Jeg har haft en umådeligt mærkeligt år, et år hvor jeg troede tingene ville gå i én retning, men her på bagkant viste sig at det i stedet slog en ordentlig kolbøtte, og spyttede mig ud lige præcis det sted jeg ikke vidste, jeg super gerne ville ende. Ok det er en kende kryptisk skrevet – indrømmet. Her kommer en forklaring.

Jeg startede året ud med et arbejde jeg var glad for, men også en smule frustreret over. Det var småting, men I ved hvordan tingene har det med at vokse når man piller lidt for meget i navlen. Så for ligesom at fjerne fokus fra de små gnaver i skoene, løb jeg efter træningsprogram lavet af Ragnar fra OptimizaR i Hjørring. Træningen var hård, masser af intervaller – som jeg HAAAAADER – og det var fuldstændigt i orden, for det hjalp mig med at flytte fokus fra arbejde til løb så snart jeg havde fri. Det udfordrede mig og gav mig masser af udfordringer i løbeskoene – nogen gange lidt for store udfordringer :D.

Midt i det hele åbnede der sig pludselig en chance jeg ikke troede var mulig. Jeg fik mulighed for rykke videre i et andet job, et job jeg havde store forventninger til og super gerne ville prøve. Jeg købte nyt tøj, trak i konsulent-skindet og begyndte et liv som IT konsulent hos et super sejt konsulenthus. Og heldigt nok, så passede jobskiftet med afslutningen på træningsprogrammet – Flensburg Marathon der jo forløb helt forrygende. Løb blev nu til ren hyggeløb, intet pres, ingen løbepas, kun ren ”jeg-løber-bare-når-jeg-lige-har-lyst” løb. Det passede perfekt med mit nye liv og en tilvænning til en ny identitet.

Ret hurtigt viste det sig dog at mit nye job var en lidt for stor mundfuld for mig. Jeg passede ikke ind i rollen, og kunne ikke finde hoved og hale i min nye identitet. Jeg blev stresset, fik synsforstyrrelser, havde humørsvingninger som ikke engang en snickers bar kunne afhjælpe, og ikke mindst de vildeste tudeture. Nu blev løb pludselig den medicin jeg tog for at få fred i hovedet og en lille pause fra tanker der tordnede rundt i skallen. En tur i skoven, en tur på stranden eller bare en lille luntetur rundt på veje og stier, hjalp mig med at finde lidt normalitet i min lille kaotiske verden. Jeg var altid glad når jeg kom tilbage fra en løbetur, det tømte min overophedede hjerne og gav mig fred for en stund. Og når jeg var sammen med andre løbere, føltes alt som det ”plejede”. Verden hang sammen.

Og så ud af et blå dukkede en mulighed op, et jobskifte der sendte mig tilbage til en kendt kultur, og til et arbejdet jeg nu elsker overalt. Jeg fik arbejde i Randers Kommune som IT specialist og for pokker jeg er vild med det. Jeg er der hvor jeg trives arbejdsmæssigt med masser af fede udfordringer der passer meget bedre til min mentalitet og kunnen. Og løb – det er nu, her en måned inde i mit nye job, blevet til ren boblende lykke. Mine løbeture er nu fuld af nye dejlige bekendtskaber som joiner mig indimellem, og jeg har skumle tanker om igen at få lidt struktur på min træning med en ny coach (mere om det senere). Løb er blevet en fest jeg afholder hver aften på gaderne i Gug, og jeg har pludselig al det overskud jeg har savnet det meste af året.

Jeg har aldrig tænkt over det før, men hvor er det vildt hvordan løb kan tilpasses til lige præcist det man har brug for. Det kan være vejen til et sundere liv, det kan være medicin til en hårdt prøvet hjerne, det kan være de udfordringerne man mangler, det kan være ens sociale legeplads – og meget meget mere. Hvad er løb for dig kære læser???

Nå ja, nu er det jo i øvrigt ved at være adventstid – og jeg har en lille adventsgave til jer der læser med. Eller i hvert fald én heldig læser. På søndag – 1. advent, kan én heldig bandit få bogen ”Marathon Kogebogen” kvit og frit tilsendt. Alt du skal gøre er at skrive i kommentar på FB (eller her under) hvad løb er for dig, så trækker jeg en vinder søndag aften kl. 20 og ekspederer bogen mandag morgen.

The post Løb som medicin, meditation, afstresning, udfordring, hygge…. first appeared on The greatness of running.

3 ugers sommerferie er fløjet afsted som var det en raket affyret fra en rampe ved Cape Canaveral i Floria. 3 fuldstændig fantastiske uger har lært mig noget helt nyt om det, at være løber. Og jeg som troede jeg vidste det meste, sagde den gammelkloge hund.

Fælles for de 3 forgangne uger er, at jeg har ladet træningsprogrammer, gode råd til tempo træning, dårlig løbesamvittighed og ”jeg burde også” holde ferie sammen med min computertaske. Denne sommerferie skulle bruges på at have det godt – og lave præcist det krop og sjæl havde lyst til hvad angik løb. Og med det som udgangspunkt løb jeg, når jeg havde lyst, hvor jeg havde lyst og præcist som jeg havde lyst til.

Det er blevet til masser af ture i naturen, ved stranden og i skoven – og det er blevet til løbeture både tidligt morgen og sent aften. Det er blevet til ture i øs regnvejr og i strålende solskin, og det er blevet til små korte ture og til meget længere ture end jeg nogensinde havde forestillet mig. Alt sammen med udgangspunktet at havde det sjov og nyde/opleve mens jeg løb.

Jeg fik min drøm om at løbe fra vores skønne villa i Gug til sommerhuset i Rødhus opfyldt (har du ikke læst min overfede tur på landevejen så læs her: Når snak bliver til handling  ) bare ved at have overskud og modet til at GØRE DET; og udover at føle en stolthed og tilfredsstillelse på niveau med Burj Khalifa i Dubai, så gav det mig også blod på tanden til at nappe endnu en skalp, en endnu vildere drøm. En drøm der opstod i det tidlige forår, en drøm om at løbe fra hjemmet i Gug til mit barndomshjem i Hirtshals. Knap 70 km. i løbeskoene på den næsten snorlige landevej tværs gennem Vendsyssel.

Er du gal mand, det var vildt jeg gjorde det. Det var en helt spontan beslutning der opstod to dage før afgange til de græske himmelstrøg, og blev udført med løberygsæk på ryggen og masser af underholdende podcasts i øregangen dagen før afrejse.  Jeg løb hele vejen og havde det fantastisk. Jeg holdt pause når jeg havde lyst, tog billeder og hilste til alverdens mennesker undervejs. Selvfølgelig havde jeg lidt trætte ben til sidst, og jeg var da også ubegribelig taknemmelig for, at søster stod klar i Hjørring og gav mig det skønneste følgeskab de sidste 18 kilometer.

Det var næsten samme følelse som da jeg løb mit første marathon, da jeg nåede mors kødgryder i forstaden Emmersbæk. Jeg løb i ind indkørslen, ude af stand til at holde et stort ”JAAAAA for pokker da” udbrud tilbage, og ude af stand til at bekæmpe trangen til at strække armene mod himlen som en anden VM stjerne. Jeg løb 68 overfede fantastiske kilometer med smil på læben hele vejen. – Det faktum at det stod ned i lårfede stænger fra Harken til Hjørring, og igen fra Horne til mål med den konsekvens, at jeg blev så plaskvåd at mine ellers fantastiske Fusionsshorts gav mig skavmærker hele vejen rundt i livet så jeg rejste til Grækenland, lignede en kvinde udsat for et styrt på gammel puch maxi med efterfølgende risning med havtornegrene – kan på ingen måde rokke ved stoltheden over, jeg fandt modet til at jagte mine drømme. Jeg nød min løbetur 150 % og følte mig som dronningen af Hirtshals da jeg nåede i mål.

Dagen efter rejste hele min skønne dejlige familie (21 stk. solhungrende blegfede danskere) til en uges samvær under Korfus varme himmelstrøg. En herlig uge med hygge, fortællinger, afslapning, sejllads, dykning og ikke mindst fantastisk morgenløb med smuk smuk bjergtagende natur. 

Mine 3 ugers sommerferie har lært mig at løbe løb uden at have en helt præcis udstukket rute, uden tidtagning, uden at jagte rekorder og indfri egne store forventninger. Det har lært mig, hvordan løb kan være fuldstændig fantastisk sjovt når man løber, alene med det mål at løbe – bare fordi løb er den aller fedeste sport i hele verden. 

Tror billederne herunder siger lidt om, hvor sjovt mit løb har været de sidste par uger….  

The post Sommerløb first appeared on The greatness of running.