Jeg er kommet til at elske at løbe mine lange stille ture med de trådløse Miiegoér i ørerne – det fungerer kanon godt og bøfferne varmer mine små ørebasser så dejligt her i vintertiden. Og nu har jeg så oveni købet opdaget en helt ny verden, en verden af fortællinger der bare får kilometrene til at forsvinde under mine sko, mens jeg koncentreret boltrer mig i fortællinger om løbere for løbere. (Måske er jeg so last year mht min opdagelse, hvis ja – bær over med mig. Jeg arbejder med IT på mit arbejde og præcis som mekanikeren hvis bil altid er den mest ramponeret, ja så er jeg totalt langt bagud når det gælder mit eget private digitale univers. :D)

Det hele startede med, at jeg fik Flipbæltet og pludselig uden problemer kunne have min bedste digitale ven med på løbeturen, uden at være bange for at tabe eller udsætte hr. phone for naturens elementer. Og da jeg så samtidig fik hørebøffer, der klarer det ualmindelig godt i blæsevejr, (der er nemlig ingen dumme ledninger der hopper og danser rundt på kroppen af mig) så var musik pludselig igen blevet en fast del af min langturs-rutiner.

Det ene ledte til det andet, og en dag faldt jeg pladask over en podcast jeg tænkte jeg bare MÅTTE høre. Og hvad gør en klog kvinde så – jo, jeg fik hentet en podcast-app til hr. phone (som er en android) – jeg downloadede Player FM, men der er tons af andre podcast-afspillere i shoppen. Og så gik jeg ellers i gang med at hente spændende ting og sager.

Min første løbetur blev til en fuldstændig fantastisk rejse sammen med ultraløberen Gitte Hansen, der medlevende fortalte om hendes løb i Sahara. 1 times total underholdning jeg slugte som var det labre larver i Haribo posen. WAUW det var fedt.

Det er RunCast der står bag podcasten og jeg er fuldstændig vild med den måde fortællingen serveres for os lyttere. RunCast har lavet i alt 9 udsendelser, og jeg krydser i den grad fingre for at der kommer flere fra samme skuffe. Det kan virkelig anbefales.

Efter sådan en succes på min debut som podcast-lytter måtte jeg bare have mere – og heldigvis er der virkelig mange lækkerier for løbere ude i www-æteren. Jeg har lige p.t. Trailcast.dk, Lazy Girl Running, I’ll have another og Trail Runner Nation på listen over mine subscriptions sammen med Runcast.

Jeg kan virkelig anbefale at lytte til podcast hvis lysten til at blive klogere på løb opstår – og hvis der sidder nogen af jer søde læsere der kender til andre podcasts jeg bare MÅ prøve, så PLEASE skriv i kommentaren her til siden (så kan andre nemlig også se jeres geniale anbefalinger).

PS – Jeg godkender alle kommentarer inden de udgives, så hvis du ikke kan se din kommentar med det samme, så er det blot fordi jeg er luddoven. 🙂

Links til to virkelig fede danske podcasts (hvor kan du læse lidt om de forskellige episoder de har udgivet):

Runcast: http://runcast.dk/

Trailcast: http://trailcast.dk/

18 Replies to “Podcast – lidt guf i ørerne på løbeturen.”

  1. Mediano for fodboldelskere. Peter Brüchmann er Danmarks mest vidende fodboldekspert.

    Ellers er der Ripodsten for os der har hang til nordjysk fodbold. Den sidste med Lynge Jacobsen var jeg flere gange ved at knibe en tåre. Det fantastiske menneske

  2. Hej Heidi.
    Hvis du ikke har, så skal du helt klar høre Runcast´s episode 4. 🙂 Og ja jeg er helt enig, det er en super podcast og lytter til den hver gang der er noget, og læser med på deres ugepost 🙂 Fed blog du iøvrigt har. Har lige skimtet den igennem og vil helt klart gå lidt mere i dybden en anden dag.

    1. Hej Per
      Den ligger nu klar på afspilleren til min tur i eftermiddag :). Og wauw, sikke en historie du har med, og sikke en stor præstation du har leveret. At være løber med en kræftsygdom i bagagen er virkelig flot klaret, du har min dybeste respekt. Jeg har skrevet om Susie (under punktet mine løbehelte) der selv har været igennem – og stadig kæmper med knoglemarvskræft. Jeg vil give hende link til din side så hun kan læse lidt om dit forløb.
      Tak for ros, og du er så meget velkommen til at læse med herinde 😀 – Måske ses vi en dag i løbeskoene. 🙂
      Løbehilsner Heidi

    2. Hej Per.
      Jeg har fået lyttet til Runcast episode 4 hvor du fortæller om dit sygdomsforløb. Hold nu op, det rørte mig helt ind i hjertet og jeg var næste ved at tude på min løbetur. Sikke dog en omgang du har været igennem, og hvor er det vildt at du på trods af det, har et kæmpe mod på at fortsætte rejsen som løber. Tak fordi du fortalte din historie, jeg håber jeg møder dig til en løb en dag, vil meget gerne hilse på så sej en mand.
      God søndag aften. – Heidi

  3. P1’s ‘Radiofortællinger’ og 24syvs ‘Det Næste Kapitel,’ ’24syvDokumentar’ – og uundværlig er ThirdEar – det er de fedeste fortællinger til løbeturen. 🙂

  4. Hvilket udstyr bruger du og hvor køber man det ? har før prøvet at løbe med musik, men synes hele tiden jeg blev viklet ind i ledninger eller også virkede det ikke måske pgr manglende dækning ude i min skov ? Jeg ville da ELSKE at løbe og høre de fortællinger, men må jo først have indkøbt det helt rigtige udstyr 🙂 tak for tippet, det skal prøves

    1. Hej Lene
      Jeg løber med det trådløse hørebøffer fra Miiego, så slipper man for alle dumme ledninger. :). De sidder super fint og ryger ikke ud selv om jeg forsøgte mig med vejrmøller (det skulle jo testes.) 😀
      Hørebøfferne fungerer via bluetooth over telefonen. Du kan se dem her: http://miiego.com/da/shop
      Ang. dækning, så er det ofte problem i skovene, og man er mange gange nødt til at hente tingene ned på telefonen til offline brug. (det kan nu også sagtes :D). Jeg vil meget gerne teste lidt i forhold til offline brug af podcasts og give en tilbagemelding til dig.
      Og kan kun anbefale det MAKS – sikke nogle fede fortællinger jeg får lyttet til for tiden. 🙂 Rigtig god fornøjelse.

      1. OPFØLGNING – til dig Lene
        Man kan sagtens hente podcasts ned til offline brug, det fungerer upåklageligt – Løb med podcast-afspilleren i Hammer Bakker her i det nordjyske og det spillede MAKS uden dækning. (så fik jeg lige arbejdet mig igennem samtlige Runcast episoder. :D). I Player FM hedder menu-punktet Play-later. Det er her jeg vælger episoder til download.
        God søndag aften
        Løbehilsner Heidi

  5. Hej Heidi!
    Skønt at læse, at du er glad for Runcast – og fedt, at du linker 🙂
    Der er planlagt mange flere episoder, som du forhåbentlig får glæde af. Følge eventuel Runcast på Facebook eller abonnér på ugeposten.

    Mange hilsner

    Ole
    Runcast

    1. Det glæder mig så meget Ole – jeg er VILD med dine episoder. :D. Vil straks følge på FB (og jeg abonnerer skam allerede :))
      Løbehilsner Heidi

  6. Fedt, tak for tippet
    Jeg hører som regel playlister, Mads og monopolet podcast eller p7mix marathon med mine yndlings kunstnere. Men vil nu glæde mig til at prøve lidt fagligt input

    1. Jammen selv tak da Mai-Britt. Mads og Monopolet er konge, det havde jeg slet ikke tænkt på 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.