Da jeg tilmeldte mig coastal run 2019 havde jeg i tankerne et billede af en flok løbere på stranden i skumringen, det rolige hav til den ene side og klitternes beskyttende læ til den anden side. Jeg forestillede mig hvordan vi løb og hyggede os, delte røverhistorier fra vores liv som løber, og til tider hvinende løb gennem det kolde vand der nåede os til anklerne. Det var sådan det skulle være, en dejlig forårs lørdag i marts måned.

Virkeligheden blev en helt anden. Og to timer før afgang sad jeg og kiggede ud på den kuling der byggede sig op fra vest, og begyndte at frygte for sikkerheden i det jeg snart skulle kaste mig ud i. Mit eneste håb var, at vinden ville dreje mere i nord, og at flere af de løbere der skulle med på turen, var livreddere i fritiden. 😀

Share: