Så er det snart slut med 2020, et år der i den grad har været så meget anderledes end jeg forventede da jeg stod med snuden mod ruden for et lille års tid siden. Sikke en omgang vi løbere er blevet udsat for, utallige løbsaflysninger, restriktioner og mål der forsvandt ud i den blå luft. Jeg tror ikke nogen af os løbere er gået uberørt igennem 2020 og jeg tænker mange af jer sidder derude med en følelse af, at året 2020 på én eller anden måde føles lidt uforløst og nærmest lidt spildt.

Min ”PA” (personlig assistent, som jeg så fint benævner mit venskab med verdens bedste løberejse-buddie Vagn Kirkelund) sendte mig nedenstående billede her til morgen. Det syntes jeg simpelt hen er så vanvittigt fint, en fantastisk mulighed for at fokusere på alt det positive, der trods alt også dukkede op hist og her i 2020, og bringe fornyet energi og tons af god karma med ind i 2021. For trods Corona så har der været ret mange fine momenter i løbeåret 2020. Man skal bare skrabe Corona pletten væk, og kigge lidt nedenunder.

Året der gik – det tager jeg med mig:

Jeg var så usvigelig heldig at indkassere mit livs løberejse i begyndelsen af 2020, før hele verden lukkede ned. Rejsen til Sydamerika og Antarktisk, 4 marathons på 6 dage og oplevelser jeg aldrig nogen sinde vil glemme. At stå på den aller sydligste del af vores smukke klode, og mingle med pingviner og sæler var så exceptionel fantastisk. Tænk at jeg løb marathon helt nede i bunden af globussen. Og rejsen efterfølgende i Patagonien hvor min løberejse-buddie og jeg oplevede en is-kælvning fra den bjergtagende gletcher Perito Moreno (seriøst google lige det, det er vanvittigt så smukt det er), og jeg spiste noget nær den bedste burger med tilhørende øl jeg nogensinde har smagt. De oplevelser bringer et kæmpe smil frem hver eneste gang jeg tænker på det. Den tur lærte mig, at jeg sagtens kan løbe flere marthons på kort tid, at det er så uendelig ligegyldigt for mig hvad min sluttid bliver, og at jeg virkelig elsker at møde andre løbere og høre deres baggrund for at løbe, og deres oplevelser i løbeskoene. Den læring tager jeg med ind i 2021

En anden fuldstændig vild drøm der gik i opfyldelse for mig i 2020 var min debut som forfatter. Forfatter…. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det virkelig er en titel jeg kan bryste mig med. Det føles stadig lidt som et par lånte fjer hver gang jeg siger ordet. Men ikke desto mindre så udkom den bog jeg har skrevet i samarbejde med – og om Stine Rex tilbage i oktober måned. Vi lavede bogen tilbage i påsken 2020, et arbejde hvor vi i utallige dage løb sammen hver for sig og talte sammen over en skrattende telefonlinje. Alt sammen blev optaget, og efterfølgende brugte jeg utallige aftener og weekender på at skrive det hele sammen til det der blev til bogen ”Stine Rex, Gør det simpelt”.  Jeg tror aldrig før jeg har prøvet noget så energi-givende som at kaste mig ud i et projekt, jeg ikke anede en bjælde om, men som jeg bare i den grad havde lyst til. Og man finder jo ud af tingene undervejs. Så kæmpestor en læring jeg har fået i bagagen, og masser af blod på tanden til at gå i krig med mere i samme dur.

En ting som i øvrigt kom som et fantastisk biprodukt af udgivelsen af vores bog, var alle de mange mails der tikkede ind med bestillinger, mails der lige var krydret med små fortællinger om hvorfor personen gerne ville købe bogen. Små fortællinger om hvem man var som løber, og hvilke mål der venter forude– eller måske årsag til man havde brug for lidt opmuntring. Fortællinger om venner og veninder der løber sammen, om håb og drømme man har som løber, og om hvor man havde set Stine, eller hvorfor man så op til hende. Det var noget jeg sætter uendelig stor pris på, at få lov til at kigge lidt bag de personer der bestiller vores bog, og mærke en flig af det fantastiske fællesskab vi som løbere er en del af. TUSIND tak for det til alle jer der delte lidt om livet som løber. I den forbindelse vil jeg også sende verdens største virtuelle kram til hende i Hjørring der for en kort stund fik mig til at føle mig som en verdensstjerne. Efter aflevering af bogen (Stine og jeg har løbet rundt og afleveret bøger i byer der var tilgængelige for os), fandt hun mig igen på min rute og proklamerede glad og smilende, at jeg da vist havde glemt selv at sætte en autograf i bogen. Den ville hun gerne have. NØØØØJJJEEE altså hvor var jeg smigret. Og NØØØØJJJJEEE hvor jeg da lige løb tilbage til Hirtshals med verdens bredeste smil plastet i fjæset. Jeg følte mig som en Hollywood stjerne.  

Året 2020 har budt på masser af små ting, som jeg, når jeg sidder i mit lille sommerhus og tænker tilbage, virkelig sætter stor pris på. Jeg løb ”fyr til fyr” løb sammen med rejseløbe-buddie, en 50+ kilometer tur fra Hirtshals Fyr til Skagen grå Fyr, en dejlig forholdsvis stille sommerdag i juli måned og med eneste regel at løbeturen skulle foregå så tæt på vandkanten som overhovedet muligt. Nøj det var en fed tur :D. Jeg fik lov, trods Corona, til at kramme to fyr så intenst så de næsten fik lys i toppen, og kunne løbe tværs gennem Kjul Å med vand over knæene i det bedste selskab overhovedet. Det var dælme fedt – Jeg elsker bare at tage løberygsækken på, og løbe fra punkt til punkt på eventyr. Mere af det i 2021 tak

En anden fantastisk ting som jeg sætter umådelig højt på min ”best-of-2020” liste er de venskaber jeg har fået mig i det forgangne år. Venskaber der åbner helt nye perspektiver og gør min løbeverden til verdens bedste legeplads. I dag løb jeg sammen med én af dem, der i 2020 er blevet en rigtig god løbeveninde. Sejeste og mega hurtige Tina hjalp mig tidligere på året med at få lavet en måling af hvor inflammatorisk min krop er – og Tina er efterfølgende blevet en af dem, jeg bare super gerne vil løbe tur i Blokhus Plantage sammen med.
En anden fantastisk løber jeg rendte ind i, i 2020 er min løbehelt Tor Rønnov, Tor var med på rejsen til Sydamerika og Antarktisk, og jeg fik efterfølgende lov til at høre -og skrive Tors fortælling her på domænet, en fortælling der rørte mig dybt.  https://thegreatnessofrunning.dk/mine-lobehelte-nar-lob-er-norderi/

Jeg holder så uendelig meget af alle jer jeg møder rundt omkring til løb, eller på træningsture – og jeg håber af hele mit hjerte at Corona snart begraves i den tykke muld, så vi kan mødes i større forsamlinger igen – og ikke mindst rejse ud i verden til løb.

Året der gik – det lader jeg blive i 2020:

Corona, den slyngel. Det gider jeg simpelt hen ikke bruge mere spalteplads på. Done deal.!!

Mine frustrationer over at min krop ikke vil være med til at løbe intervaller og bakker mere. Det gider jeg simpelt hen heller ikke bruge mere tid på. Jeg har sluttet fred – og livet som løber er så meget mere end hurtige tider.

Min trang til at overvåge mit løb på Garmin Connect. Jeg er simpelt hen blevet så træt af at være slave af mit løbeur, så jeg tog tilbage i sommeren beslutningen om, at jeg ikke gider bruge mere tid på at analysere og overvåge mit løb på Garmin Connect. Nøj det har været en god beslutning. Løb er i stedet for et ”Must” blevet til noget jeg gør, når jeg har lyst, og hastighed er fuldstændigt styret af, hvad jeg føler for præcis den pågældende dag. Jeg er færdig med Strava og Connect, og bruger nu udelukkede mit ur til at holde styr på hvor mange kilometer mine sure løbesko har på bogen. Løber jeg mindre end før – jeg aner det ikke. Men hold da op min løbeglæde er eksploderet.

Det var første pind på listen om at lukke året der gik. Efter nytår vil jeg ønske det nye år velkommen og berette lidt om, hvad jeg vil glæde mit til i det nye år.

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE – Vi ses i 2021

The post Farvel og tak år 2020 first appeared on The greatness of running.