Her til eftermiddag har jeg stået i Nordkraft i Aalborg og uddelt startnumre til forventningsfulde løbere. Det er en del af Aalborg halvmarathon som løber af stablen på søndag og som, viste det sig, har op til flere debutanter ud over min kære søster.
Jeg mødte ind kl. 15, og iført den fineste gule trøje sludrede, pludrede, grinte og hyggede jeg mig gennem en 4 timers fantastisk vagt. Hvor var det dog hyggeligt at få muligheden for at hilse på så mange løbere. Nogen var glade og med på lidt sjov og ballade, nogen var letter ydmyge og modtog startnummeret med ærbødighed, og en del var ligefrem en smule angst for at tage kuverten med nummeret i hænderne; for i det øjeblik manifesterede virkeligheden sig hårdt og brutal; nu er det snart alvor.
Bag størstedelen af løberne jeg hilste på i dag, ligger timers træning, og mange har sikkert både set frem til – og frygtet søndagen der kommer løbende mod os som en anden eliteløber. Fælles for os alle er, at vi søndag morgen kl. 09.00 løber i en lang slangeformation ned mod Limfjords tunnellen, og en oplevelse for livet.
Jeg har igen i år fået lov til at løbe med en overdimensioneret ballon hængende over knoppen. Det lykkedes mig på én eller anden måde at tiltuske mig jobbet, og nu hvor jeg præcis ved hvad der venter, er jeg fuldstændig overstadig ved tanken om oplevelsen der venter forude. Det bliver så fedt, intet mindre. Vi taler hjertebanken som en basketballspiller der dribler ned ad banen med bolden, og gåsehud som når man oplever et helt sublimt koncertøjeblik. Og oveni det har jeg min søster i feltet, der sammen med tusind andre lige nu overvejer hvad hun skal spise, hvad hun skal tage på og om hun nu også er klar til udfordringen forude. Der er ikke andet at sige end SELVFØLGELIG er hun det. Når nummeret kommer på mavsen, startskuddet lyder og skoene dapper ud på 21 km. rundt i Aalborgs gader vil tidevandsbølgen af løbere skylle alt og alle med sig på sin vej, og selvom det måske ikke ender med at blive den tid man drømte om, så er jeg sikker på at alle nok skal komme helskindet og måske endda med et smil på læben igennem forhindringen.
Hvis du har lyst til at genfriske turen fra sidste år så læs med her
Og ja garantien for at jeg finder på en eller anden fortælling fra søndagens løb er overhængende stor, så stay tuned. Jeg løber i øvrigt med 1.50 ballonen og håber at ”lålle”, high five og juble sammen med en kæmpe flok løbere. 🙂