For lidt over 3 år siden blev vi sommerhusejere til det dejligste lille sommerhus ved Vestkysten. Et skønt lille hus gemt væk på heden omgivet af klitter og skov. Det er vores frirum og vores legeplads. Og hver eneste sommer siden da, har jeg siddet med en kop kaffe på terrassen og dagdrømt om at løbe derud en dag. At stå op en morgen, knytte snørebåndene og smide hr. Camelbak på skuldrene, og bare begive mig afsted. Jeg har forestillet mig hvordan jeg kommer løbende langs landevejene derud, hvordan bilisterne tænker ”hold da op en sej og elegant løber” når de drøner forbi i bilerne, og hvor let og ubesværet jeg ville løbe med musik i ørerne og smil på læberne. Og for hvert år blev turen mere og mere glamourøs.