En uge i rutchebanen

Så er det i morgen det går løs – Marathon nr. 100. Det har været en lidt sær uge, og egentlig var jeg advaret – jeg havde hørt flere sige, at man ville blive lidt rundbarberet oven i knoppen i ugen op til nr. 100. Men altså; sådan en helt normalfungerende løber som mig (hvis jeg selv skal sige det J). Arrrhhh; det troede jeg nu alligevel ikke helt på.

Og hvordan er det så gået… Tænkte jeg lige ville lave en lille indeni, en lille ”hvad sker der egentlig i hovedet på en løber i ugen op til en så monster stor milepæl”

Mandag – jeg startede ugen kækt ud; I ved, den der ”nej altså; al den virak for mig. Det er helt unødvendigt og overflødigt, jeg skulle da bare have løbet et løb i udlandet, og stille og roligt lusket mig i klub 100 uden de store armbevægelser”. Og ok, nu har jeg så valgt at løbe i Hjallerup – meeen der er jo stadig god tid, det haster ikke. Jeg skal nok få skrevet til sponsor – Pilgaards bageri og afgivet ordre på alle de flødeboller de har lovet mig, for at løbe med deres logo på bagdelen hele året. Tsk tsk tsk..

Tirsdag – Det er nok alligevel ingen der gider komme og løbe med mig; jeg kommer til at løbe rundt for mig selv deroppe i Hjallerup – det bliver mega pinligt. Vi kommer til at drukne i flødeboller. Nå, men jeg bestiller med et større overhead, så der er rigeligt til dem der kommer. 75 stk. tak – og tja, naboerne vil elsker når jeg kommer tilbage med halvdelen efter løbet. Og tænk hvis jeg nu slet ikke kan løbe en marathon; og hvad nu hvis jeg bliver skadet undervejs? – og hvad nu hvis det blæser så meget at løbet skal aflyses, og HVAD – skal vores store pige have en veninde til at sove hos os på min store dag; jammen jeg vidste at der ikke var nogen der gad feste med mig… SUK SUK SUK.

Onsdag – Peter, der afholder løbet for mig, ringede for at høre om jeg havde styr på detaljerne. Joh joh – jeg var skam ovenpå, har bestilt rigelig med flødeboller, sandwich og pølsehorn. No problem. Og søde Lone som bager en 100-løb-kage til mig; hun er i fuld sving. Der er styr på alt. Jeg oser af overskud. Totalt tjekket – det her er lettere end en børnefødselsdag. Kom bare du…

Torsdag – Følte mig lettere homonelt udfordret. var først på dagen lidt sur – hvad pokker er det for noget møgvejr de lover. Hvem pokker har besluttet det skal blæse, når jeg skal løbe nr. 100. Senere på dagen, fyldt med taknemmelighed – “hvor er det egentlig vildt at der kommer folk og løber med mig, jeg er så taknemmelig og heldig”. “Uh, skal huske at skrive stort tak til alle. Alle skal vide at jeg er så ydmyg over de overhovedet gider komme til mit løb”. Senere på dagen skriver Peter – Heidi, vi er 75 deltagere, har du bestilt nok?. PANIK, Nej nej nej, hvad er nu det – så meget har jeg slet ikke bestilt. Hvor kom alle de deltagere lige pludselig fra?. FUUUUCK – hvad gør jeg så.? Kan vi dele sandwichene i to?, Kan jeg nå at købe ekstra.? – Tidlige aften, afsted til rygtræning, ro på, og så – på vej hjem i bilen efter træningen, den helt store tudetur. Tænk at så mange gider at komme, nogen endda helt fra Sønderjylland, jeg er verdens heldigste mig, og hvor er jeg dog rørt over at Peter gider bruge tid på at holde mit løb – og de gider stille alle ting an fredag aften. Hvor har jeg dog et fantastisk liv og hvor er jeg dog rørt over al den opmærksomhed… Uhu uhu uhu.

Fredag – Kollegaerne ønsker mig en god dag, søde løbevenner skriver ”vi ses i morgen”. Mine forældre skriver og spørger hvordan de skal komme. Min søster skriver og spørger om jeg glæder mig. Jeg har de største sommerfugle i maven, mit hoved svimler af forventning, jeg ryster let på hænderne og har det, som da jeg spurgte min kæreste om han ville danse den første gang for en del år siden, da jeg faldt for ham. Min puls er lettere forhøjet, jeg har lyst til at sove og lyst til at danse på samme tid. OH MY, OH MY, OH MY

Ovenstående er paletten af humørsvingninger i denne uge – en stort bland selv symfoni af følelser. Hold nu op hvor havde de ret, dem der sagde ugen op til var lidt mærkelig. Nu glæder jeg mig så tæerne snurrer. Og selvom der måske ikke helt er nok mad, måske er der ikke helt nok kage og måske blæser det lige lidt for vildt – så gør det bare overhovedet ingenting. Det bliver en fuldstændig magisk dag i løbeskoene i morgen ligegyldigt hvad. 😀