Til dagligt, når jeg da ikke render rundt i løbesko i Ålleren (læs Aalborg; vi Ålborgensere har en ting med at kalde det Ålleren) arbejder jeg som fuldtidskonsulent på University College Nordjylland – I ved, dem der uddanner lærer, pædagoger, sygeplejersker, jordemødre, fysser og et væld af flere uddannelsesretninger, alle med det til fælles at de uddanner de mest sindssyge dygtige mennesker. Jeg arbejder ”behind the scenes” med IT, hvor jeg forsøger at gøre administrationen lige en kende mere smart, og nogen vil måske endda gå så langt, som til at sige lidt mere effektiv. 😀 Jeg er det, man i et lækkert business sprog kalder en pænt nørdet IT- udviklings og proceskonsulent.
Jeg arbejder 37 timer ugentligt – og hver anden uge dribler mine to rødder på hhv. 10 og 11 ind i huset i Ålleren sammen med min lånte rod på 16, hvilket bidrager til det skønneste ”liv og glade-dage” stemning for det meste i hvert fald (undtagelsen, når vi bestemt beder dem rydde op på deres værelser – RAMASKRIG). Nåe ja, så er der jo også Jesper, min lækre drømmekage af en kæreste som heldigvis også er på matriklen, også når ungerne ikke er der.
Så jo tak, der er fuld gang i både karriere og familieliv – Og hvordan er det så lige ca. 80-90 kilometers løb pr uge + snart 100 marathons på knap 4 år, presses ind i den kabale :D. Jeg kan lige så godt med det samme indrømme – det der morgenløb; det er altså bare ikke lige mit shit – so to say. Jeg vil så gerne, især når jeg ser alle de fede insta-billeder fra løbere ude i de smukkeste solopgange i det ganske land, og det faktum at der næsten aldrig blæser særligt meget om morgenen (jeg hader at løbe i blæsevejr :)) Men min krop kan det ikke; jeg er sådan set en helt almindelig A-menneske og kan sagtens komme op, det er bare som om min krop ikke helt fungere, før den har indtaget en monster skål havregryn, 7 kopper kaffe og har rundet kl. 10 formiddag.
I stedet er jeg en sucker for eftermiddagsløb – og jeg har fundet ud af, at hvis jeg tager løbetøj med på job, og springer i det umiddelbart efter arbejde, kører ud i Hammer Bakker, der er om ikke jordens, så i hvert fald Nordjyllands smukkeste skovområde, kan jeg lige nå at suse rundt i en lille time, inden jeg henter mit afkom i eftermiddagsklub. De dage hvor ungerne smutter i hallen efter klub og deltager i diverse sportslige aktivister, bliver turen i skove udvidet med en ekstra time. (Indimellem bliver skoven erstattet med landevejende rundt om Hammer Bakker, det er mest når mit bentøj skal presses med en gang tempo)
Og endelig er kæresten heldigvis også en lille bitte smule løbetosset, hvilket giver mig mulighed for at lokke ham med på tur en sen aften, hvor logistikken om eftermiddagen ikke lige gik op. Og her kan jeg virkelig begynde at mærke effekten af at ungerne bliver større og større, og kan være alene en times tid uden problemer (når jeg selvfølgelig medbringer livlinen på turen – altså mobilos).
Weekenderne går som regel med mindst én lang tur, eller et løb for den sags skyld – og ofte, når ungerne er på matriklen, er det en logistikkabale med legeaftaler, hent- og bringe-tider der sætter rammerne for, hvornår og hvor jeg løber. Som regel forsøger jeg ikke at løbe marathon de uger ungerne er hos os, i stedet løber jeg enten med løbeklubben Amok mens ungerne råhygger med morgenmad på sengen, eller tilpasser mit løb efter ungernes planer. I ugerne hvor der ingen unger er, løber jeg nærmest hele weekenden. Det skal siges, jeg har en yderst forstående og opbakkende kæreste, der endda gider lave fristpresset juice klar når jeg returnerer fra mine udflugter. I´m a lucky girl. 😀
En ting jeg har fået stor succes med, er at have min ”dametaske” pakket og klar. Den står altid klar (når jeg haler noget op kommer der altid nyt ned med det samme), og tilbringer utallige timer i bilen, så jeg altid lige har tøjet med, hvis der byder sig en uventet chance for en løbetur. Og ja, jeg har utallige gange klædt om i bilen – parkeret i det fjerneste hjørne eller bag en busk – det kan sagtens lade sig gøre med lidt smidighed. 😀 (og så ikke et ord om de gange, jeg er taget på fersk gerning; folk der ikke ved bedre, vil med sikkerhed tro jeg har blotter-tendenser. :D)
I min dametaske er der, ud over løbetøj og sko, en lille ”sminketaske” med diverse fornødenheder så som muslibar til efter løbet, energigels hvis jeg skulle finde på at løbe en længere tur, hårnåle og elastikker, hørebøffer til telefon (hvis nu det er én af de dage, hvor jeg kun kan løbe hvis der er musik) – og små sedler med ideer til forskellige træningspas hvis jeg kun har en lille halv time. (Dem får I lige i en indlæg senere, de er monster gode og viser at man sagtens kan lave effektiv træning på en halv time).
Ideen med dametasken har givet mig rigtig mange gode løbeture – og er præcis årsagen til jeg elsker de der prøver man får på energibarer, de ryger nemlig lige ned i tasken som en lille overraskelse når jeg er færdig med træningen.
Har du gode ideer til at presset en løbetur ind hist og her i hverdagen? Skriv endelig; vil elske at høre hvordan andre får kabalerne til at gå op.
