I går oplevede jeg noget der smeltede mit løber-hjerte som flødeskum i en kop varm cacao. En lille gestus der var så fin, at jeg næsten fik tårer i øjnene af ren bevægelse.

Jeg løb sammen med 24 andre skønne løbere halvmarathon ved den Jyske Ås, et løb arrangeret af Jesper Eegholm for at teste en ny rute. Løbet var et rundeløb med en rundstrækning på lidt over 10 km. og en lille prolog som opvarmning. Jeg havde meldt mig til løbet primært for at få en hyggelig løbetur i nyt terræn (jeg elsker, at der stadig er masser af nye steder jeg ikke har løbet i det nordjyske, til trods for at jeg de sidste mange år har gjort et ihærdigt forsøg på at afdække hver en lille afkrog.). Og jeg var fra start indstillet på ikke at løbe hurtigt, men udelukkende at få nogle gode hyggelige kilometer i benene.

Share: