Kender I det, at man har fået en inderlags-trøje på der nok liiige skulle have besøgt en spand med rodalon inden brug. Og der står man så til et løb/træning og håber at der ikke er nogen der kommer og krammer, velvidende at et kram vil trykke dårlig luft ud af alle åbningerne i løbejakken. Når det så sker, at en stakkels uforsvarlig løber krammer een, ser man straks det stivnede smil og det lettere febrilske udtryk i “krammegiverens” øjne, mens man i tankerne som en gal mand forsøger at komme med en nogenlunde plausibel forklaring for den gede-svede-dunst der pludselig hænger i luften.

Share: