Kender I det. At man pludselig nærmest ud af det blå opdager at man er blevet besat af et lille grønt slimet sukkerbæst. Et sukkerbæst der på stort set alle tidspunkter af døgnet kræver sukker, især på tidspunkter hvor man lige er en kende uopmærksom og har paraderne nede.
Jeg er løber, og som løber har jeg i mange år tilladt mig selv at spise slik i mængder, der nok mest tenderer en storrygers forbrug af de lange hvide giftpinde. Hvis man samlede mit årlige sukkerforbrug er jeg sikker på, at Mærsk ville kunne fylde et containerskib med containere udelukket proppet med mit forbrug. Jeg har spist så meget slik at Rema i Gug med garanti kan se på deres omsætning, at jeg er flyttet til området.

Share: