I dag var det dømt sommerløb for alle skillingerne, masser af varme, let sommerbrise og løbere med bare blottede maver. 🙂 I dag løb vi marathon og halvmarathon i “hjertet” af Aalborg, i bydelen Kærby hvor søde Susie have inviteret til en omgang sommer løbefest med fejring af Søren, der stod på planken for halvmarathon nr. 100 og Simon, der gik linen ud efter marathon nr. 300 (sindssygt tal i øvrigt).

På vej til start – løbende

Og siden løbet blev afholdt i Kærby ca små 4 km fra min matrikel, fik jeg den ualmindelige fantastiske tanke at løbe til start, løbe de 42,2, hygge med løbevenner, og løbe hjem igen. Årets bedste ide indtil nu, intet mindre – især når man tog i betragtning at sømandsbarometret stod på høj sol, 24 grader og let brise fra stik vest. Så jeg stod op, pakkede min løberygsæk med en ekstra trøje og et par livgivende gels, og luntede kækt til start.

I startområdet stod alle de dejlige skønne løbetosser jeg holder så meget af, og selvfølgelig skulle jeg pludre, tisse af for 7 gang og have styr på gels og telefon. Og af den grund missede jeg totalt Susies briefing om løb.et, jeg lullede i stedet rundt i min egen lille verden med planen om at koble mig på andre løbetosser der kunne vise vejen.

Vi lagde fra land, og der blev lige fra starten udvekslet røverhistorier og fortællinger fra et løberliv. Jeg erfarede blandt andet, at jeg havde været genstad for mere slibrige rygter baseret på det faktum, at vores kære gamle hus åbenbarede en omgang skimmelsvamp under nedrivningen af 1. etagen. Historien var blevet til en cliffhanger af karakter – Har I hørt Heidi har fået svamp !!!. ALTSÅ de løbetosser.. Heldigvis kender jeg dem godt nok til at vide, at bemærkningen er faldet med et kæmpe smil, og egentlig syntes jeg det var mega grineren. Det er sq svært ikke at holde af de skøre mennesker. 😀

Ruten var super fin med en lang strækning langs min nye bedste ven; Østerå. Vi skulle løbe 8 omgange for marathon, og hold nu ferie hvor min kære ven lokkede gevaldig med svalt kølende vand for hver gang vi løb forbi. Er der i øvrigt nogen Aalborggensere på linjen, der kan fortælle mig om man kan/må hoppe i Østerå og køle sig.?? 🙂

Min stænger var tunge i dag, RIGTIG tunge. Lidt som i Olsenbanden hvor Egon Olsen ender med fudserne støbt i beton. Sådan følte jeg det i dag. Det var ok, sådan er det bare nogen gange – siger den erfarne marathonbisse med 109 stykker på CVét. Heldigvis var jeg i konge selskab med Tom og Bruno løbende ved min side. Bruno skal løbe VM i 24 timers løb i Belfast om 2 uger – røvblæret, hvis jeg må sige det lige ud. Det er altid rart med selskab når man har en hård dag, og sammen kom vi gennem de 8 omgang og løb tilbage mod mål. Her indtræf katastrofen !!. De to klaphatte fortsatte forbi depotet videre ned ad vejen. Se her gav min manglende opmærksomhed under briefingen virkelig bagslag. Man skulle simpelt hen afslutte løbet med en lille “løb ned for enden af gaden, vend og løb tilbage igen, prælog (hedder det det?).

No no no no sagde mit hoved, no no no no sagde mine ben, vi vil have fred. Og mens mine tro følgesvende dappede ned og vendte rundt, måtte jeg benytte mig af alle de dirty tricks jeg kunne komme på. “Den står på big time stor is når vi kommer hjem guys”, “Hey – det er bare lige ned og vende, så er det slut ben; I får nye kompressionsstrømper (af de mega over fede af slagsen) hvis I gør det.” “Hoved du får lov til at smide dig i liggestolen resten af dagen – come on”.

Jeg kom ned til vendepunktet og tilbage igen, men hold nu op en hankatte-fight der udspillede sig i min knop. Det er virkeligt spøjst, hvordan hovedet stiller sigtekornet ind på opgaven, og så er det dét. No more. Jeg har hørt flere fortælle, at hvis de mentalt forbereder sig til et ½ marathon, så er det dét man kan løbe. Det til trods at man måske ugen efter løber 50 km. ugen problemer. Boligmæglerne prædiker location, location, location – Et løbe-hoved prædiker forberedelse, forberedelse, forberedelse.

Det var en grydekogt kylling der landede i mål og straks hoppede ind i den opstillede bruser, hvor jeg i ren kådhed over nedkølingen, præsterede et par dansetrin a la miss Wet t-shirt. Og kunne i øvrigt tørt konstatere, at der var nadar klappen og hujen,  og ingen der puttede pengesedler i min løbe Bh. Komplet turn down. 😀

I mål stod seje Søren og smilede stort, de 100 var i bogen, og efter tons af nedsvælget H2O landede Simon på den røde løber til klapsalver og jubel. Kæmpe stort tillykke til de to sejs løbere.

Det var en dejlig søndag, præcis som en søndag i løbetossernes tegn skal være. Fyldt med snak, drillerier, fortællinger og kærlig “godt gået”. En pige løb sit 1. marathon og blev nærmest råbt i mål, da hun klarede cuttet lige under de magiske 4 timer. Man finder altid stor opbakning og ros blandt tosserne uanset om man løber hurtigt, mellem eller sneglefart. Og det er svært ikke at nyde stemningen, når tosserne med stor fornøjelse fortæller deres anekdoter om f.eks. dengang Simon løb nr. 100 på Livø. Det var med et stort smil og ømme stænger, jeg tog rygsækken på, og vendte snuden – og de sure løbesko hjemover, bærende på en bog jeg vil boltre mig med i aften. 😀 Mere om den in another afsnit. 😀

God søndag folkens. 🙂

4 Replies to “En dejlig søndag i kakkelovnen”

    1. Tak Rikke . Så det hedder også prolog når det er sidst i løbet?. Tak fordi du lige hjælper en tumpe ud i betegnelser

  1. Fantastisk beskrivelse af en helt igennem skøn dag hos Susie i Kærby. Så dig løbe hjem – du er så viljefast søde Heidi og fuld af smittende glæde 🙂 tak for dig og tak for skønne løbeanekdoter <3

    1. Altså sødeste Helle, jeg er så glad fordi jeg kender dig. Du er simpelt hen verdensmester i at give komplimenter. Hvis jeg en dag har en rigtig dårlig dag, så ringer jeg til dig. Tak fordi du er det sødeste, rareste væsen. 🙂

Skriv et svar til Helle Norvin Ahlstrand Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.