Mit sidste indlæg rejste en storm af brøl i kommentarsporet på FB (Mest i gruppen ”de nordjyske løbetosser”, men også på bloggens egen FB gruppe). En hel masse skønne løbere kommenterede på min undring, og stort set alle – på nær 2% ca. var enige om, at det var totalt respektløst af løbe på en kirkegård. Jeg forsøgte mig med et par modargumenter så som ”hvad nu hvis der ikke er nogen mennesker i området, må man så” og ”hvis nu det er kæmpe store kirkegårde hvor atmosfæren ikke er så intim, er det så ok” Det fandt ikke lydhør, og jeg bøjer mig for flertallet og anerkender massernes beslutning. Det er no-go at løbe på en kirkegård. Og inden jeg drøner videre, vil jeg skynde mig at rose alle jer der kommenterede på FB og her. Tak for den sober tone, tak for respekten for andres meninger og for – ja som man siger – god ro og orden. Det gør mig simpelt hen så glad, at vi løbere kan diskutere emner uden at nogen behøver svine andre til.

I dag havde jeg taget en halv afspadseringsdag, og når man er løbetosse hvad gør man så.. Jo man vender snude og Ford børnecontainer og kører med største selvfølge de 65 km. mod nord for at ramme Strandby og løbe et social halvmarathon sammen med andre løbetosser. 😀 (og man holder sig langt væk fra kirkegårde 😀 😀 😀 :D)

For et stykke tid siden postede Mr. Coast2Coast manden Rico Eiersted et billede, hvor han løb på den fineste lille bro nord for Frederikshavn. Broen var lavet over et vådområde og snoede sig først over Elling å, og derefter gennem en siv-skov. Og kender I ikke det, at man ser et billede og tænker ”Shit – der gad jeg virkelig godt prøve at løbe”. Kæk som jeg var, skrev jeg i kommentaren til Ricos billede, og vupti – inden jeg nåede at trække mine kompressionsstrømper op over lægbasserne, så havde den gode mand Rico arrangeret et pop-up social halvmarathon med rute hen over broen. Den mand er altså fantastisk!

Således gik det til, at jeg som det mest naturlige i verden, brugte mine surt sammentjente afspadserings-timer på at løbe. Vi var 7 kække hoveder der stod klar kl. 09.00 i morges, og med Rico som guide fik vi noget af det fineste Frederikshavn kan præstere.

Halvvejs stod vi på toppen af hele molevitten og kiggede ud over en diset havneby, på det nye smukke og så meget et besøg værd – udsigtspunkt på Pikkerbakken. Helt seriøst, der er den fedeste bakke op til punktet (16% stigning hvabehar) og udsigten er simpelt hen bjergtagende. Og selvfølgelig stod Ricos gamle forældre klar med kaffe, chokolade, slik og sodavand trods øsregnvejr. Det var en dejlig overraskelse, og tænk der er mennesker der gider stille op med depot når 7 tosser beslutter sig for at løbe halvmarathon sammen.

Verdens sødeste depot-bestyrer 🙂

 

På turen retur til Strandby ramte vi BROEN, og jeg fik mit kodak-momement. (Tak til mesterfotograf Lene 🙂 ). Det var så fint, og jeg er simpelt hen nødt til at løbe der igen en anden gang. Hvor er man dog et privilegeret menneske, at man kan udforske naturen og nye steder i både løbesko og særdeles godt selskab.

Jubiii – jeg løber på BROEN… 😀

Tilbage i mål sluttede vi seancen af med en gang stjerneskud og en kold øl/cola, før jeg igen vendte mine sure fødder tilbage til matriklen i Gug city. Jeg smiler stadig… Der er mange, der ofte siger til mig ”Jeg tør ikke løbe med dig, du løber for stærkt”, eller ”hvorfor gider du løbe halvmarathon på over 2 timer og vente på folk undervejs”. Til det kan jeg kun sige, det er for mig det absolut fedeste ved vores yndlings sport. Den ene dag tæsker jeg frem og tilbage på Gugvej, og laver tempo intervaller så tungen hænger ud af halsen på mig. Den næste dag løber jeg og snakker og griner sammen med 6 andre løbetosser. Jeg har brug for begge dele. Jeg har brug for træningen og for at presse mig selv. Men jeg har i lige så høj grad brug for det sociale og mødet med nye mennesker med historier og beretninger på hjertet.

Jeg elsker mit løber-liv, og jeg elsker alle facetter. Overskriften er fra en sang Lis Sørensen synger (jeg tror faktisk det er hr. Halberg der har skrevet det). På sådan en morgen ånder hjertet uden tvivl, sådan er det når jeg løber. Jeg er aldrig i tvivl om hvorvidt det var en god ide at komme afsted. Det er altid en god ide at løbe 😀

FIND HOLGER….. 😀 😀 😀 😀

Share: