Jeg tænkte lige det var tid en lille opsamling på de ting jeg tidligere har skrevet om, og som det første punkt på dagsordenen ligger historien om det fortabte nøglebundt. Og Niks – desværre ingen HC Andersen eventyrlighed over mine fortabte nøgler. Der kom ingen ridder på hesten og afleverede mine nøgler i blankpudset tilstand, mine nøgler er og bliver forsvundet i et stor stort forbrændingshul. 😀
Har du ikke læst min beretning om NØGLERNE, så læs med her Dumhed af højeste karat

Tilbage i februar skrev jeg om min løbehelt Vagn. Vagn har hele verden som sin legeplads og han boltrer sig i udenlandske løb som jeg boltrer mig i kattepoter (de der sorte lakridser; shit jeg syntes de er lækre.). Vagn havde en bog med til mig i søndags, en helt særlig én af slagsen. Da jeg skrev indlægget om Vagn var han netop hjemvendt fra Togo hvor han havde deltaget i en tur på 14. dage med 5 marathons og masser af kulturelle oplevelser. Og én af deltagerne havde samlet alle billeder, artikler og beretninger sammen og lavet den fineste bog – indeholdende mit indlæg om Vagn.

Og nu åbenbarer jeg, med bævrende fingre, min p.t. største drøm over dem alle. At få udgivet en bog indeholdende alle mine løbehelte beretninger (jeg tænker at jeg på et tidspunkt når 50). At få mine ord på tryk, vel og mærket mine ord om andre total seje løbere, min ord om alle de måder man kan være løber på. Det, mine kære læsere ude i æteren, er min aller største drøm. Om der så er noget salg i sådan en bog; det er skisme ikke det det kommer an på, det er blot det, at have en indbundet bog med mine egne skriblerier. SUUUUKK, jeg dåner næsten ved tanken.

Nå men altså tilbage til Vagn – for bogen han havde med i søndags var netop bogen fra Afrikaturen indeholdende mine digitale kragetæer på side…  Jammen altså, der var ikke et øje tørt hos frk. Johansen. Det var så smuk et øjeblik da jeg åbnede op (Vagn havde været så sød at sætte et bogmærke) og så mine ord på skrift. (Smiley der jubler, danser, griner og har stjerner i øjnene). Og I kan jo nok forstå at jeg var tvunget til at lunte så forfærdeligt langsomt hjem efter løbet i søndags, jeg bar jo på noget yderst værdifuldt. 😀

Jeg har siden bladret gennem bogen og savlet over de oplevelser der åbenbarer sig for mine øjne, og jeg leger alvorligt med tanket om at iføre mig mit Karen Blixen kostume og tage med på turen næste år. 🙂 Du kan læse om Vagns oplevelser og liv som globetrotterløber her Når løb er at rejse

Udover mine forfatterspirer-drømme, så venter der sig i morgen en oplevelse jeg virkelig ser frem til. Jeg har fået chancen som stand-in på Team Tvilling i morgen nat til Coast 2 Coast. 50 km. gennem den lune danske midsommernat hvor mit team skal skiftes til at hhv. skubbe ”voksen babyjoggeren” (sorry, jeg aner altså ikke hvad man kalder sådan en fætter) og løbe ved siden af. Jeg har ingen anelse om hvad jeg går ind til, udover at jeg selv har gennemført det fantastiske løb to gange (en sommer – og en vinterudgave), og ved der venter os så mange skønne mennesker og utallige lækkerier på ruten. Det bliver fantastisk at give noget tilbage til andre, og jeg håber helt ind i knoglemarven at jeg kan bidrage til en god stemning og lidt fest på ruten. Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste. 😀 – ”Race report” venter forude.  

Rigtig god torsdag aften.

Share: