Det har været fuldstændig fantastisk at følge Stine Rex’s rekordforsøg på 48 timers løbet her i weekenden. Hendes vanvittige præstation med hele 384 kilometer, ny dansk, ny nordisk og sørme også ny europæisk rekord i et hug. Stine er ubetinget i verdenseliten hvad gælder ultraløb, og jeg tror bestemt ikke vi har set den sidste rekord fra hendes side endnu.

Jeg har jo haft den udsøgte fornøjelse at arbejde sammen med Stine om vores lille bogprojekt, og udover at hun da er helt fænomenal til at få skabt opmærksomhed, hvilket lover virkelig godt for vores kommende bog, så er Stine også en personlighed man virkelig kan lære meget af. Så her kommer, kære læser – ting du kan lære af Stine Rex’s præstation, uden at du behøver løbe helt så mange kilometer. 😊

  1. Tro 100% på det du giver dig i kast med, indtil det modsatte er bevist.
    Stine går altid ind i hende projekter med 100% tiltro til egne evner. Hun skænker aldrig en tanke på ”hvad nu hvis det ikke går”. Hun tror på succes indtil det modsatte er bevist.
  2. Du kommer rigtig langt hvis du har viljen og hjertet med.
    Stine fandt på projekt ”løb i 48 timer og se om du kan slå rekorder mens du samler penge ind til DGI-huset” for kun små 3 uger siden. Hun ville det VIRKELIG MEGET, og hjertet brænder ubetinget for hendes arbejdsplads DGI-huset Nordkraft i Aalborg. Den cocktail vil bane vej for succes næsten ligegyldigt hvad du sætter dig for.
  3. Skab et godt team omkring dig, og vær ikke bange for at spørge om hjælp
    Stine har hendes mand Dan som den ukronede mester-supporter. Der findes simpelt hen ingen som ham. Samtidig havde hun til løbet fået alle hendes skønne kollegaer fra DGI-huset til at løbe med rundt i alle 48 timer. Alle hendes instruktører skiftedes simpelthen til at løbe rundt på banen så Stine aldrig var alene. Du skal aldrig være bange for at spørge om hjælpe hvis du gerne vil nå et stort mål.
  4. Lad være med at ærgre dig over ting, du ikke kan ændre
    Vejrguderne var ikke just på Stines side den førte aften og nat. Det kunne have taget modet fra enhver, men ikke Stine. Hun fortsatte ufortrøden og brugte ikke energi på at irritere sig over ting hun alligevel ikke kunne gøre noget ved. Brug kræfterne på det du kan ændre, og accepter det du ikke kan ændre.
  5. Hold fast i det der virker for dig og lad være med at bekymre dig om hvad andre tænker og mener.
    Stine træner på hendes måde, uden ur og uden trænings-program. Hun løber det hun selv mener er godt for hende. Det er fristende at blive påvirket af de sociale medier, og at se hvad andre gør og mener. Måske løber dem du følger utallige flere kilometer end dig om ugen, måske løber dem du ser op til, knald-hårde intervaller hver anden dag. Lad dig ikke påvirke. Find det, der virker for dig, og hold fast i at det er det rigtige for dig.
  6. Vær dig selv og forfølg dine egne drømme
    Stine forfølger hendes drømme. Hun mærker efter hvad hun gerne vil, og gør hvad der skal til for at nå dem. Mærk altid efter hvad der egentlig betyder noget for dig. Måske er det ikke konkurrencer, måske er det ture i skoven en tidlig morgen. Hold fast i dine egne drømme, og træf beslutninger der fører dig mod dem
  7. Arbejd hårdt for at nå dine mål, der findes ingen genveje.
    Stine arbejder stenhårdt på at nå hendes mål. Det ser måske let ud for hende, når hun smilende løber i mål efter 48 timer i løbeskoene. Men tag ikke fejl. Stine løber hver evig eneste dag mellem 15-40 kilometer. Hun er ikke kommet sovende til den stjernestatus hun har i dag. Vær villig til at arbejde hårdt for dine drømme, det vil gøre sejrens sødme endnu mere fantastisk hvis du en dag når dit mål. Dediker dig til dine mål, og vær din egen største supporter.
  8. Se udfordringer som spændende nye muligheder
    Stine skulle på 3 uger arrangere eventen, have officielt opmålt rute, finde løbere, finde sponsorer, og finde campingvogn til familien så de kunne være ved målstregen i alle 48 timer. Stine klarede det hele ved at se muligheder og tænke i løsninger, i stedet for at lade sig begrænse. Du kan flytte bjerge hvis du angriber udfordringer med positivt sind, og forsøger at se nye muligheder i begrænsningerne.
  9. Grib chancerne og sig JA til det der dukker op, man ved aldrig hvad det fører med sig af nye muligheder. Stine havde inviteret flere løbere med til at løbe forskellige distancer, mens hun selv løb. Én af dem var en løber fra Hjørring der løb 12 timers løb. Løberen, Peter havde ikke tidligere løbet længere end 60 kilometer på én gang, men greb alligevel chancen og havde modet til at prøve. Det gik super godt for ham, og jeg er overbevist om, at han i dag er en stolt mand. Prøv selv at siger ja til ting, du ikke nødvendigvis føler dig helt tryg ved. Gå ud af komfortzonen og se hvad der sker.
  10. Vær modig og grin af dig selv. At fejle er ingen skam, men i stedet verdens bedste læring.
    Stine forsøgte at slå verdensrekorden på 48 timers løb tilbage i januar. Det gik ikke som hun havet håbet, og hun måtte udgå med skade. I stedet for at give op, og tænke at det så nok bare ikke var hendes lod i livet at løbe 48 timers løb, viste hun modet til endnu engang at forsøge sig. Hun lærte af oplevelsen fra sidst, og gav det et nye forsøg. Vær modig og vær ikke bange for at fejle. Vi fejler alle på et tidspunkt. Lær af fejlene, og prøv igen. Grin af dig selv og lad selvhøjtidelighed blive udskiftet med mod.

Stine er en kæmpe inspiration for os alle. Hun er typen der tør udfordre gænge ”sådan gør man normalt” og finder hendes- og familiens egne veje i livet. Og så har hun en befriende evne til at lade jantelov være jantelov – noget der på ingen måde påvirker Stine i hendes jagt på hendes mål.

Gør som Stine – sæt dig et mål, involver folk omkring dig, og gør det du kan, arbejd hårdt og smid selvhøjtideligheden. Og hvem ved, måske går dine drømme også i opfyldelse 😊 (Min egen drøm er godt på vej. Jeg sagde ja til en udfordring, jeg arbejder hårdt og jeg tror 100% på det bliver godt. Min forfatter-drøm er pludselig mere håndgribelig end nogensinde før.)

Med support kommer du langt 🙂
Share: