I lørdags løb min løbemakker og jeg endnu omgang trænings trail i Hammer Bakker. Denne gang var det med eventyr i blodet og der gik ikke lang tid før vi trak fra hovedsporet og løb off-road ud på de små luskede dyrestier. Det var fantastisk intet mindre. 🙂Jeg syntes det har været lidt svært at komme hjem fra Vegas og finde gejsten til at løbe rundt i asfaltjunglen. Sidste uge løb jeg marathon her i Aalborg og jeg indrømmer blankt at jeg nok ikke var kommet igennem alle kilometrene, hvis ikke jeg havde haft føleskab hele vejen af Martin Thomsen som sammen med hans kone Tanja er noget nær de sødeste mennesker i Aalborg. Martin var genial og bragte hurtigt snakken over på bland selv slik – og er der noget der kan distrahere mine egne medlidenhedstanker, så er det da i den grad tanken om en kæmpe pose bland selv slik. :). Så jeg kom igennem marathon nr. 85 – og jeg havde faktisk en god tur selvom jeg unægtelig ikke havde brændende lyst til løb den morgen.

Den her weekend holdt jeg, af samme årsag løbsfri – eller i hvert fald marathonfri, og Jeanette løbemakker havde en aftale klar i bakkerne jeg ikke kunne sige nej til. Så træt af løb eller ej, afsted med mig sagde hunden.

Vores tur i går startede, som altid, ud fra MTB sporets begyndelse og så luntede vi ellers ud ad grusstien indtil vi ramte pebermosen der er én af de fineste søer i Nordjylland. Min plan var vi liiige skulle se om man stadig kunne løbe rundt om søen, og da vi halvvejs stod i mudder til anklerne og med store smil var vejen til eventyret lagt. Pludselig løb vi rundt på steder jeg aldrig har set før, vi fandt det ”måske” højeste punkt i Hammer Bakker – der i øvrigt var totalt indhegnet og selv ikke egnet til menneskelig forstyrrelse – og vi endte med at kravle under elhegn i en ikke just cool-trail-runner stil. Jeg endte med at grine så meget at jeg næsten fik ondt i maven – hold nu op det var en fed tur.

 

 

 

 

 

 

Endnu engang slår det mig hvor social løb egentlig er, hvor mange fede naturoplevelser man får helt gratis og så endda med en røvfuld god samvittighed fordi man motionerer, og bagefter kan tage hjem og spise alle de lækkerier bonusdatteren tager med hjem fra fritidsarbejdet hos Pilgaards Bageri. 🙂

Behøver jeg sige min løbeglæde bobler indeni og jeg kan næsten ikke vente i at tage løbeskoene på igen og løbe ud i det spirende danske forårsvejr. :).