Jeg sad lige og kiggede på det billede Mikael Lassen lagde op på thegreatnessofrunning fb side, da jeg postede mine opsamlinger fra NYC og 5 km. Dash to the finishline-løbet. Billedet var af den løbetrøje han fik, da han i forgangne tid løb netop selvsamme 5 km. En trøje som, som han skrev, han både elskede højt og havde på sin top 3 over alletiders løbetrøjer indsamlet fra løb. (Det var ikke helt hans ord, men det var sådan jeg tolkede det :))

Den løbetrøje jeg elsker over dem alle… Sådan skrev Mikael 😀 – og jeg må gi´ ham.. Nøj den er fed…

Billedet og kommentaren fik mig til at smile, for den følelse genkender jeg i den grad. Jeg har også en trøje jeg elsker lidt mere end alle de andre i skuffen, en trøje jeg sjældent løber i, fordi jeg ikke vil have den skal gå til i ”gede-svede-lugt”. Min trøje er en uransagelig hvid bandit uden det helt store hurlumhej. Og alligevel er det den trøje jeg ville vælge at tage med ud af et brændende hus. Hvorfor den er speciel for mig – jo, kære læser. Den trøje står for oplevelse, modighed og styrke. Jeg fik trøjen da jeg løb ½ marathon ved Hover Dam i Las Vegas. Trøjen blev udleveret ved nummer-afhentning dagen før løbet, og typisk mig, så havde jeg hjemmefra tænkt, at det da måtte være noget jeg kunne løbe ud til – hvor langt kunne der lige være fra mit Hotel til startnummer-hentningsstedet (herregodt ord syntes jeg selv 😀 ), når det på kortet så ganske overkommeligt ud. Jeg havde så bare lige glemt, at afstande på kort i USA er i miles og det jeg troede var lige om hjørnet viste sig at være ca. 15 km væk fra centrum. En afsted der ville være dumt at tilbagelægge dagen før et løb, og i det hele taget totalt uladsiggørligt pga en kæmpe stor freeway der løb gennem området.

Og hvad gør en klog kone så… Jeg forsøgte at skrive på deres FB side, om der måske var mulighed for at få et lift af andre deltagere, som også skulle hente startnummer. Men lige så hurtigt jeg trykkede upload på mit spørgsmål, fik jeg kolde fødder. Jeg var alene i Vegas, og som en notorisk stor kylling, turde jeg ikke løbe an på et lift af en fremmede. Så jeg endte med at tage en taxi frem og tilbage – til en pris jeg lykkeligt har puttet i glemslens sorte hul. Jeg fik både startnummer og trøje, og havde det fedeste løb nogensinde. (læs evt her Saints and Sinners ½marathon) Og trøjen er siden da blevet min lille perle i muslingen, i det kæmpe store hav af løbetrøjer i mit skab.

Det er sjovt hvordan en trøje kan vække følelser i én præcis som en medalje, et stykke musik eller en duft. Jeg tror det er en ting som kun løbere kan forstå, at en trøje er en vej til en god historie når vi engang sidder på plejehjemmet, og skal forklare hvorfor vi traver rundt iført en løbstrøje bag rollatoren. 😀

Så inspireret af hr. Mikael Lassen (som i øvrigt er én af mine løbehelte – læs her: Løbehelt Mikael Lassen ) opfordrer jeg alle jer, der kigger forbi min lille legeplads som denne webside er, til at smide et billede og en lille historie af den løbetrøje, som bare er helt specielt for dig. Lad os hylde løbetrøjerne – som faktisk bliver en sjældnere og sjældnere ting til løbene (med mindre man betaler ekstra monjanos). Så kære læser – vis mig dig løbetrøje 🙂

Link til FB siden: https://www.facebook.com/thegreatnessofrunning/

Share: