Jeg har ingen større løb i udsigt, alt er ligesom nulstillet og det føles lidt som om alting er i venteposition. Alligevel løber jeg. Jeg løber næsten hver dag, ikke noget bestemt træning, jeg løber bare præcis det jeg har lyst til. De sidste par uger har jeg forsøgt at finde ud af hvorfor det sådan. Hvorfor bliver jeg stædig ved med at snøre båndende, og tøffe ud i mit gamle stinkende løbetøj.

Jeg kunne ikke helt finde svaret, det var først da jeg så nedenstående dronefilm og så mig selv løbe – at det pludselig kom væltende som skybrud i mit hoved. Jeg ved faktisk godt hvorfor jeg løber… Det er jo lige der på filmen.

Jeg løber fordi det for mig er frihed. Frihed fra aftaler, fra huspligter, fra arbejde, fra dårlig samvittighed, fra dårligt humør, ja næsten fra hvad som helst.

Jeg løber fordi det føles som leg

Jeg løber nogle gange for at presse mig selv, for at mærke smerte og skubbe grænser.

Jeg løber nogle gange for at komme ned i tempo, lade pulsen gå i dvale og tømme hovedet

Jeg løber for at være i naturen, at opleve årstiderne og mærke, lytte og se naturens skifte

Jeg løber for at mærke regnen i hovedet

Jeg løber for at få nye ideer

Jeg løber for at knække udfordringer

Jeg løber for at mødes med andre

Jeg løber for at kunne spise mere chokolade

Jeg løber for at gøre mig selv stolt

Jeg løber for at lære at håndtere nederlag

Jeg løber for at komme ud af komfortzonen

Jeg løber for at få energi

Jeg løber for at blive træt

Jeg løber for at opleve verden

Jeg løber for at gemme mig for verden

Jeg løber når jeg er ked af det

Jeg løber når mit hoved bliver for fjollet

Jeg løber når jeg har brug for at drømme mig væk

Jeg løber fordi jeg ikke kan lade være

Hvorfor løber du? 😀

The post Præcis derfor… first appeared on The greatness of running.