”Vi ses Søde, jeg sejler lige op og løber marathon” – Det er en sætning jeg aldrig nogensinde har sagt før, men som pludselig blev aktuel, da jeg fredag aften vendte Ford børnecontainer op mod byernes by Hirtshals. Jeg havde i det sene forår været kåd, og meldt mig til en tur arrangeret af manden med de tusinde ideer Rico Eiersted. Turen lød på færge til Stavanger fredag nat, bus til Stavanger midtby tidligt lørdag morgen, hente startnummer og løbe marathon, hygge i Stavanger by for derefter at sejle hjem med færgen lørdag aften/nat.

Under hele turen agerede Rico guide, og ved færgelejet i Hirtshals holdt han mandtal og guidede os alle om bord med sikker hånd. Vi fandt hurtigt vores kahytter, vores små hotelværelser som var vores flydende hjem på hele turen, og mens nogen spiste og hyggede sammen, valgte jeg at slappe af og pludre med Mette Louise, min roomie på turen.

Lørdag morgen kl. uendelig tidligt stod en overdådig morgenmadsbuffet klar til os løbere, og på sekundet lagde det gode skib ”Bergen” til kaj og læssede en flok spændte løbere og veloplagte heppere af på Norsk grund.

Klar til start – Roomie Mette Louise, Rico og undertegnet

Startnummeret blev afhentet, og som en serviceoplysning kan det oplyses at det koster 10 Nkr. når man skal benytte toiletterne ved centret hvor startnummer-udleveringen foregår – og det er skam ingen hindring hvis man har glemt kontanter, man kan sagtens bruge kreditkort 😀 (Det kan godt gå hen og blive en halvdyr omgang for os notoriske ”inden-et-løb-starter-skal-jeg-tisse-48-gange-strintere”). Maraton startede kl. 09:00 foran byens smukke domkirke, og ruten ledte os fra førte færd op ad en bakket vej. Her kommer så dagens 2. serviceoplysning, når Rico Eiersted siger at en rute er næste flad – så betyder det forvente ca 320 højdemeter på ruten. 😀 Så var vi i gang.

Marathon-løberne skulle løbe 1½ omgang rundt om en lille sø, og derefter ud på små skovveje rundt om 2 store søer, inden man vendte tilbage og fulgte ½ marathon-ruten til mål. En rute der blandt andet gik langs fjorden og åbenbarede de smukkeste bjerge i horisonten. (se kort over ruten her: Rute på GoogleMap )

Jeg har jo, som de af jer der læser med på domænet, døjet i overflod med min mystiske skade i det sidste lange stykke tid. Min træning har på ingen måde været marathon-træning, og tempo- og intervaller er ord jeg næsten ikke kan huske hvad betyder længere. Og udover at trætte mine medrejsende med mine bange anelser for løbet, for at udgå og for at floppe fælt, så var jeg klar til at krybe i et musehul da jeg stod ved startstregen. Aldrig før har jeg været så ængstelig for at skulle løbe 42,2 km.

Billede fra ruten – med fjord i baggrunden. 🙂

Ude på ruten mødte jeg de mest entusiastiske hjælpere og vejvisere. Hold nu op en opbakning vi løbere fik undervejs, og det, at ruten samtidig var fuldstændig perfekt i min optik – masser af skov, vand og smukke views, fik på én eller anden måde blandet en cocktail af indre lykke i min lille krop. Da først flowet indfandt sig omkring km. 5, var min hjerne et stort juhuuee-center af strålende løbelykke. Alle de mange måneders frustrationer omkring smerter i baglår/balle forsvandt som dug for solen, og tilbage var en renpoleret glæde over at løbe så smukt et sted, en august-lørdag i Stavanger. Alle mine bange anelser blev gjort til skamme, et lille mirakel var på vej – jeg løb næsten som i ”gamle dage”

Så glad var jeg da jeg ramte mål. Løbet gik over al forventning

I mål stod søde Lones mand og modtog os alle med et smil og et ”godt løbet”. Det var en dejlig afslutning og noget af det der følger med som goodies, når man rejser til løb i en større flok. At der pludselig er heppere der kender én ude på ruten, og nogen som gider bruge en dag sammen med løbetosser og stadig smiler, når vi løbetosser for 117 gang fortæller om en lille detalje fra dagens løb. Det var en skøn oplevelse og da jeg ikke fik gjort det på turen, skynder jeg mig lige at gøre det her. TAK for opbakningen I søde rare mennesker der var med som heppere. 😀

Jeg var ikke den eneste der havde et forrygende løb i Stavanger. Stort set alle løbere i vores lille gruppe kom i mål glade og med tider der var ualmindelig forrygende. Min søde roomie lavede big-time pr og ramte marathon-bolden lige i bagdelen med en 3.29 tid. Det samme gjorde søde Lene Broberg, der løb et fantastisk løb og sørgede for at alle vi tre danske marathon-tøser landende under 3.30 og dermed plantede os solidt i top 10 i damerækken. Og på toppen af kransekagen havde vi medbragt vores egen hvide kenyaner, Klaus Hagensen, der i overlegen stil løb sig til en 2. plads og sørgede for en dansk podieplacering – Klaus løb 2.39!!!.

Efter løbet delte vi snacks og løbsskrøner mens vi drak en velfortjent kold øl – og her kommer 3. og sidste serviceoplysning. Den lokale øl smager herre-godt og kan i den grad anbefales. 🙂 og med et par timer tilbage inden afgang retur til færgen, fik vi løsnet stænger og set Stavanger midtby. Det var en flok trætte rejsende der vente tilbage til kahytterne, og jeg tror godt jeg, uden at lyve, kan erklære at vi stort set alle fik en lille morfar inden den stod på sejrsmiddag og aftenhygge.

Tænk sig, jeg var rygende tæt på at melde fra pga. mine kvaler med den mystiske skade i balle/baglår. Så tæt på, at det første var fredag middag jeg endeligt besluttede at give det et skud – og om ikke andet få en oplevelse på bogen. Tænk at jeg var så tæt på, at gå glip af én af de sjoveste og hyggeligste løberejse man kan tænke sig. En tur hvor vi fik vendt både tanker om sokkemonstret i vaskemaskinen, historien om hvorvidt mennesker kan opfostre en lille kattekilling og agere missemor (tak for den vanvittige historie Lene, shit jeg grinte så mine mavemuskler blev ømme), og fortællinger om hverdagen med børn, heste og bedre halvdele på godt og ondt. At rejse sammen med en flok ukendte mennesker der samles omkring en passion for løb, er noget af det mest berigende jeg ved. Det kræver lidt åbenhed og mod, men hold op hvor får man dog meget tilbage. 😀

Den smukke bymidte i Stavanger. (Foto: Mette Louise Saxov)

Stavanger er Norges 4. største by og ubetinget den smukkeste by jeg endnu har besøgt i Norge (Jeg har kun tidligere været i Jessheim, så konkurrencen om den titel er ikke overvældende stor :D). Det er absolut genialt med færgeturen hvor man sover på overfarten begge veje, og kan bruge hele dagen i den smukke by. Rico Eiersted havde banket en oplevelsespakke sammen, der på ingen måde kunne sættes en finger på – og lur mig om ikke han gentager det hele igen til næste år. Jeg er klar igen – og jeg slet ikke finde ord for hvor meget jeg vil anbefale andre at holde sidste weekend i august åben til næste år. Her er et løb og en tur der er i absolut spitzenklasse hvad løberejser angår.

Rico Eiersted arrangerer turen til Stavanger som et løb man kan tilmelde sig under sportstiming.dk. Det er muligt at løbe både hel- og halvmarathon samt en 5km til dem der ikke helt har mod på de lange distancer. Al bagage bliver i kahytten mens man løber, og da løbet afholdes en lørdag formiddag er der rigelig med shopping-muligheder for medrejsende familie og venner. Nå ja, og så skal det nævnes at Rico og Jane (Ricos bedre halvdel) er de rareste og dejligste mennesker man kan tænke sig. Så selvom man som jeg, rejser alene og lader manden ordne huset derhjemme mens jeg fløjtede rundt, så er der garanti for høje grin, hygge og drillerier inden man igen rammer danske grund søndag tidlig morgen.

 

Share: