I går var jeg til mit årlige tandlægebesøg, og som altid var det med smårystende ben og en kriblende maveregion. Jeg er altså ikke fan af tandlæger, det må jeg bare konstatere – og det har absolut intet personligt over sig, det er blot hele ideen om at blive rodet rundt i munden af en mærkelig tang, der virkelig er utiltalende for mig. Jeg forestillinger mig altid tandlægen stå bag døren iført sikkerhedsbriller og det kæææmpe store bor der skal betjenes med to hænder.

På vej ind i klinikken stopper jeg to sekunder op for at samle mod, tager er dyb indånding og kigger rundt – og just som jeg skal til at gribe håndtaget med min klamme fingre, fanger mit øje et par plakater på væggen i opgangen. Plakaterne har overskriften ”Er du motionist” og viser en illustration over forskellige gels og indhold af hhv. sukker og syre.

Se nu er det jo kendt stuff at gels indeholder ret meget sukker, det er jo ligesom det der er ideen med de små vandige banditter. Men at selvsamme gels har et syreindhold svarende til en cola godt og vel, det var lidt af en øjenåbner for mig. Den havde jeg ikke set komme. De gels jeg så kækt render rundt og propper mig med for at booste min energi under lange løbeture, er en direkte kilde til potentielle emaljeskader på tænderne. Hmmfff. Det var så lige præcis viden, jeg ville ønske jeg ikke havde.

Jeg spurgte min lidt bedrevidende tandlæge (undskyld søde tandlæge hvis du læser med, jeg mener det ikke – det var bare for at smide lidt kolorit på sætningen… næsten da.. hø hø. 🙂) om betydningen af sådan en viden, og hun fortalte at hvis man søber gels over længere tid, så er det lidt som at drikke cola over selvsamme periode – ikke specielt fantastisk for de små fine bisser. Og hvis man ikke ønsker at tyggebasserne skal syrebade mens man løber, er det en super god ide, at drikke rigeligt med vand ved indtagelsen af gels.

Som jeg lå der i stolen med ladeporten vidt åben, og den søde tandlæges klør fem i munden – uden nogen som helst mulighed for at modargumenterer, blev jeg enig med mig selv om, at det da var sjov viden, men at jeg nok i virkeligheden ikke kommer til at ændre meget på min indtagelse af gels. Jeg bruger i forvejen 1-2 gels pr. marathon og tænker ikke umiddelbart det vil gøre den store skade på bisserne. Og hey – living on the edge – ikk….

Til gengæld vil jeg tage min ny-tilkommen viden med i regnestykket om kroppens ophobning af syre under løb. Jeg har prøvet at gå kold efter et marathon, hvor jeg ikke lige fik halet basisk kost indenbords i tide. Den gang lå jeg og kastede op i vildskab efter løbet – og blev først kureret da min bedre halvdel og lifesaver fik googlet basiske fødevarer, og efterfølgende fik tvunget to stk. orange gulerødder i min mavse. Det har på bagkant være en erfaring, jeg har delt ud til alle der gider høre på det – at kroppen under et marathon danner meget syre, og hvis man har tendens til kvalme efter løbet, kan det afhjælpes ved at have den basiske nødhjælpskasse klar. Jeg har selv nødder, agurk og gulerødder i min ”efter-løb-nødhjælpskasse” – det hjælper big time, og jeg har ikke oplevet at gå i hundene siden da.

Det var dét – dagens indslag med masser af (u)-brugelig viden, alt sammen på grund af et tandlægebesøg. Hvordan dælen skal det dog ikke gå, når jeg næste gang besøger en anden sundhedsinstans. 😀

Nå ja – og så kan jeg jo lige lave en lille teaser på et kommende indlæg. Jeg har en aftale med én af mine big-time løbehelte. Og er du tosset jeg glæder mig til at berette om den mest ydmyge ultraløber i Danmark i næste indlæg.

Indholdet af syre topper i en Maxim gel (2.76) og er mindst i en powerbar (4.0) – ifølge plakaten herover.

Indholdet af sukker topper i proteindrikken fra Nutramino, og er mindst i Beet it Sport shot + Maxim energi gel – Iflg.. plakat

Share: