I går oplevede jeg noget der smeltede mit løber-hjerte som flødeskum i en kop varm cacao. En lille gestus der var så fin, at jeg næsten fik tårer i øjnene af ren bevægelse.

Jeg løb sammen med 24 andre skønne løbere halvmarathon ved den Jyske Ås, et løb arrangeret af Jesper Eegholm for at teste en ny rute. Løbet var et rundeløb med en rundstrækning på lidt over 10 km. og en lille prolog som opvarmning. Jeg havde meldt mig til løbet primært for at få en hyggelig løbetur i nyt terræn (jeg elsker, at der stadig er masser af nye steder jeg ikke har løbet i det nordjyske, til trods for at jeg de sidste mange år har gjort et ihærdigt forsøg på at afdække hver en lille afkrog.). Og jeg var fra start indstillet på ikke at løbe hurtigt, men udelukkende at få nogle gode hyggelige kilometer i benene.

Ruten var kuperet, men på den der fede måde hvor bakkerne kommer rullende som bølger ved Vesterhavet, og omgivelserne var gudesmukke i det stille vintervejr. Det var en ren lise at være løber. Jeg fik på første runde ”catch’et up” med min løbehelt Åse Møl. Åse som lige er fyldt 60 år og alligevel så småt er begyndt på træningen til endnu en ironman i Kbh til sommer, selvfølgelig med målet om at vinde hendes AgeGroup og kvalificere sig til Hawaii. Den kvinde er simpelt hen for sej – jeg vil være som Åse når jeg rammer samme alder. (Læs evt. mit tidligere løbehelt interview med Åse her: https://thegreatnessofrunning.dk/mine-loebehelte-part-vi-naar-man-bare-ikke-kan-lade-vaere-med-at-loebe/ )

Halvvejs på første runde slog jeg pjalterne sammen med Ole, og fulgtes med ham tilbage til start og depot. Ole er en benhård atlet, der havde været en smut på landevejscyklen i de franske alper for at køre det legendariske La Marmotte, også kendt som et af Europas hårdeste amatør cykelløb (174km 5000 højdemeter – tak for kaffe). Tilbage i depotet samlede vi én af Danmarks bedste travtrænere op, og sammen løb vi pludrende afsted ud på sidste runde. Jeg elsker virkelig, at man som løber møder de skønneste mennesker og hører historier om deres liv og meritter. Det gør mig så taknemmelig og ydmyg.

Halvvejs ude på 2. runde spottede jeg pludselig en mand der stillede to stole ud foran hans hus. Herefter stillede han kopper, kande og et fad ud. ”Det er nok til salg, huset” sagde én af mine følgesvende mens vi langsomt nærmede os. Da vi kom tættere på, vendte manden sig med et kæmpe smil mod os, skænkede varmt saft i kopper og hilste os med et ”Jeg tænkte lige I kunne trænge til lidt varmt. Her er varm solbærsaft, og der er også kager I bare kan tage”.

Vi var målløse. Var det aftalt spil? Havde den gode hr. Eegholm smidt en lille overraskelse ind? Jesper Eegholm nåede selv i samme øjeblik frem til det lille pop-up depot sammen med en lille flok gæve løbere. Han var lige så overrasket som os andre. Og mens vi alle blev vartet op, fortalte den gavmilde depot-mand, at han selv var løber og ofte løb rundt alene på selvsamme rute som vi p.t. frekventerede. Han havde set os komme forbi på første runde, og tænkt at vi jo nok kom forbi endnu en gang hvis vi, som han gættede, løbe halvmarathon. Og som det mest naturlige ville han bare lige give os lidt at varme på, inden vi løb videre mod mål.

Der stod vi så, en lille flok løbere midt på landevejen in the middle of nowhere og drak dejlig varm saft og spiste små kager. Alle med strålende øjne og smil på læberne. Vi oplevede en helt unik gavmildhed og en omtanke, der gjorde os alle en smule bløde i knæene.

Vi takkede manden mange gange, og overlod ham til de næste løbere der nærmede sig bagfra, mens vi løb tilbage mod mål. Et fint lille halvmarathon var med et blevet krydret med en menneskelig gerning der rørte os alle. Sikke en dejlig formiddag, og sikke en beskæftigelse på, at vi løbere bare er et helt specielt folkefærd.

Jeg aner ikke hvad vores barmhjertige samaritan hedder. Og hvis der sidder nogen af jer læsere derude der kender manden, så håber jeg I vil takke den gode mand sååå mange gange. Jeg ville ønske jeg kunne give ham et kram, og fortælle hvor fuldstændig fantastisk en oplevelse han gav os. Jeg var glad resten af dagen, udelukkende fordi jeg nu ved der ude på ruten vest for porten til Jyske Ås, findes en helt fantastisk godhjertet løber.

Og skulle du, kære læser have lyst til at prøve at løbe Jesper Eegholms skønne løb, så hold øje med hans webside hvor han slår løb op. Det er små perler af løb – og medaljen, den er skam også værd at løbe efter.

Link til Jespers kommende løb: http://eegholmloeb.dk/l%C3%B8b%202019/index.html

The post Når løbere er hinanden bedst first appeared on The greatness of running.