Jeg er en total sucker for løbebøger, jeg elsker dem. Jeg elsker at bruge mine ferier på at læse om andres meritter og erfaringer med løb, og jeg er som regel dybt motiveret når jeg vender sidste side og klapper bogomslaget i. (Sidste bog jeg læste var af en ultraløber og fluks fortalte min hjerne mig, at det da i grunden var verdens bedste ide at løbe en 100 miles – i Grand Canyon velsagtens. 😀 NOT GONNA HAPPEN… 😀 )
Engang imellem har jeg bare en trang til helt uden nogen former for årsag blot at råbe højt og inderligt – At jeg da i grunden bare knuselsker at være løber, og have så mange fantastiske løbekollegaer omkring mig. Gud hvor føler jeg mig beriget. Og er du vimmer jeg føler mig ubegribeligt heldig over mit løberliv. Og nu er det ovenikøbet lige om hjørnet med ferietid for mig, én uge mere, og feder jeg den for vildt i 3 lange dejlige uger. 😀 Det skal fejres med et par anbefalinger til underholdning, så I ikke keder jer i de lange lyse sommeraftener.
Vi var mange der løb Aalborg halvmarathon i lørdags og lur mig om ikke netop lørdagens løb var kulminationen af et længere træningsforløb for mange. Man træner og træner – putter sit nummer på trøjen, spiser alle sine medbragte gels, løber, får medalje, printer diplom ud, deler med alle på FB – og vupti; så er man på den anden side, livet går videre og – ja og hvad så. Hvad skal der så ske…
Jeg har selv flere gange oplevet den tomhed der kan ramme, når jeg har haft et eller andet større mål med min træning. Pludselig er det overstået, nogen gange med positivt udfald, andre gange med det mest jammerlige udfald – og når jeg putter mine små bevablede (det er vitterligt ikke et ord der findes i den danske ordbog; det eksisterer vist kun i min løbeordbog. :D.) fødder ned i mine sure sko og løber ud på første træningstur efter løbet, så brøler hjernen som en anden Heavy musiker ”HVAD POKKER SKAL VI NU UD OG LØBE FOR VI TO – VI LÅ LIGE SÅ FINT OG NØD STILHEDEN. ”