Jeg løber langs vandet og lader tankeren flyde, hvorhen ved jeg ikke, min krop er for træt til egentlig at gøre meget andet end at køre på autopilot. I næste sekund ryger jeg ind mod rækværket der skærmer af for græsarealet ned mod vandet. Ikke voldsomt, men nok til at jeg må tage fra med hånden og føle mig helt ude af kontrol. ”Neeeeej altså, Det er ikke fair” udbryder jeg højt, mens jeg forsøger at finde ud af, om jeg skal græde eller grine. Jeg har tilbagelagt næsten 4 runder og mangler stadig 4 mere, og jeg ved i det sekund, at jeg lige nu skal fokuseret 100% på at komme ud på runde 5 i en hulans fart. Inden min lille hjerne beslutter sig for, at nok er nok.

Share: