På Facebook findes der en gruppe, der ved første øjekast giver indtryk af et stort løbefællesskab. Men når man dykker ned i de utallige løbsberetninger der postet på siden, bliver det tydeligere, efterhånden som man griner sig igennem indlæggene, at gruppen er identisk med én skør tosset ultraløber ved navn Berit Jessen. Gruppen hedder Berits Løbeskole, og hvis du en dag sidder og føler dig en kende deprimeret og træt af løb, så smut på besøg i en verden af vilde oplevelser, fortællinger og humor af højeste karat.

”Jeg er altså ikke noget særligt” griner Berit og tilføjer ”Jeg er altid den bagerste i løb, ingen podieplaceringer til mig. Jeg skal bare i mål indenfor tidsgrænsen”. Berit løber primært på grund af det social fællesskab der bobler i løbeverden. Hun har utallige løbevenner både indenfor landets grænser, og i lige så høj grad rundt omkring i den store vide verden. Og hun dyrker fællesskabet og kammeratskabet i kombination med masser af løberejser og en kæmpe portion godt humør. 

At Berit i den grad er noget særligt trods hendes beskedenhed, er stråleklart når man som jeg, tilbringer en formiddag i løb rundt om Brabrandsøen en kold oktober dag. Historierne vælter ud af ultraløberen ved min side, og mens jeg febrilsk forsøger både at holde styr på årstal og løb, taler Berit i et væld om alle de skøre vanvittige udfordringer hun kaster sig ud i.

Målbillede fra Trans-Korea (venligst lånt af Løbeskolens FB side)

Hun har løbet 1000 km. på 17 dage rundt om Korsika, hun har løbet trans-korea (308km) 2 gange – den ene gang uden succes, og så må man jo tilbage og prøve igen. Hun har løbet 6 dags løb på en campingplads i Ungarn, og løbet 100 miles løb i Berlin langs ruten for den gamle Berlin-mur hele 4 gange – Og det er blot et lille bitte udpluk af Berits mange meritter.

Det hele startede lidt tilfældigt. Berit dyrkede en palette af sportsgrene som Motionsboksning, Taekwondo og lidt løb, og ja, så skulle hun lige prøve det der halvmarathon og tilmeldte sig syv stk. hen over sommeren. Det gik egentlig fint indtil en korsbåndskade satte en stopper for de to førstenævnet, og betød en længere pause fra løb. Et pendlerjob fik en del år senere Berit tilbage til løbeverden. Pendlerlivet levnede ikke tid til motion, og da spisevanerne forblev de samme, røg der en del ekstra kilo på kroppen. Så da en veninde ville starte i en løbeklub tog Berit med – og fandt her det sociale liv hun i dag elsker så højt.

Et opslag på FB fangede tilbage i 2013 Berits interesse. Opslaget reklamerede for hærvejsløbet, et etapeløb hvor man kunne løbe alle de etaper a’ 10 km. man havde lyst til. Løbet var et socialløb hvor alle løb i samme pace og fulgtes ad. Det var en udfordring Berit følte overkommelig, hendes længste løb havde på det tidspunkt været på 24 km, og 2*10 km blev hendes mål for løbet. De 20 km blev undervejs vekslet om til 40 km. Snakken i feltet gik, Berit hyggede sig og så kunne man jo lige så godt fortsætte.

Samme år skulle Berit løbe hendes 1. marathon til HC Andersen marathon i Odense, men efter de 40 km. til Hærvejsløbet, var de 42,2 ikke længere så skræmmende. Hun begyndte at lege med tanken om hvor langt hun egentlig kunne løbe.  

Den tanke blev vekslet til en træningstur, en træningstur hvor hun om morgenen greb en rygsæk, gels, lidt vand og en 50 til en bus hjem (hvis nu det ikke gik), og meddelte kæresten, at hun ville løbe til hun ikke kunne mere og tage bussen hjem igen. Turen blev til 25 km. ud og hjem – 50 km. i alt ”Jeg kom undervejs i tanke om, at en 50ér jo ikke rakte langt hvis jeg skulle med bus tilbage. Så jeg ændrede det til en ud- og hjemtur” fortæller Berit. De 50 km blev fejret med en cola i kiosken nær bopælen, og snart efter lå et 6 timers løb booket i kalenderen. Vejen til længere distancer var banet. Berit løb 62,5 km. til 6 timers løbet, og sluttede året af med 64 km. på hjemmebanen rundt om Brabrand Sø.

Berit er en løber der klarer alle udfordringer med et kæmpe smil 😀

Året efter skulle nye mål jagtes – og hvorfor ikke et 100km løb i Tyskland. Berit meldte sig til, og da træningsplaner og træningsstruktur ikke just var Berits kop te, besluttede hun sig i stedet for at løbe en tur på 70-80 km. som optakt. Hun kontaktede en ultraløbergruppe i Århus, og fik lov til at løbe med på en del af ruten de skulle løbe i forbindelse med CPH marathon. Ultraløberne havde planer om at løbe ”Rigshospital til Rigshospital”. De ville starte ved hospitalet i Århus, løbe til færgen, sejle over til Odden, krydse Sjælland i løbesko, løbe CPH marathon og slutte af ved Rigshospitalet i KBH. Løbet var et velgørenhedsløb, og Berit ville hoppe på turen tværs over Sjælland – en distance som var en hel del længere end det hun havde tænkt sig, men sætningen ”Vi løber 2 min. og går 1 min. – det kan vel ikke være så svært” fik hendes stædighed til at vinde over bekymringerne. Da dagen for løbet oprandt, besluttede Berit, at det da i grunden var fjollet ikke at starte sammen med de andre løbere og løbe med de 4 km. gennem Århus ned til færgen. Løbet tværs over Sjælland gik godt, og da de endelig nåede København valgte hun at fortsætte og løbe marathon sammen med de andre. Der stod hun linet op i forreste linje sammen med eliten. (Velgørenhedsløberne havde VIP nummer til marathon og fik lov til at starte i front). ”Aldrig før er jeg blevet overhalet af 7-8000 løbere. Det var helt vildt. Turen over Sjælland sad i benene, trætheden havde meldt sig og løbet skulle blot gennemføres på de tilladte 6 timer. ” fortæller Berit mens hun griner det mest smittende grin.

”Jeg mistede på et tidspunkt kontakten til de andre i gruppen. Vi havde aftalt af følges ad i mål, og da jeg endelig fik kontakt til dem igen (de havde, som aftalt skiftet tøj og holdt pause – den havde Berit misset, og hun måtte fortsætte for at holde varmen) var de ca. en halv time efter. Så da jeg nåede opløbsstrækningen, besluttede jeg mig for at vente den halve time på dem. Jeg fik en stol og et tæppe, og så sad jeg ellers der på opløbsstrækningen og ventede” Fortæller Berit grinende. De fulgtes alle ad i mål lige indenfor tidsgrænsen på de 6 timer, og Berit havde ud af det blå løbet 175 km, og var den første nogensinde til at sidde en ½time på en opløbsstrækning inden hun løb i mål. 😀

”Jeg er vist bare bedst, når det ikke er så planlagt det hele” skraldgriner Berit – og fortæller at ideen til Facebooksiden ”Berits løbeskole” opstod hos en løbeveninde, der efterfølgende mente, at den måde Berit trænede og løb på var så special, at det da måtte være en skole for sig selv. Facebookgruppen ”Berits Løbeskol” opstod og her fandt Berit afløb for en kreativ skrive-åre gennem beretninger om alle de skøre løb hun deltager i. Historier der ofte er krydret med et persongalleri af skøre personer der løber i løbeklubben. ”Løbeskolens psykolog er i øvrigt sygemeldt med stress for tiden” fortæller Berit, ”hun kunne slet ikke håndterer alle de skøre personer i løbeklubben” griner Berit. Og jeg må kapitulere og erkende, at det univers Berit har skabt til løb er fuldstændig unikt og så uendelig livsbekræftende. Det behøver ikke være så seriøst det hele.

600 km. er nået – Fra 6-dags løbet på en campingplads i Ungarn sidste år. (Billede er venligt lånt af Løbeskolens FB side)

Berit løber ultraløb fordi det, som hun siger, gør hende til et bedre menneske. ”Alle lag skrælles af når man løber ultra, og der er altid noget man kan blive bedre til. Det er den mest ærlige sportsgren overhovedet og kampen ligger udelukkende mod dig selv. Jeg kommer mange gange igennem, forbi jeg har et godt humør og masser af humor når jeg løber” siger Berit.

Udover hendes eget løb, er Berit også dybt engageret i velgørenhed. Hun er primus motor for afholdelse af det berømte Hindbærsnitte-løbet, hvor alle for den nette sum af 20 kroner, kan komme og løbe -eller gå 5 km. Når man tilmelder sig kan man vælge at betale de 20 kroner, man kan også vælge at give mere og donere til organisationen ”Aarhus Hjælper”. Aarhus hjælper er en organisation der hjælper socialt udsatte borgere i Aarhus Kommune. Berit bager selv alle hindbærsnitterne (og koger selv marmeladen til fyld), sidste år i alt 2000 snitter 😀 – Der findes også en vinterudgave af løbet, hvor den i stedet står på suppe og kagebord (uden hindbærsnitter). Et løb der foregår på skovstier i Århus og som donerer overskuddet til udsatte børn. ”Vores motto er: Ingen kan hjælpe alle, alle kan hjælpe nogen” fortæller Berit, og følger op med historien om, hvordan hun sidste år løb halvmarathon som blindehjælper for en blind mand. Det var også sidste år hun fik prisen som årets hjælper Aarhus i 2017.

Forude venter HURT100 ultraløbet på Hawaii i januar. Et trailløb på 100 miles som Berit ”kom til” at tilmelde sig til. ”Jeg har så lige 3 måneder til at lære at løbe trailløb” griner Berit, der med træner Jesper Kenn Olesens hjælp forsøger at få en lille smule struktur på den træning, der p.t. består af ca 60-80 km. ugentlig. ”Jeg vil hellere løbe små løb som træning og få det sociale med. Jeg hader tempo og intervaller” griner Berit. Og mens jeg undrer mig over, hvordan hun kan løbe trail med et ødelagt korsbånd, har Berit nærmest allerede svaret mig på forhånd. ”Det er lidt skørt og åndsvagt, men altså jeg skal nok klare den. Til Korsika rundt var jeg heller ikke i form, men 17 dages løb er lang tid og undervejs kom jeg jo i form”.

Et berigende møde med den sjoveste, sejeste ultraløber. Det var en ægte historie-fortæller jeg var komme ud og løbe med, og sikke en fornøjelse det var. 😀

Berit er unik og et sprudlende fantastisk menneske. Hendes historier fænger så meget, at jeg ville ønske jeg kunne løbe med hende resten af den kolde oktober dag. Alt behøver ikke være konkurrence, PR og tider. Det at gennemføre, er præcis lige så givende og imponerende. Berit er virkelig en løber der bare knuselsker at løbe. Og med hendes egne ord fra ”Berits løbeskole” og en opfordring om altid at huske at have det sjovt, vendte jeg bilen tilbage mod nord, fuld af mod til at forfølge skøre løbedrømme og inspireret af en fantastisk ultraløber.

Vanvidsprojektet “Fra klodset asfaltløber til hardcore trailløber på tre måneder” er gået ind i første udviklingsfase aka. “klodset trailløber”.
Løbeskolens formand (Berit) havde tilmeldt Løbeskolen til 10 km Night Trail arrangeret af orienteringsløbeklubben Pan….. Løbeskolen havde valgt at deltage på 10 km distancen, vel vidende at deltagelsen nok blev i rollen som fejeblad. Et kik rundt på deltagerne inden start bekræftede, at de fleste enten var så unge, at de fik Løbeskolen til at føle sig pensionsmoden, eller var noget mere erfarne udi trailløb end en stakkels Løbeskole

I mål ventede dejlig varm suppe, der smagte rigtigt godt, men Løbeskolen kunne som sædvanligt ikke få ret meget ned. De fleste løbere var taget hjem, men de frivillige var søde, og det var et supergodt arrangeret løb, så Løbeskolen er bestemt ikke afskrækket. Heldigvis.

Links:
Berits Løbeskole: Berits Løbeskole 
Hindsnitte-løbet 2018: Hindbærsnitteløbet 2018

Share: