I går var jeg til mit årlige tandlægebesøg, og som altid var det med smårystende ben og en kriblende maveregion. Jeg er altså ikke fan af tandlæger, det må jeg bare konstatere – og det har absolut intet personligt over sig, det er blot hele ideen om at blive rodet rundt i munden af en mærkelig tang, der virkelig er utiltalende for mig. Jeg forestillinger mig altid tandlægen stå bag døren iført sikkerhedsbriller og det kæææmpe store bor der skal betjenes med to hænder.

På vej ind i klinikken stopper jeg to sekunder op for at samle mod, tager er dyb indånding og kigger rundt – og just som jeg skal til at gribe håndtaget med min klamme fingre, fanger mit øje et par plakater på væggen i opgangen. Plakaterne har overskriften ”Er du motionist” og viser en illustration over forskellige gels og indhold af hhv. sukker og syre.

Share: