Jeg har flere gange luftet her på domænet, at vi løbere burde være bedre til at invitere på løbeture og vise vores træningsruter frem til andre til inspiration. Og heldigvis er der et par stykker der har tage min opfordring for gode varer og her indbudt mig til en gang trail i det nordjyske. Elsker det – simpelt hen. I går var jeg så heldig at være inviteret til trailløb sammen med min løbemakker Jeanette hos én af mine løbehelte gennem mange år Åse Møl Christensen.
Åse bor i det mest fantastisk træhus midt i det lækreste skovområde, og jeg lyver ikke når jeg skriver at jeg, på vej op ad den lille skovvej op til huset, fik en ren fornemmelse af at køre rundt i en lille naturperle. Gud hvor var det smukt. 😀
Åse stod klar i løbetøjet og straks efter ankomst begav vi os ud på ruten rundt i det nærmest uberørte skovområde lige uden for Åses baghave. Jeg mødte Åse første gang tilbage i 2012 til en rundeløb i Hjallerup hvor jeg løb Marathon og Åse løb runder. Fælles for os var, at vi havde et mål foran os – jeg skulle til NYC og Åse var i gang med et træningsprogram fra OtimizaR med mål at lave PR til Hasseris løbet – og netop fordi Åse løb program den dag, så kom hun stormende forbi mig på et tidspunkt sent i løbet. Konkurrence-mennesker som jeg jo et eller andet sted er, kunne jeg ikke lade være med at påtale den opførsel 😀 – hvilket ledte til snak og efterfølgende hilsner og løbsopdateringer når vi er stødt ind i hinanden til diverse løb.
Åse er nok den sejeste dame jeg kender, og så er hun bund solid vendelbo der ikke lader sig blænde af det sidste nye udstyr og andres meninger om hvordan man ”bør” gøre. Hun er den eneste jeg nogensinde har hørt om, der har præsteret at brystsvømme de 3,8 km til Ironman på Hawaii, og som hun sagde, jeg lå bare lidt på græsset og kiggede på alt det virvar før starten til Hawaii, det steg da godt nok nogle atleter til hovedet. 🙂
Hun startede tilbage i 1997 med at løbe sit første marathon i Kbh., siden kom et i Århus og samme år besluttede hun, at hvis hun lige nappede NYC, så var det fint med det løberi, det var alt hun behøvede. Sådan gik det bare ikke helt, løbebillen havde invaderet kroppen og Åse var ramt for altid. Siden da er det blevet til 35-40 Marathons, 4 ironmans – og en del triatlon stævner. Og netop ironman beskriver ganske glimrende hvilket menneske Åse er. Da Kbh. Challenge blev til hel ironman og dermed kval til Hawaii, besluttede Åse at det der Hawaii, det gad hun da godt. Træningen blev målrettet og Åse kørte – og vandt sin age group i Kbh. med et næsten perfekt race hvorpå turen til Hawaii var sikret. Når man snakker med Åse får man hurtigt fornemmelsen af, at den dame opnår alt det hun sætter sig i hovedet. Der er bomstærk vilje bag, også selvom man indimellem er nødt til at være absolut ualmindelig og brystcrawle mens andre crawler på livet løs.
Åse træner p.t. 4 gange løb ugentlig oveni svømning og cykling med Hjørring Triklub – og næste års mål er DM i trail på langdistance (60 km) og Challenge DK i Herning (det der hedder 70,3 triatlon). Og jeg tror godt jeg med 95 % sikkerhed kan sætte min hårdt tjente skillinger på, at Åse kommer hjem med en DM medalje i hendes Age Group – der findes simpelt hen ikke mange andre kvindelige atleter i gruppen 55-60 år der er så dedikerede og umådelig viljestærke som Åse. En ting der ramte mig lige i hjerthulen var hendes opslag på FB hvor hun skrev følgende:
Min løbehastighed er blevet noget langsommere så målene må derfor tilpasses, men min motivation og løbeglæde er hel intakt. 😀
Og måske er det for mig det mest fantastiske ved Åse. Erkendelsen af, at man måske nok bliver lidt langsommere med alderen, men for pokker hvor er der masse af fede oplevelser og big time løbeglæde, så længe man gør det der er sjovt.
Tilbage til vores trailtur som var fuldstændig fantastisk, masser af bakker, single track og super fede udsigtspunkter – Åse guidende os rundt, fortalte om skoven og ruten, og nøj hvor jeg dog nød ikke at ane hvor og hvor langt vi var ude. Det var virkelig en oplevelse af de store, der blev toppet med verdens lækreste hjemmelavet solbærsaft serveret, da vi vendte retur til drømmehytten på bakken.
Og mens vi sad der og sludrende om træning og løb viste Åse lige hendes Strava-konto hvor hun havde oprettet segmenter, så hun kunne race mod hende selv på de stejleste bakker – for jeg løber altid, jeg kan slet ikke lade være – og så kan man jo lige så godt lave små konkurrencer mod sig selv (skulle i øvrigt hilse og sige at andre der er på Strava er meget velkommen til at udfordre Queen of the hills – p.t. er Pikkerbakken i Frederikshavn erobret af Åse, og åben for udfordring.). At damen er gennemsyret af konkurrencelyst er vist ikke noget underdrivelse, og hvor er det fedt at se så brændende en passion gemt i et lille spinkelt menneske med gråt hår og briller.
Tak for en fantastisk dag Åse
Happy training / Heidi