Et møde med en flok glade kollegaer

Blog, Motivation By 5. april 2018 Tags: , , , No Comments

Jeg er flere gange her i den spæde start på 2018 stødt ind i grupper af løbere på mine daglige løbeture rundt i forstaden Gug city. Hver gang har jeg passeret dem med et Hej –heeej, og altid fået hej tilbage. Det viste sig, efter et lille stykke detektivarbejde, at løbeholdet var en flok kollegaer fra Tetra Pak, fabrikken i Gug der laver maskiner til fødevareindustrien. En flok guidet af Kim Hansen Pelo som jeg kender fra det nordjyske løbetosse-miljø. Og da jeg i de her dage selv er plaget af skader og ikke kan løbe, indbød jeg mig selv til at komme forbi og høre lidt om hvad pokker de havde gang i, derover på Tetra Pak. 

Share:

Status på rullestolsgate

Blog By 26. marts 2018 Tags: , , , No Comments

Min lille misere med tilmeldingen til Brighton Marathon er landet, og heldigvis til den gode side. Torsdag morgen tikkede følgende besked ind i min digitale livlinje.

Good Morning,
Thank you for your reply to our email. Unfortunately it seems a lot of people ticked a wheelchair box by accident on their application, so you’re not alone! Do not worry!
No problem at all, I shall amend to a non-wheelchair user.
Kind Regards,
Katie

Jeg har dermed fået konverteret mit rullestolsnummer til et helt almindelig løbernummer – og endnu bedre, den søde dame skriver at jeg bestemt ikke var den eneste tosse i skuffen, fejlen er begået af mange andre løbere. Jeg er frikendt og slipper både for rullestol og narrehat. HURRAAA. Og allerede nu kan jeg med sikkerhed sige, at anmeldelsen af Brighton Marathon bliver en anmeldelse i skyerne. Intet kan få mig væk fra min opfattelse om, at Brighton Marathon ligegyldigt hvad, er årets marathon. 😀

Share:

Dumhed af højeste karat part II

Blog, De skøre By 20. marts 2018 Tags: No Comments

Jeg ved simpelt hen ikke hvad der går galt for mig nogen gange. Det er som om hovedet ryger under armen og fingrene gør som de vil. Og vupti, så står Johansen i fedtefadet. Jeg skrev tidligere om den gang jeg smed mit nøglebundt ud i brandbart, og ikke nåede at få det op igen inden skraldebilen tømte spanden (læs evt. her: Dumhed af højeste karat )  – og nu mine kære herrer og damer…. Trommehvivel….. Jeg har dummet mig igen igen – som i VIRKELIG DUMMET mig.

Share:

Alder som en barriere?

Blog, Motivation, Træning By 17. marts 2018 Tags: No Comments

Jeg holder Runners world og modtager hver måned et blad, spækket med mere eller mindre fantastiske artikler, i postkassen. Noget der gentager sig gang på gang i bladet, er artikler om alderen. Artikler om hvordan vi stille og roligt – og sikkert som amen i kirken, bliver langsommere og langsommere – og ikke mindst restituerer værre og værre, efterhånden som årerne sætter sine i spor rundt omkring på kroppen.

Jeg skal være helt ærlig og indrømme at jeg ikke længere er nogen vårhare. Jeg har alderens spor hæftet på kroppen, og ord som rynker, appelsinhud og ligtorne sniger sig ind i mit ordforråd præcis som lakridserne over dem alle – færdselsbetjente, fredag efter fredag sniger sig ned i min oversize pose med bland selv wonders.

Share:

FC fusionsløb i forårssolen

Blog, Løbsberetninger By 10. marts 2018 Tags: , No Comments

Så kom foråret – ikke bare I det nordjyske, men så sandelig også i Johansens hoved. 😀 Jeg har de sidste par uger bygget flere og flere kilometer på ugesummen, samtidig med jeg troligt har lavet min rygøvelser 2-3 gange ugentligt. Jeg har fokuseret på at træne i mit såkaldte ”sweet spot”, det antal træningspas og de antal kilometer, jeg ved min krop normalvis kan håndtere i nærmest uendelighed. Jeg har endvidere kørt med to faste hviledage om ugen, ingen intervaller (som af én eller anden grund sender min krop direkte i smerte) og næsten ingen tempo. Bare en helt masse base og udholdenhed, med eneste succeskriterie at jeg skal nyde det maks.

Share:

Forår????

Blog, Motivation By 3. marts 2018 Tags: , No Comments

Kalenderen siger forår.. FORÅR.. altså som i tid til halvlange tights og langærmede bluser i stedet for de 7 kg. tunge vintertights, vinterjakker, merinould-trøjer, handsker, huer, sokker – og jeg skal komme efter dig. Men det sibiriske bæst, der har lagt sin klamme hånd over vores lille land, har åbenbart en anden forståelse af ordet Forår. Forår betyder åbenbart på flydende sibirisk kulde, sne og frostgrader døgnet rundt. (smiley med frost i ansigtet) 😀

Share:

Motivationsbooster

Blog, Motivation, Træning By 25. februar 2018 Tags: , , , No Comments

Torsdag aften forskansede jeg mig, sammen med min bedre halvdel i vores sommerhus i Rødhus. Med os havde vi tasker fyldt med løbetøj, arbejdspc og masser af bøger og slik. Best kombi ever. 😀  Jeg er 4 uger henne i skades-periode og stadig på nedsat løbetid, og efter et par dage hvor løb gik helt i hegnet, var det en lettere frustreret Johansen der landede i sommerhuset.

Share:

Styrketræningsøvelser for løbere

Blog, Træning By 16. februar 2018 Tags: , No Comments

Da jeg postede mig indlæg i mandags med status for min skade efter mit besøg hos min Fys Jacob Iversen fra Movement Lab i Aalborg, var der flere der spurgte til de øvelser jeg havde fået med hjem. Jeg lovede derfor jeg ville spørge Jacob om det var ok, at vi filmede øvelserne og at jeg distribuerede dem videre i mit lille blogger-univers.

Share:

Status på skade..

Blog, Træning By 12. februar 2018 Tags: , No Comments

Jeg har her til morgen været til fys og endelig fået lidt retning på min genoptræning. Lad mig bare sige; det var både som jeg troede – og alligevel slet ikke som jeg troede. Det positive udkom var, jeg må gerne løbe så længe jeg holder mig oprejst i min korpus. Det negative udkom var, at min daglige køretur til Randers kombineret med et stillesiddende job, på ingen måde er en fantastisk cocktail for min ryg.

Share:

Fitnissen

Blog, Motivation, Træning By 7. februar 2018 Tags: , No Comments

For et par år siden fik vi en kattekilling i huset, den kom til hus efter et marathonløb hvor Peter Simonsen – verdens bedste løbsarrangør, fortalte han have en kat i overskud, og da vi manglede lidt opmuntring til ungerne, ja, så blev vi sådan uden videre katteejere efter et marathonløb. Kom ikke og sig der ikke opstår muligheder når man løber marathon. 🙂

Nå men den søde lille kat gik hurtigt på opdagelse i kvarteret, og én dag kom den hjem og stank forfærdeligt af et andet dyrs efterladenskaber (måske var det endda dens eget). Der var kun én ting at gøre, den lille kat måtte en tur i badekarret. Og jeg tror ikke jeg behøver sætte mange ord på det billede der viser sig, når man forsøger at dyppe en lille kat ned i et kar fyldt med vand. Man kan vel nærmeste sige det med et ord – Den stritter ud til alle siderne. 😀

Præcis sådan har jeg det med Fitness centre. Jeg hader dem. Alt stritter på mig når jeg nærmer mig døren, og de tusind undskyldningers passatvind blæser ind over mig. Jeg kan ikke fitness centre. Jeg er ikke en fitness-girl.

Share: