Som barn drømte jeg altid om at man ved et trylleslag kunne få julen til at komme to gange på et år – Sådan lige tage en ekstra runde så der ikke var så langt imellem december måned. I går skete det !!! Et lille mirakel og en fuldstændig fed tyk sort understregning af, at hvis man bare drømmer længe og stærkt nok, så går drømme i opfyldelse.
Så er det i morgen det går løs – Marathon nr. 100. Det har været en lidt sær uge, og egentlig var jeg advaret – jeg havde hørt flere sige, at man ville blive lidt rundbarberet oven i knoppen i ugen op til nr. 100. Men altså; sådan en helt normalfungerende løber som mig (hvis jeg selv skal sige det J). Arrrhhh; det troede jeg nu alligevel ikke helt på.
Og hvordan er det så gået… Tænkte jeg lige ville lave en lille indeni, en lille ”hvad sker der egentlig i hovedet på en løber i ugen op til en så monster stor milepæl”
Så er det ved at være en realitet, jeg nærmer mig for alvor de 100 marathonløb og er nu officielt blevet en bobler. På stående fod har jeg løbe 96 stykker af slagsen, hvilket er et helt vidt mærkeligt tal i mit hoved. 96 marathons som lige pludselig er dukket op i min verden; eller det vil sige – det føles sådan, i virkeligheden har jeg jo arbejdet en absurd slem mængde timer for at når hertil. 🙂