I sidste uge, da jeg pendlede til job, hørte jeg en udsendelse hvor værterne havde inviteret en ”tøj-specialist” ind i studiet til en snak om, hvordan fremstillingen af bæredygtigt tøj, dvs. tøj som er fremstillet så det belaster vores kære miljø mindst muligt, nu er nået så langt at man faktisk kan fremstille undertøj af plastik – undertøj der er præcist så blødt og lækkert som alt andet, det er blot fremstillet af et andet materiale.

Konklusionen, som den yderst kompetente tøj-specialist serverede med en tør konstatering var, at selvom man kan producere bæredygtigt, så kommer intet til at ændre sig, med mindre vi forbrugere begynder at efterspørge de bæredygtige produkter. Moden ændrer ikke forbrugerne, det er forbrugerne der driver moden. Dermed sagt, hvis vi vil have mere bæredygtighed ind i garderobeskabet, må vi forbrugere til lommerne og betale for de lidt dyre produkter, og stoppe med at shoppe tøj som kun holde ganske få sæsoner ad gangen. Og her tilføjede han tørt, det hjælper jo ikke at smide tøj til genbrug, når det er tøj som er produceret til at holde ganske kort tid. Desværre ingen aflad på den konto.

Som løber kunne jeg ikke lade være med at drage paralleller til ”vores” verden af syntetisk løbetøj. Og jeg skal da ved gud være den første til at indrømme, at jeg til hver en tid fravælger Adidas nye Parley-serie, deres løbetøj lavet med en snert af plastikmaterialer, til gengæld for outlettens fristende lavpris produkter. Jeg ligger mig fladt ned og indrømmer blankt, at når jeg shopper løbetøj er det stort set altid udelukkende med prisen for øje. Jeg er på ingen måde en bæredygtig løber-forbruger, og jeg går konsekvent efter produkter i den lave prisende. Mine forbrugsmønstre som løber er baseret på en cementeret tro på, at jeg slider mit løbetøj så meget i løbet af en sæson, utallige vaske, utallige svedige kilometer, utallige luftninger i al slags vejr og vind, at det ikke kan betale sig at købe det dyre tøj. Alt sammen lugter alligevel af sur sved efter ganske få sæsoner, og ryger ud sammen med det øvrige ikke-genbrugelige husholdningsskrald.

Da jeg skrev mit indlæg om løbestrømper, stødte jeg ugen efter ind i Søren ”Garnmand” fra butikken P&P i bydelen Vejgaard i Ålleren. Søren var med på en langtur med løbeklubben Amok, og den søndag fulgtes vi hele vejen, mens Søren forklarede mig lidt om materialer og deres beskaffenhed. Søren fortalte at mange løbestrømper er lavet af materialer som polyester, polyamid og akryl – syntetiske materialer der indeholder de samme olieprodukter som benyttes til fremstilling af plastikposer og plastik interiør i biler. Søren fortalte at huden har svært ved at ånde hvis strømperne udelukkende er lavet af syntetiske materialer, og at det netop er én af grundende til vi løbere får hård hud, blister og noget så smukt som fodsvamp. Jeg ser for mig hvordan fudserne på en lang løbetur bliver gnedet frem og tilbage mod bilens karosseri, og det giver pludselig så meget god mening at min små fudser ser ud som de gør. 😀

Søren fortalte, at det vi skulle gå efter når vi købte strømper, er løbestrømper der indeholder mest muligt af de ”rene” naturlige materialer som uld. (Bomuld er også med i denne kategori, men er ikke elastisk nok til at fungere som sportsstrømper). Alternativ kan man gå efter strømper af mærkatet ”Coolmax”, det syntetiske produkt der kommer tættest på uld i egenskaber som åndbarhed og negativ klam-funktion (det ord har jeg selv fundet på. Det angiver at materialet er god til af forhindre fugtige fudser 😀 😀 😀 )

Garn- og strømpemanden fra Vejgård 😀

Søren fortalte også, at man er begyndt at eksperimentere med bambus som materiale i strømper og at der allerede er en hel del strømper på markedet med netop dette materiale. Bambusstrømper brillerer ved, at de er super behagelige at have på, de har negativ syreindhold (hvilket er godt!! – det forhindrer svedluft!!!!) og de er 100% nedbrydelige. Til gengæld er de endnu ikke helt i top i forhold til slidstyrke, og man skal derfor påregne at skifte strømper oftere hvis man vælger et bambus-baseret produkt.

Jeg har efterfølgende snuset lidt rundt på nettet og fundet et par enkelte sites som forhandler Bambus løbetøj, men helt ærligt, det er altså bare ikke helt med hvad angår snittet. Og alle og enhver der løber kender grundreglen – ”pyt med hvor hurtigt man løber, bare man ser godt ud mens man gør det” 😀

Tilbage efterlader det mig lidt i limbo. Jeg vil faktisk gerne være en bedre forbruger udi løbetøjs-segmentet. Jeg vil faktisk gerne begynde at træffe nogle lidt mere bæredygtige valg, og tænke mere over de ting jeg anskaffer mig til at understøtte min passion. Men jeg syntes skisme det er svært. Jeg syntes stadig markedet er umodent, og det er svært at danne sig et overblik over bæredygtighed indenfor løbesporten. Man kan forsøge at støtte mærker som f.eks. Patagonien (trail-mærke) som har lagt sig i selen for at skabe et mere gennemskueligt produkt for forbrugeren, og som giver 1% af al deres omsætning til miljøgenoprettende projekter, men det kræver stadig at man som forbruger læser op på problematikker og danner sig en holdning. Og når alt kommer til alt, så er det bare ikke sort/hvid. Hvad sker der f.eks. for de kære Pandaer hvis hele verden begynder at skove al bambus til bæredygtigt tøj? – Blot en undring. 😀 Jeg gad godt man havde et ”bæredygtigheds-mærke” der kunne hjælpe os løbetøjs-forbrugere lidt mere på vej.

Jeg har besluttet mig for, at teste lidt af de produkter der findes på markedet. Jeg investerer mine stillinger i bambustøj, tøj lavet af plastikflasker og hvad nu ellers jeg kan støve op på den store markedsplads kaldet Internettet. Bare for at teste hvad det egentlig betyder, når de snakker om nedsat holdbarhed kontra dyre produkter. Har du en god ide til noget jeg bør afprøve, så pip endelig højt. 🙂 Søren var så sød at give mig blandt andet bambus-strømper med hjem til test. De er bare alt for store, så de skal lige byttes inden jeg kan give en update på at livet som bambus-strømpe-løber. De koster i øvrigt ikke mange bas-ører, ligner en almindelig hverdagsstrømpe og er på ingen måde en strømpe jeg selv ville have valgt, hvis ikke Søren viste mig vejen. Om jeg er spændt på at teste dem.. OOOHHHHH Yes… 😛

Hvad med dig kære læser? Hvordan forholder du dig til alt det løbetøj vi gafler til os som løbere? Tænker du over bæredygtighed og miljø, eller er du som jeg en lavprisjæger? 

Hvis du selv har lyst til at prøve et par bambusstrømper til løb, så har jeg aftalt med Søren, at du kan skrive din størrelse til mig, så skal jeg nok ekspedere et par afsted med DAO-post. (Hvis du altså ikke lige kommer forbi Vejgaard city og selv stikker snuden indenfor hos garnhandler nr. 1 – Søren Sørensen)

Share: