Jeg er typen der ikke helt hører efter hvad min krop fortæller mig, jeg lader konsekvent som om jeg ikke forstår hvad den forsøger at fortælle min hjerne, som om den taler swahili hvilket jeg absolut ikke forstår et kvæk af. Det er egentlig for det meste gået ok, i hvert fald lige indtil denne weekend. For det meste når reptilhjernen at opfange et eller andet i det volapyk der kommer; og som regel overlister den mine kontrollerede tanker og lokker mig til at handle på det kroppen forsøger at fortælle i tide.

Share: