Browsing Tag

Halvmarathon

En hyldest til arrangører af motionsløb – og alle de frivillige

Blog, Løbsberetninger By 20. august 2019 Tags: , , , , No Comments

Kære alle I fantastiske mennesker der arrangerer motionsløb – eller måske blot stiller op som frivillig når den lokale idrætsforening afholder motionsløb. Jeg vil gerne råbe et voldsomt stort TAAAAAAK til jer alle sammen. Jeg vil gerne hylde hver og en, som tilbringer fritiden med at knokle så vi andre kan få lov til at høste de lækreste frugter, aka motionsløb i det ganske land. I er alle noget særligt. I skal klappe jer selv på skulderen, kigge i spejlet og sige ”Jeg gør løbere glade, jeg er en helt”.

Jeg har i denne weekend været frivillig hjælper til Gugløbet, og jeg kan ikke sige andet end, at jeg lige nu sidder foran pc med øjne som små sprækker, mens søvnen truer med at overmande min lille hjerne. Sikken en weekend. 😀  (og så nåede jeg ikke længere søndag aften 😀 ;D)

Share:

Interview med arrangøren af Gugløbet :D

Blog, Motivation By 8. august 2019 Tags: , No Comments

Et opslag på en facebook-side er årsagen til, at Anders Egeberg Olesen pt. ikke sover helt så godt om natten. Tankerne kører rundt i hovedet, tanker som ”Er der nu styr på sikkerheden”, ”Vil løberne løbe forkert på ruten” og ”Møder alle de frivillige nu også op som aftalt”

Anders Egeberg Olesen er manden bag det nye skud på stammen af løb i Aalborg, Gug-løbet som løber af stablen søndag den 18. august. Et løb med distancer på hhv. 5 km, 10 km og halvmarathon, og selvfølgelig et 2 km børneløb til alle de små poder. Det er første gang Anders arrangerer et motionsløb, og jeg lokkede ham derfor med på tur ud på den ret kuperede halvmarathon rute i går aftes, til en snak om udfordringen bag at arrangere et motionsløb

Share:

Den dovne hjerne med skumle hensigter

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 15. juni 2019 Tags: , , 2 Comments

Jeg erkender blankt, min hjerne er en doven skid ud over alle grænser. Den vil gøre alt for at narre mig til at slappe af, til at blive i komfortzonen, og til at krybe under hvor gærdet er lavest. Min hjerne finder notorisk på alverdens undskyldninger for at slippe for hårdt arbejde og – for at få mig til at indtage bland selv slik i vanvittige mængder i tide og utide. De to ting er helt klart min dovne hjernes 1. prioriteter.

At min dovne hjerne måske ligefrem er med til at forsinke min heling i skaden, havde jeg alligevel ikke skænket en tanke.

Share:

Rævejagt i Aalborg City

Blog, Løbsberetninger By 2. marts 2019 Tags: , , , No Comments

Jeg elsker de gode mennesker der findes overalt i løber-miljøet. De mennesker der benytter enhver anledning til at samle penge ind til nyttige sociale projekt. Én af dem er Flemming Bach Moesgaard Leth, der i dag sammen med konen Dorte havde inviteret til ”Fox on the Run” halvmarathon i Aalborg. Løbet var en indsamling til folkene bag projektet ”Råt og Godt”, et projekt startet af frontmand og iværksætter Christian Helweg. Christian arbejdede på et bosted for unge udsatte, og fik ideen til et koncept der skulle hjælpe socialt udsatte unge videre i livet. Et koncept hvor de unge mennesker får lært et håndværk af dygtige fleksjobbere, som samtidig får en værdiskabende hverdag. Det er er ren win-win, og flere unge er efter projektet kommet videre i livet, og har fået praktiksteder i virksomheder. Alt materiale der benyttes i værkstedet er genbrugsmateriale, og bæredygtighed er i højsædet for hele konceptet.

Share:

Når løbere er hinanden bedst

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 20. januar 2019 Tags: , 1 Comment

I går oplevede jeg noget der smeltede mit løber-hjerte som flødeskum i en kop varm cacao. En lille gestus der var så fin, at jeg næsten fik tårer i øjnene af ren bevægelse.

Jeg løb sammen med 24 andre skønne løbere halvmarathon ved den Jyske Ås, et løb arrangeret af Jesper Eegholm for at teste en ny rute. Løbet var et rundeløb med en rundstrækning på lidt over 10 km. og en lille prolog som opvarmning. Jeg havde meldt mig til løbet primært for at få en hyggelig løbetur i nyt terræn (jeg elsker, at der stadig er masser af nye steder jeg ikke har løbet i det nordjyske, til trods for at jeg de sidste mange år har gjort et ihærdigt forsøg på at afdække hver en lille afkrog.). Og jeg var fra start indstillet på ikke at løbe hurtigt, men udelukkende at få nogle gode hyggelige kilometer i benene.

Share:

Mød Helge :D

Blog, De skøre, Løb i udlandet By 15. november 2017 Tags: , , 1 Comment

Vi, min bedre halvdel og jeg, har de sidste tre år haft en tradition om at rejse ud i verden til et efterårsmarthonsløb. Det har ført os til eksotiske marathons som Budapest, Havanna og Space Coast Florida – og jeg må bare sige, det præcis er dét jeg glæder mig aller mest til i løbet af mit løbeår. I år skal vi selvfølgelig også afsted. MEN, vi har købt et gammelt hus der i øjeblikket er overrendt af håndværkere i alle mulige former og størrelser. Og det sætter jo unægtelig sit præg på pengepungen når man sådan begiver sig i ud ombygningens kunst. Ergo – vores eksotiske efterårsløb går i år til….. Tha da daaaaaaa

Share:

Fuld ild løbet med en søster i smerte

Blog, Løbsberetninger By 13. september 2017 Tags: , , No Comments

I søndags stod den på ½ marathon med søster med udgangspunkt på travbanen i Aalborg. Løbefællesskabet Runners.dk havde sammen Lindy fra Rigtige mænd sæson 1 inviteret til Fuld ild løbet, og søster havde modigt tilmeldte os begge på halvmarathon distancen, hendes 2. halvmarathon hvor jeg skulle løbe support og være funny-face når det blev lidt hårdt.

Rammen var super festlig. Inden løbet var der som altid lodtrækningspræmier og da jeg blev råbt op som 1. vinder af et Orbiloc sikkerhedslys, var jeg slet ikke til at få ned på jorden igen. Totalt overkåd stillede jeg mig op ved siden af søster og to af hendes søde kollegaer fra arbejde, klar bag starter-bilen. For selvfølgelig skal et løb på travbanen startes ved hjælp af en rigtig starter-bil, en bil med de der vinger der slås ind når krikkerne må give den gas. (hvis der er nogle travkyndige personer på linjen, kan I så ikke fortælle mig hvad sådan en bil egentlig hedder. 😀 )

Share:

Skagensløbet 2017

Blog, Løbsberetninger By 27. august 2017 Tags: , , No Comments

Jeg har en hel del løb jeg altid gerne har villet stille op i, men som de sidste 4 år er blevet nedprioriteret i kampen for at nå de 100 marathon. Et af dem er Skagensløbet, et løb der afholdes hvert år i august og tilbyder ruter på hhv. 6, 12 og 21,1 km. I år havde arrangørerne reklameret og lokket letsindige løbere med en ny hårdere trailrute; en ting jeg slet slet ikke kunne stå for og bare måtte afprøve.

Share: