Jeg lavede en løbsberetning fra Fanø Marathon sidste år, og ville egentlig ikke skrive endnu én – men altså hvor er det bare vildt hvor forskellig et løb kan være fra år til år. Samme arrangør, samme rute, samme omgivelser, og så alligevel så anderledes end sidste år. Sidste år var vejret det skønneste varmeste sensommervejr, ja næsten for varmt til løb. I år øsregnede det hele ugen op til løbet, og natten før – for så at klare op og blive det fineste løbsvejr man kan tænke sig, let overskyet, lidt let småregn og en lidt tung luft.
Nogen gange kan det være ekstremt svært at sætte ord på sublime oplever, det føles lidt som om sanserne i en lind strøm arbejder i hjulben tempo for at formidle alle de fuldstændig overtrufne indtryk der ramte os løbere til Fanø Marathon i går. Og egentlig har jeg lyst til bare at skrive det der først falder mig ind. Hold nu op for en fuldstændig fantastisk dag til et løb der tenderer til et af mine bedste danske løbsoplevelser, på en ø der i den grad charmerede sig ind i mit hjerte.