Browsing Tag

Marathonløb

Et mulehår fra aflysning

Blog By 14. september 2019 Tags: , , , , 3 Comments

Det bliver på et hængende hår, som en kronraget mand sagde…..

Bemærkning herover kom fra én af de andre danskere der skal med på eventyr i Pakistan. Og den sad præcis i bulls eye. De sidste to uger har været noget nær det mest kaotiske i mit løberliv, og godt nok er jeg en spontan type, der er yderst omstillingsparat hvis jeg selv skal sige det. Meeeen der er altså grænser.

Det hele startede, som du ved kære læser, med mit indlæg for små 3 uger siden. Et indlæg hvor jeg fortalte om det her eventyr der ud af det blå poppede op i mit liv. Et løbeeventyr i Pakistan der indebærer et vanvittigt rekordforsøg med et marathonløb på verdens højeste asfaltvej i 4700 m højde. Jeg elsker generelt eventyr, og da nøglen til eventyrdøren ligger på den Pakistanske ambassade i København sendte jeg kækt mit bedste bud på et 9 siders dokument der skulle forsone nøgle-vagten med en kraftig formodning om at min charme nok skulle få den gode nøglevagt til at udlevere en kopi af nøglen i form af et visa.

Share:

Blokhus Marathon 2019

Blog, Løbsberetninger By 6. august 2019 Tags: , , , No Comments
De fine medaljer – billede er taget af fotograf Poul Nymark

Det sker hvert eneste år, så sikkert som amen i kirken. Jeg holder sommerferie og nyder livet maks, og mine ugentlige kilometer rasler ned. To – tre uger hvor løb er en biting og det samlede antal km. på bogen ligner resterne af min bland-selv-slik pose efter en festlig fredag aften. Og sikkert er det også, at når august rammer kalenderen og jeg igen ser frem mod hverdagen, så kommer tvivlen om hvorvidt min form er røget helt af hekkenfeldt til. Kan jeg overhovedet løbe mere end de små ture, og hvordan sulan skal jeg nogensinde komme i form igen.
I år havde jeg endda været så letsindig at tilmelde mig Blokhus Marathon, som altid løber af stablen den første weekend i august. Det var på ingen måde en velovervejet tilmelding, det var udelukkende en klassisk ”Heidi ser billede af fin medalje hun gerne vil have og vupti, tilmelding til løb afsendt” 😀

Share:

Breaking 1.59

Blog, Motivation By 1. august 2019 Tags: , , , No Comments

Jeg elsker at nogle mennesker er så overjordisk seje, at man bare må vippe på halv-hatten, bøje hovedet og anerkende det unikum af et menneske, der udfolder sig for øjnene af verden. Jeg elsker at se og følge med, når mine helte forsøger at erobre nye territorier, og jeg sluger samtlige dokumenterer om deres meritter, personlighederne bag heltekostumet, og deres hverdagsliv uden for rampelyset. Det er i den grad noget der sætter kolorit på min egen mere jordnære løbekarriere 😀

Share:

Det handler om mod

Blog, Motivation, Træning By 1. maj 2019 Tags: , , No Comments

I går var jeg endnu engang draget afsted til en omgang styrketræning hos fys, og tro det eller lad være, jeg er dælme begyndt at kunne lide disciplinen ”tilføj nogle vægte, maskiner og gentagelser, og få ondt steder du ikke anede man kunne få ondt”. Jeg er begyndt at elske at bruge min krop på en anden måde end blot løbets monotone bevægelse, og har det næsten som om, at jeg får lov til at lege en time i gymnastiksalen, når jeg træder ind over dørtrinet.  Den havde jeg så absolut ikke set komme. 😛

Share:

FC fusionsløb i forårssolen

Blog, Løbsberetninger By 10. marts 2018 Tags: , No Comments

Så kom foråret – ikke bare I det nordjyske, men så sandelig også i Johansens hoved. 😀 Jeg har de sidste par uger bygget flere og flere kilometer på ugesummen, samtidig med jeg troligt har lavet min rygøvelser 2-3 gange ugentligt. Jeg har fokuseret på at træne i mit såkaldte ”sweet spot”, det antal træningspas og de antal kilometer, jeg ved min krop normalvis kan håndtere i nærmest uendelighed. Jeg har endvidere kørt med to faste hviledage om ugen, ingen intervaller (som af én eller anden grund sender min krop direkte i smerte) og næsten ingen tempo. Bare en helt masse base og udholdenhed, med eneste succeskriterie at jeg skal nyde det maks.

Share:

Søndagsmarathon i solskin

Blog, Løbsberetninger By 30. april 2017 Tags: , , No Comments

SÅDAN, så kom solen endelig frem og varmede vores benbasser – og tegnede endda en lille fræk streg på tværs af mine kridhvide lårbasser. Total og aldeles Love it. 😀

Jeg løb marathon i dag hos FC løb hvor to seje halvmarathon-løbere løb sig ind i klub100 halv. Og jeg skal på blankt tastaturblæk indrømme, det var sq ikke lige min dag i dag. Jeg startede ud med tanken om min træning de seneste 5 uger, træning jeg egentlig syntes har peget i den rigtige retning, og jeg glædede mig som en økoko der skal på græs til at teste formen af.

Share:

En dag med løbetosserne – Marathon i Hjallerup

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 28. januar 2017 Tags: , No Comments

Man står op om morgenen, hopper i løbetøjet, pakker de mest uundværlige nødvendigheder og sætter kursen mod Hjallerup. Her smider man bilen, tager alle sine pakkenelliker og traver ind på Hjallerup skole hvor man bliver mødt med ”Heeej”, kram og tons af smil. Og så er man ellers klar til at løbe marathon i godt selskab på en strækning a 4.22 der skal løbe 10 gange.

Ovenstående er opskriften på en gennemført dejlig dag, så simpelt og alligevel så utroligt givende. Og jeg tror simpelt hen ikke der er ret mange af de knap 150 deltagere der kørte sure hjem fra løbet i dag. Lur mig om ikke langt de fleste kørte hjem med et lille smil klistret på fjæset.

Share:

Marathondebut til min nye telefon. (Sponsoreret indlæg)

Blog, Test af løbeudstyr By 4. november 2016 Tags: , , No Comments

Jeg har fået ny telefon, en mega overfed og yderst smækker sag. Og det fede er, den tager monster gode billeder i modsætning til min tidligere oldschool mobil. Det er super dejligt, for et eller andet sted kan jeg godt lide at billederne her på domænet ser bare en lille smule indbydende ud. (Ha ha ha – sidder du nu kære læser og tænker; hold da op, har hun nu fået en telefon til test- SÅ nej, jeg er ikke røget i lommen på en stor verdensomspændende elektronikvirksomhed, der tidligere har sponsoreret mit yndlings premier league hold) 🙂

Share:

Når julen falder to gange på et år. (Heidis nr. 100 løb)

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 16. oktober 2016 Tags: , 1 Comment

Som barn drømte jeg altid om at man ved et trylleslag kunne få julen til at komme to gange på et år – Sådan lige tage en ekstra runde så der ikke var så langt imellem december måned. I går skete det !!! Et lille mirakel og en fuldstændig fed tyk sort understregning af, at hvis man bare drømmer længe og stærkt nok, så går drømme i opfyldelse.

Share:

Basel marathon – dreams come true

Blog, Løb i udlandet, Løbsberetninger By 26. september 2016 Tags: , , 3 Comments

Jeg har i lang tid haft den her drøm om at krydse målstregen, mens der er to der holder et bånd man skal løbe igennem – fuldstændig som man ser de professionelle gøre. Jeg havde endda – i mine drømme, en fuldstændig klar ide om hvordan jeg ville løbe ind mod båndet, tage fat i det, løfte det over hovedet og brøle min forløsning ud til verden. En drøm der har hjulpet mig gennem mange hårde træningspas, hvor jeg har forestillet mig jeg vinder de vildeste løb hvis jeg bare klarer træningen. 😀

Share: