I torsdags var dagen hvor jeg rystende som espeløv stod klar til en ny omgang laktattest. Egentlig er testen indlagt i min træning som en pegepind for Ragnar til at se om jeg responderer på den træning han udstikker, og om det går den rigtige vej – altså en slags træningskontrol. Men typisk mig, min hjerne hører ordet test – og tænker; ”jeg skal være god”, ”jeg skal levere” hvilket ender med jeg står som en nervøs fuldblodshingst inden første kåring.

Share: