Fejring med fiskedeller eller sådan blev jeg selv en løber

Blog By 12. januar 2018 Tags: , 2 Comments

Jeg skriver mine løbehelte-historier, fordi jeg mest af alt er vildt fascineret af, hvordan de løbere jeg møder på min vej egentlig er blevet løber. Hvad drev dem mod løbetræningen, og hvad er det de elsker ved løb. Jeg elsker at høre historierne om store livsomvæltninger, om jagten på mål, om modet til at holde fast og om glæde ved at boltre sig i løbeskoene. Og hvis jeg have en bankbog med masser af klejner, ville jeg rejse Danmark rundt i et halvt år, og snakke med alle løbere i hele landet. 😀

Share:

Løbetatoveringen

Blog, Motivation By 6. januar 2018 Tags: , , No Comments

Jeg har en tatovering på bagsiden af højre håndled, det er en tatovering jeg fik lavet sammen med en veninde for en hel del år siden. Det forestiller, ja når man lige ser den vil man nok sige ”startknappen på Playstation” (Citat Rasmus 12 år), men ideen er, at når man lægger de to cirkler sammen, bliver det til en helhed.

Da jeg for en række år siden overvejede om klub100 marathon var et reelt mål, tegnede jeg en udvidelse til min tatovering, så cirklen blev en integreret del af 100 marathon teksten. (Det der billedet øverst) På den måde kunne jeg altid kigge ned på håndleddet og blive mindet om den store præstation jeg havde opnået.

Share:

Kærligheden til medaljer og året der gik.

Blog, Motivation By 2. januar 2018 Tags: 2 Comments

Hvor latterligt det end lyder, så er én af de væsentligste grunde til jeg løber konkurrencer medaljerne. Jeg elsker medaljer lige så højt som min søsters mindste-mand elsker hans sut. De er mine vidnesbyrd på drabelige kampe jeg har udkæmpet mod mig selv. De er vidnesbyrd på både op- og nedture der følger med titlen løber. Og det absolut fedeste ved medaljerne er det faktum, at selv om jeg kiksede til et løb og ikke indfriede det mål jeg kom efter, så er medaljen stadig en pris jeg fik for mit mod til at stille op – og gennemføre løbet. Nøj hvor jeg dog elsker de krapyler.

Share:

Det grimme tohovedet træningsmonster

Blog, Træning By 29. december 2017 Tags: , , No Comments

Hvis man spurgte en psykolog ville han med sikkerhed diagnosticere mig til at have en dybtsiddende trænings-borderline, og han ville måske endda kræve indlæggelse på den lukkede hurtigst mulig. Heldigvis er det kun i glimt min borderline – eller rettere mit tohovedet træningsmonster kigger frem. Men når det så sker… Uha – så er der ballade i luften.

I dag kiggede mit tohovedet træningsmonster frem mens jeg løb sammen med min bedre halvdel. Stakkel stakkels bedre halvdel……

Share:

Runshopping – og en rigtig glædelig jul.

Blog, Motivation By 23. december 2017 Tags: , No Comments

Det var en mørk og stormfuld lillejuleaften, vinden føg og Johansen manglede stadig at købe et par julegaver. Johansen havde været ude i kaosset i torsdags, og orkede simpelt hen ikke endnu en omgang kø-kørsel og p-plads jagt, noget der bestemt ikke gjorde julehumøret blændende. Så i al hendes visdom tog Johansen løbeskoene på, og besluttede at tiden var kommet til at løbe ud og handle julegaver – Runshopping.

Share:

Mine løbehelte XVI – Når løb smelter arbejde og fritid sammen

Blog, Løbehelte By 17. december 2017 Tags: , No Comments

Det stod ikke i kortene at Mia Sørensen fra Vejle skulle leve af sundhed, da hun for mange år siden kvittede arbejdet som konsulent hos MC Donalds. Som ekstern konsulent futtede hun rundt til diverse MC Donalds restauranter, og hjalp med optimering i køkkenet, optimering af både hygiejne og processer.

Med en fejlslagen knæoperation i korsbåndet og en besked om aldrig at komme til at løbe, sad hun i en kontorassistent stilling den dag, hvor kollegaerne lige manglede én på holdet til det kommende Vejleløb. ”Du kan jo bare gå de 4,2 km.” sagde kollegaen, hvorefter Mia stillede op – løb og blev nr. 4. Hun havde løbet ruten let haltende men uden smerte, og havde dagene efter ingen gener. Det var i maj 2005

Share:

En træningsvampyrs bekendelser

Blog, Træning By 11. december 2017 Tags: , , No Comments

Jeg nævnte kort i mit indlæg her, at jeg har fået ny træner, og et nyt træningsprogram. Jeg trængte til lidt struktur igen, og jeg trængte til mere variation og udfordring i min træning. Det kom lige pludseligt ud af den blå luft. Med et pludseligt indfald af kloghed vidste jeg, at tiden var moden til at løbe efter program igen.

Share:

Skør fødselsdag og magisk jule-halvmaraton i Frederikshavn

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 7. december 2017 Tags: , , No Comments

Endnu engang må jeg blot, med respekt i stemmen anerkende det arbejde hr. Coast2Coast Rico Eiersted ligger for dagen, når han afholder løb. Der er styr på alt, eller i hvert fald næsten alt, for det blæsevejr der dukkede op ganske bestemt pga. én fødselar på dagen, kunne han trods alt ikke forhindre. Og den kæmpe store julemand der normalt pryder mållinjen til juleløb, måtte forblive flad som en pandekage.

Share:

Vinder af adventskonkurrencen er fundet

Blog, Motivation By 5. december 2017 Tags: , , 2 Comments

Vinder af adventskonkurrencen er fundet. Min bedre halvdel trak en vinder af marathon kogebogen søndag aften, og vinderen blev Pia H. Andersen. Tillykke Pia – Et stk. super inspirerende kogebog på vej med Heidi-express 😀

Og med det vil jeg skynde mig at bjælde et højt og inderligt – Tusind tusind tak til alle jer der har skrevet. Det er jo et helt lille løbeglæde-leksikon der er dukket op på hhv. FB siden og på bloggen. Jeg ved da lige præcis hvor jeg skal vende kikkerten hen, næste gang det kniber med løbeglæden. Hold nu op nogle gode pointer der kom frem, og hvor er det fedt I gider dele jeres passion for løb med mig.

Share:

Løb som medicin, meditation, afstresning, udfordring, hygge….

Blog, Træning By 30. november 2017 Tags: , 10 Comments

Der har været lidt stille på domænet men det er skam ikke et udtryk for at jeg ikke løber. Næææ nej, tvært imod. Det er udelukkende et udtryk for, at jeg bare har det forfærdeligt godt og flyver rundt i mit lille forstadsliv. Og her kommer så lige en lille refleksion…. Hvor er det dog sjovt hvordan løb kan være tusind forskellige ting alt efter hvilken hverdag man har tilrettelagt for sig selv.

Jeg har haft en umådeligt mærkeligt år, et år hvor jeg troede tingene ville gå i én retning, men her på bagkant viste sig at det i stedet slog en ordentlig kolbøtte, og spyttede mig ud lige præcis det sted jeg ikke vidste, jeg super gerne ville ende. Ok det er en kende kryptisk skrevet – indrømmet. Her kommer en forklaring.

Share: