Browsing Tag

Løbetræning

RUN SAFE, RUN LOUD – Run Angel. Om sikkerhed på løbeturen.

Blog, Test af løbeudstyr, Træning By 9. maj 2019 Tags: , , , , 2 Comments
Sådan en tekst håber jeg aldrig nogensinde bliver nødvendig at sende ud.

Jeg har haft en lille gul accessoires på mit venstre håndled de sidste mange måneders løbeture. Helt tilbage til midt februar har jeg, som en anden pyntesyg tøs med forårsfornemmelser, båret mit lille gule armbånd med lige dele stolthed og taknemmelighed på hver eneste løbetur. Jeg ved godt det lille gule armbånd ikke gøre mig synderligt meget mere lækker, det er heller ikke pointen. Mit lille gule armbånd gør mig tryg på en måde, jeg ellers kun oplever hvis jeg løber i en flok med andre løbere (eller sammen med politimanden fra de nordlige kanter :D).

Share:

Det handler om mod

Blog, Motivation, Træning By 1. maj 2019 Tags: , , No Comments

I går var jeg endnu engang draget afsted til en omgang styrketræning hos fys, og tro det eller lad være, jeg er dælme begyndt at kunne lide disciplinen ”tilføj nogle vægte, maskiner og gentagelser, og få ondt steder du ikke anede man kunne få ondt”. Jeg er begyndt at elske at bruge min krop på en anden måde end blot løbets monotone bevægelse, og har det næsten som om, at jeg får lov til at lege en time i gymnastiksalen, når jeg træder ind over dørtrinet.  Den havde jeg så absolut ikke set komme. 😛

Share:

Den russiske kælling

Blog, De skøre, Motivation By 17. april 2019 Tags: , , No Comments
Jeg smiler – jeg forstår ikke Østenvinden, og må i afmagt blot smile over tabt kamp. 😀

Jeg sad her til morgen og udbredte min frustration til bedre halvdel, min stigende frustration over den østenvind som har hærget det nordjyske de sidste mange dage. Samtlige dage siden jeg gik på ferie i fredags, har jeg taget min bedste løbesko på, sprunget ud ad døren med en struttende optimisme og drømmen om at løbe i både korte rør og T-shirt. Samtlige løbeture viste sig i stedet at serverer en omgang kold klam ”omfavning” af en super irriterende bundfrossen østenvind. Helt ærligt altså… Hvad sker der for det.

Share:

Jeg har ramt en ”Kermit” løbetur.

Blog, De skøre, Motivation By 8. marts 2019 Tags: , No Comments

Det blæser udenfor i dag. Det blæser fuldstændigt vanvittigt, nærmest en stormende kuling. Det blæser så meget, at jeg for første gang siden jeg fik kortet, var et knurhår fra at pakke en taske og gå i centret for at finde ly på løbebåndet. Et lille bitte knurhår, og alligevel fik angsten for fitnesscentret mig til stædigt at trække i løbetøjet, og begive mig ud af fordøren, ud i de vilde elementer. Jeg vidste det ville blive sindssygt derude i modvinden, men jeg vidste også, at når man siger modvind siger man også medvind. Noget for noget. Jeg tussede afsted og lod mig flyde med vinden ned ad vejen.

Share:

Det grimme tohovedet træningsmonster

Blog, Træning By 29. december 2017 Tags: , , No Comments

Hvis man spurgte en psykolog ville han med sikkerhed diagnosticere mig til at have en dybtsiddende trænings-borderline, og han ville måske endda kræve indlæggelse på den lukkede hurtigst mulig. Heldigvis er det kun i glimt min borderline – eller rettere mit tohovedet træningsmonster kigger frem. Men når det så sker… Uha – så er der ballade i luften.

I dag kiggede mit tohovedet træningsmonster frem mens jeg løb sammen med min bedre halvdel. Stakkel stakkels bedre halvdel……

Share:

En træningsvampyrs bekendelser

Blog, Træning By 11. december 2017 Tags: , , No Comments

Jeg nævnte kort i mit indlæg her, at jeg har fået ny træner, og et nyt træningsprogram. Jeg trængte til lidt struktur igen, og jeg trængte til mere variation og udfordring i min træning. Det kom lige pludseligt ud af den blå luft. Med et pludseligt indfald af kloghed vidste jeg, at tiden var moden til at løbe efter program igen.

Share:

Om at holde motivationen

Blog, Motivation, Træning By 1. september 2017 Tags: , No Comments

Jeg stod i går og bryggede en kop mokka på nespresso´en og kiggede fornøjet ned på en mand der gik tur med vovse. Jeg var på arbejdet og sad på stolen med udsigt lige ud til Limfjordens vande. Vovse havde en fest. Den dansede rundt i vandet, nogen gange stoppede den op og snusede, nogen gange hoppede den frejdigt afsted, og indimellem åbnede den munden mens den svømmede hundesvømning så godt den have lært – alt sammen med en hale logrende i pendulfart.

Præcis sådan havde jeg det, den anden dag jeg løb i skoven. Friheden, legen og variationen – nogen gange luntede jeg, nogen gange spurtede jeg opad eller fløj ned ad en bakke, nogen gange lavede jeg piruetter (ok der oversolgte jeg den vist) og hvis jeg havde hale ville den have logret præcis som hundens; jeg nøjes dog med min fletning der fløj rundt i luften mens jeg hvinede af fryd.

Share:

Og så siger de at løb er kedeligt…

Blog, Motivation, Træning By 11. august 2017 Tags: , , , No Comments

Mine løbeture har det med at have et element af fare hver eneste gang, jeg putter min sure løbefutter på fudserne og begiver mig ud i den vilde danske natur. Nogen gange bliver jeg angrebet af dræbersnegle, det sker faktisk ret ofte at en slimet klat hægter sig fast i kanten af min løbesko, og svinger sig op på min lægbasse i et bagholdsangreb værdig den mest hårdkogte forbryder. Et sådan bagholdsangreb resulterer altid i skrig og skrål fra min side; jeg hader – altså HADER de banditter. Andre gange er det mobilafhængige cyklister der udfordrer mine evner i disciplinen: spring for livet. Jeg er efterhånden blevet ret god til at spotte hvornår faren lurer; jeg sætter scenen – En ung cyklist med viltert hår nærmere sig forfra. Cyklisten har øjnene klistrer til mobilos som holdes i højre hånd, mens venstre hånd, efter bedste beskub, forsøger at agere både øjne på vejen og styringspind. Når man ser sådan en, er det med at råbe op i tide, og belært af bitter erfaring, på forhånd hoppe ud i rabatten. Det stakkels unge mennesker får et chok når man råber, hvilket oftest resulterer i et sving med cyklen, som svingarmen i Tivoli.

Share:

En rundtosset Garmin 235

Blog, Test af løbeudstyr, Træning By 11. marts 2017 Tags: , , , , 4 Comments

Nogen gang kan min hjerne narre mig på det grusommste, sådan helt banalt og pinligt at jeg helt selv bliver lettere forlegen over min hjernes krumspring. I starten af ugen skrev jeg et indlæg om intervaller, det var egentlig et indlæg til min søster, som på hendes rejse mod hendes første halvmarathon har besluttet at afprøve om intervaltræning kunne fungere for hende. Og selvfølgelig kunne den bedrevidende storesøster ikke styre sig for at komme med ubehjælpelige gode råd, indsamlet over en bred kam af artikler og bøger om emnet.

Share: