlig løber krammer een, ser man straks det stivnede smil og det lettere febrilske udtryk i “krammegiverens” øjne, mens man i tankerne som en gal mand forsøger at komme med en nogenlunde plausibel forklaring for den gede-svede-dunst der pludselig hænger i luften.

Problemet er især udpræget her i de kolde måneder, i hvert fald for mig, for vådt løbetøj – og jeg må altså bare tilkendegive at mit tøj er plaskvådt når jeg vender tilbage fra en løbetur på den anden side af 10 km – tørrer bare ikke rigtigt i den klamme vinter-luftfugtighed. Ofte bliver det ligefrem værre, da det fugtige tøj syntes værende et paradis for mindre velduftende baktusser. Om sommeren er det lettere om end problemet dog stadig kan være et issue.

Jeg løber selv 5-6 gange ugentligt og må altså erkende at jeg ikke vasker mit brugte løbetøj efter hver tur. Jeg er nok lidt af den gamle skole der samler til huse og fylder maskinen af miljømæssige hensyn. Det betyder at der i vores hjem ophober sig bunker at surt stinkende løbetøj, især på vores badeværelse hvor en radiator har vist sig særdeles effektiv til at tørre tøjet hurtigt, og mindske de værste gener. Problemet er så bare, at tiden fra tøjet hænges på radiator til det tørre ind, gør brugen af det famøse badeværelse til en nærmest radioaktiv affære for resten af familien. Mine stakkels unger må dagligt leve med en forhøjet dosis gede-svede-luft der gør deres tur ud på det lille hus til en tarvelig fornøjelse.

Som en løsning på problemet fik bedre halvdel den ide, at det brugte løbetøj skulle smides i en metalspand med låg fra IKEA. Mega god ide, i hvert fald indtil der var gået et par dage og det derfra var døden fra Lübeck der rejste sig fra spanden hver gang låget blev lempet. Den løsning blev forkastet i løbet af kort tid.

Bedre halvdels nyeste forslag er lidt mere udspekuleret. Han har simpelt hen en ide om, at jeg skal vaske mit stinkende løbetøj i en combi af rodalon-vaskemiddel, som by-the-way kan købes hos Jem og Fix af alle steder :D, og én eller anden obskur slags skyllemiddel. Han er overbevist om, at den kombi ikke blot vil give velduftende løbetøj, men også vil afhjælpe stanken i vores lille badeværelse.

En duft af forår 😀

Så kære løbevenner jeg tager udfordringen op. Kan man virkelig lave en cocktail af vaskemiddel med bakteriedræbende egenskaber og skyllemiddel a la bamseline, således at jeg fremover bliver den mest velduftende løber på de danske landeveje. Kunne det måske endda komme så vidt, at vores badeværelse begynder at dufte af en forårsdag i stedet for en fiskemelsfabrik i Hirtshals 😀 – Og ligger der måske ligefrem et ny produkt på marked, et bamseløber-produkt 😀 😀

Update følger, til da – ha´nogle stinkende gode løbeture 😛 😛

Share: