Mine løbehelte part XX – Når Løb er på eliteniveau

Jeg skrev i sidste uge til Danmarks p.t. bedste kvindelige ultraløber på 24 timer distancen, Stine Rex om hun havde lyst til at løbe med en tur sammen med mig. Der gik to sekunder og fluks lå der svar ”ja, selvfølgelig – jeg løber ud til dig lørdag kl. 8”. Og lige præcis den sætning definerer i den grad Stines tilgang til løbetræning. Hun løber til alt. Hun løber til arbejdet som fitness koordinator på Nordkraft i Aalborg, hun løber til Købmanden med tvillingerne på 6 år, Emil og Emma cyklende ved siden af hende, hun løber til studenterfesten, hun løber op til svigerforældrene i Sæby, hun løber ud til løb for at løbe marathon og løber hjem igen efterfølgende. Nå ja, og oven idet underviser hun lige 12 fitnesshold pr. uge.

”Jeg tror jeg kørte i bil 2 gange sidste år” griner Stine, og fortæller om hvordan hendes løb smelter sammen med hverdagen i skøn forening. Hun løber tidligt morgen så familien ikke ”lider” under hendes fravær, og hun bruger konsekvent løb som transport. Altid med udgangspunktet at familien er det vigtigste. Stine løber ikke efter en egentlig træningsplan, hun løber sågar ikke med løbeur. Alle løbeture har afsæt i hvordan det føles i kroppen, og hvordan det lige passer ind i det daglige liv. ”Hvis jeg når tre små ture en dag i stedet for én lang, så er det bare sådan det er. Man må være tilfreds med det man kan løbe” siger Stine og tilføjer, at livet som ultraløber uden intervaltræning og egentlige tempopas, ikke blot har betydet en skadefri periode de sidste tre år, men også har boostet løbeglæden helt enormt. ”Dét at løbe afsted, helt fri af pace og forventninger, er bare en kæmpe nydelse. Jeg elsker simpelt hen at løbe” fortæller Stine.

Stine har altid være en sportspige, hun var fodboldspiller som ung – en dygtig én af slagsen og har altid haft sport som en vigtig del af livet. Hun kommer oprindeligt fra det vestjyske, men flyttede til Aalborg for at tage en elite-træneruddannelse på sportshøjskolen. Det var på det tidspunkt hun vandt hendes første marathon i Århus. Hun havde tidligere løbet et marathon i København, egentlig mest fordi hendes daværende kæreste brændte for at prøve det, og fik lokket Stine med. Det første marathon endte med, at Stine løb fra kæresten og løb med al opmærksomheden, noget kæresten ikke syntes var fedt og forholdet holdt ikke længe derefter :). Nu var hun i Aalborg, en by hun var faldet pladask for, og fuld at gåpåmod tog hun med en ven ned for at prøve kræfter med Århus marathon. Stine vendte hjem til Sportshøjskolen med en stor Check for den første plads, hun til sin egen store overraskelse var løbet hjem med. ”Jeg lå om aftenen i min seng med en lille pose slik og kiggede på checken, og tænke – JEG VANDT VIRKELIG”. Det var tilbage i 2003 og siden da er sejrene kommet i hus som perler på en snor.

”Det er lidt tilfældigt at jeg endte her hvor jeg er i dag fortæller Stine”. Det første marathon var på ingen måde planlagt. Og da jeg begyndte at søge nye udfordringer, kiggede jeg på tilmeldingen til et 24 timers løb i Sæby og spurgte min mand Dan -Tror du jeg kan løbe 6 timers? hvortil han svarede ja, det kan du i hvert fald. – Tror du jeg kan løbe 12 timers? svaret lød Ja, men du kommer nok til at gå noget af tiden, – Tror du jeg kan løbe 24 timers? og svaret kom prompte Nej, der er der ingen der kan. – Så var jeg jo nødt til at tilmelde mig og vise at det kunne jeg.” fortæller Stine grinende. Og hun kunne i den grad løbe 24 timers løb, så godt at hun endte med et dansk mesterskab, og en løbet distance på hele 209 km i hendes aller første ultraløb.

Efter løbet i Sæby var der én af de andre ultraløbere der begejstret fortalte Stine, at hun nu automatisk var kvalificeret til Spartathlon i Grækenland – et af de hårdeste og mest udfordrende Ultraløb. ”Det skal jeg da” tænkte Stine og meldte sig til umiddelbart efter 24 timers løbet. Igen brillerede hun og lavede et fuldstændigt fantastisk resultat i Grækenland, og trods en udmelding om, at det gjorde hun aldrig mere igen, gik der kun 14. dage før hun var klar til at udfordre årets resultat med et forsøg året efter.  Året efter var sidste år hvor Stine leverede en tid der rakte til en 4. plads og det bedste danske resultat nogensinde.

Som lagkagefiguren på toppen af Stines løbekarriere står den strålende 2. plads hun løb hjem til EM i 24 timers løb for bare 2 måneder siden. En danske rekord på vanvittige 241 km, og den første danske medalje i 18 år. Det har fået hele den danske ultraløberscene til for alvor at drømme om store bedrifter, og Stine er et solidt bud på en VM medalje. Det var den polske verdensmester der slog Stine med blot 1 km. til EM.

En vigtig faktor til Stine succes skyldes i den grad opbakningen fra manden Dan, der støtter Stine 100% i alt hvad hun finder på af udfordringer. Dan kender Stine, og han styrer med hård hånd gameplanen når Stine løber hendes konkurrencer. ”løb lidt hurtigere sagde Dan til EM, hvortil jeg kiggede på ham og tænkte guuud hvor er jeg træt, men hvis Dan siger det… På samme måde kan han også bede mig sætte farten ned, hvis han kan se jeg begynder at sejle lidt i øjnene” fortæller Stine med stolthed i stemmen. Sammenholdet og de fælles oplevelser er det, der gør det hele sjovt. Og Stine fortsætter med en fortælling om, hvordan Dan stod i depotet til EM og sammenlignede Stines bord med energi med de andre deltageres borde. Det var en sammenligning der ikke ydede Team Stine Rex den helt store cadeau, og Dan skyndte sig at fylde flere ting på bordet, blot for at se mere prof ud. Det var også Dan der havde styr på tidsplanen efter EM, hvor der udover dopingkontrol og præmieoverrækkelse, også skulle holdes styr på en udmattet kone, der gerne ville bæres ud i bilen for at komme til dopingkontrol, og efterfølgende gå hjem fra præmieoverrækkelsen. Og det var Dan, der i Grækenland, kom kørende op til Stine med den is, der blev et fantastiske minde fra løbet for Stine. ”Oplevelserne sammen er en lige så stor del af konkurrencerne som selve løbet” fortæller Stine.

Stine er et konkurrence menneske udi fingerspidserne, et konkurrence menneske der ikke gider beskæftige sig med det, hun ikke er god til. Hun har en udpræget sans for egne styrker og hun går benhårdt efter at leve op til egne forventninger, forventninger sat efter højeste barre. ”Jeg vil bare klare det” siger Stine, og fortæller at livet som ord- og talblind har været udfordrende, og har lært hende at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Nu skulle man tro, at Stine har snuden højt løftet mod skyerne med al den succes hun har samlet sammen i bunker i hendes løbekarriere. Det havde hun også på de sidste par timer til EM, hvor hun løb rundt med et stygt hold i nakken. Men faktisk er Stine det sjoveste, rareste og mest imødekommende væsen jeg længe har mødt. Stine har den mest befriende selvironi, og så er hun vanvittig god til at motivere andre. ”Jeg mødte én der fortalt mig, at hun nu ville prøve kræfter med halvmarathon distancen alene fordi hun havde fundet mod og motivation, da hun så jeg kunne løbe i 24 timer. Det gjorde mig simpelt hen så glad” fortæller Stine.

Forude venter Mors 100 miles og VM i 24 timers løb i Østrig. ”Jeg læste det som Mors 100 og tænkte 100km, det skal jeg nok klare, og så fortalte Dan mig det var 100 miles som i 160 km. Det er bare typisk mig” griner Stine og fortæller efterfølgende med varme i stemmen om den dag, hun kom hjem og sønnen åbenbarede at mor var den bedste i verden. Det er netop Stines fokus på, at familien ikke skal lide under hendes passion, der har fået Stine til at søge om hjælp gennem sponsorater. At løbe på ultralandsholdet er ikke gratis, deltagerne skal selv betale for rejserne og ophold. Sponsorater i form af økonomisk hjælp vil betyde, at ferier og oplevelser med familien ikke skal prioriteres sammen med store internationale stævner.

Vi er næsten nået tilbage hvor vores veje skilles, da Stines telefon ringer. Det er manden, der lige minder hende om en aftale hun har kl. 11. Det har været en fuldstændig fantastisk løbetur sammen med Stine, og jeg er i den grad glad helt ind i knoglerne. At være sammen med Stine er ren energi, og mens Stine forsvinder ud mod bydelen Vejgaard, når jeg lige at råbe, at hvis hun mangler en hare så er jeg klar. Stine er sådan én man bare gerne vil hænge ud med. Man hygger sig gevaldigt i hendes selskab. Tænk at Danmarks bedste kvindelige ultraløber viste sig at være den mest jordnære, glade, hjælpsomme og skønneste kvinde. 😀

Kontaktoplysninger til Stine (i forbindelse med eventuelle sponsorat) kan ses her:
Stine Rex – Facebook