En helt igennem uvirkelig stemning har ramt hverdagen, en stemning af alvor blandet med en kæmpe portion taknemmelighed over at bo i et land, der i den grad fungerer når uforudsete udfordringer rammer. Jeg sidder p.t. på mit hjemmekontor og arbejder, og selvom jeg savner mine skønne kollegaer, så er der helt ok. Jeg forstår tiltaget, og jeg hylder de kompetencer og det beredskab der fører os gennem den krise der har ramt os.
Nogle af de bedste ferieminder jeg har sammen med bedre halvdel er kendetegnet ved én væsentlig ting, nemlig at vi havde løbesko på fudserne. Det er en ufravigelig ting, at vi altid pakker løbesko – og løbetøj i kufferten når vi rejser, hvad enten vi rejser alene eller sammen med ungerne.
At løbe på ferien er for mig 100% lig med oplevelser. Jeg elsker følelsen af at udforske nye territorier løbene, og løbeskoene bringer os altid ud i områder, vi aldrig ville have oplevet, hvis ikke det var fordi vi cruisede rundt efter forgodtbefindende. Når det gælder ferieløb er der aldrig, for mig, noget tempo der skal holdes, vi stævner som regel ud uden at have en reel rute i hovedet, og jeg elsker bare at lade mig selv flyde med, og se hvad der sker undervejs. Sidste år i Paris udnyttede vi ligefrem morgenløbeturen til at se ting, som ungerne absolut ikke gad bruge deres kostbare tid på. Det var ren win-win og blev senere til det jeg kalder for run-seeing. (Sightseeing i løbesko :D). Jeg har tidligere skrevet om nogle at vores ferieoplevelser i løbesko her på domænet, blandt andet om dengang vi løb fordi et lig i Miami (læs eventuel her http://thegreatnessofrunning.dk/en-morgenloeber-er-foedt-og-et-moede-med-et-lig/ )
Jeg læser stort set alle de løberelaterede bøger jeg kan få hænderne i, oftest sendt over Atlanten fra det store løbemekka i Staterne. Rigtig mange af disse ligner hinanden til forveksling, biografier orienteret omkring en løbers erfaringer og oplevelser med vores fælles passion for løb, eller guider til forskellige former for løb med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer. Oftest sker det, når jeg graver mig igennem bøgerne, at sidder jeg tilbage med en følelse af, at der mangler noget. At historierne bliver lidt snæversynede og udelukkende perspektiveret ud fra forfatterens løbekarriere.
Jeg elsker at læse, især om andre løbere og deres tilgang til løb, træning, livsstil, skader osv. Jeg bliver simpelt hen så inspireret når jeg læser om andres bedrifter, og den er sikker som ammen i kirken at jeg, når jeg lukker sidste side i en bog, har taget en beslutning om et eller andet jeg, præcis som hovedpersonen i bogen, skal løbe eller gøre i min træning. Åhhh hvor er jeg dog letpåvirkelig. 😀
Da jeg er af den naive opfattelse at bøger er fantastiske, og samtidig syntes gode historier skal ud i verden og deles (læs bare om alle mine fuldstændig fantastiske løbehelte her: Mine løbehelte), så kommer der nu en ny service her på domænet. – Boganmeldelser af løberelaterede bøger. 😀
Jeg er en total sucker for løbebøger, jeg elsker dem. Jeg elsker at bruge mine ferier på at læse om andres meritter og erfaringer med løb, og jeg er som regel dybt motiveret når jeg vender sidste side og klapper bogomslaget i. (Sidste bog jeg læste var af en ultraløber og fluks fortalte min hjerne mig, at det da i grunden var verdens bedste ide at løbe en 100 miles – i Grand Canyon velsagtens. 😀 NOT GONNA HAPPEN… 😀 )
Engang imellem har jeg bare en trang til helt uden nogen former for årsag blot at råbe højt og inderligt – At jeg da i grunden bare knuselsker at være løber, og have så mange fantastiske løbekollegaer omkring mig. Gud hvor føler jeg mig beriget. Og er du vimmer jeg føler mig ubegribeligt heldig over mit løberliv. Og nu er det ovenikøbet lige om hjørnet med ferietid for mig, én uge mere, og feder jeg den for vildt i 3 lange dejlige uger. 😀 Det skal fejres med et par anbefalinger til underholdning, så I ikke keder jer i de lange lyse sommeraftener.
Vi var mange der løb Aalborg halvmarathon i lørdags og lur mig om ikke netop lørdagens løb var kulminationen af et længere træningsforløb for mange. Man træner og træner – putter sit nummer på trøjen, spiser alle sine medbragte gels, løber, får medalje, printer diplom ud, deler med alle på FB – og vupti; så er man på den anden side, livet går videre og – ja og hvad så. Hvad skal der så ske…
Jeg har selv flere gange oplevet den tomhed der kan ramme, når jeg har haft et eller andet større mål med min træning. Pludselig er det overstået, nogen gange med positivt udfald, andre gange med det mest jammerlige udfald – og når jeg putter mine små bevablede (det er vitterligt ikke et ord der findes i den danske ordbog; det eksisterer vist kun i min løbeordbog. :D.) fødder ned i mine sure sko og løber ud på første træningstur efter løbet, så brøler hjernen som en anden Heavy musiker ”HVAD POKKER SKAL VI NU UD OG LØBE FOR VI TO – VI LÅ LIGE SÅ FINT OG NØD STILHEDEN. ”
