Hvad finder man på når man har løbet 128 marathons, elsker at løbe men har nået til det punkt, hvor der skal nye boller på suppen. 56 årige Tommy Jacobsen kastede sig ud i et par 100 miles løb på Mors, og fik smag for ultraløbet og den uforudsigelige kamp med psyken, der venter derude på den anden side af ”comfort-zonen”. En bog blev vendepunktet og det, der kom til at forme løbeåret 2018/2019 – En bog om en kvinde der sagde farvel til et liv som chef i London, for at følge hendes drøm om at hjælpe nogle af verdens mest udsatte børn i Kolkata i Indien via nødhjælpsorganisationen LittleBigHelp. Det blev hendes tanker og passion, der grundlagde fundamentet for det vanvittige projekt Tommy i skrivende øjeblik står med begge ben og vabel-sår dybt forankret i.

Det er 3 uger siden Tommy løb projektets første løb i Namibia. 6 dage med 250 km i løbeskoene gennem den tørre smeltedigel i Sahara. Forude venter endnu 4 ørkner af forskellig karakter + et ekstra bonusløb hvis kroppen holder. Alle 6 dages løb gennem noget af det mest uvejsomme terræn i verden, de golde ørkener. Planen er, at de 6 løb skal løbes indenfor 1 år, hvilket vil gøre Tommy til den første i verden der løber alle de 5 ”hårde” ørkener + bonusløbet (et løb som har samme karakter, men som flytter destination år for år) – 1250 km ørkenløb i alt på 1 år.

Kontrasten mellem ørkenløbet og hjemmet i Stinesminde ved Mariager Fjord kan næsten ikke være større. 🙂

”Men hvorfor lige i ørkenen, når nu der er så mange andre fede løb derude? ” spurgte jeg fredag eftermiddag, hvor jeg havde sat Tommy i stævne ved det lille idylliske fiskerleje Stinesminde ved Mariager Fjord. ”Jeg sad ombord på et fly og så en film fra Marathon de Sable (Det nok mest kendte 6 dags ørkenløb i Marokko) ” svarede Tommy. ”Jeg syntes bare det var så vildt, og de var så seje de løbere der var med. Og med tanken om at være i stand til at indsamle så meget som overhovedet muligt til donation til LittleBigHelp tænkte jeg, at jo mere vildt det var, jo bedre ville det blive modtaget hos potentielle sponsorer”.

Tommy har i dag 50 sponsorer der støtter på forskellig vis. Alle penge går ubeskåret til LittleBigHelp (sponsorerne betaler direkte til organisationen), og Tommy betaler selv af egen lomme alle omkostninger og udgifter forbundet med løbene. ”Mit mål var at samle 250.000 kr. ind i løbet af projektets levetid, men det er gået over al forventning, og nu har jeg hævet barren til 375.000 kr. – det håber jeg virkelig jeg kan klare” siger Tommy med et lidt genert smil.

Ambitionerne er store, og omkostningerne er mindst lige så store. Tommy skal træne med rygsæk i 6-8 uger op til løbene. Fælles for løbene er, at deltagerne selv skal bære deres fornødenheder, det være sig alt fra sovepose, liggeunderlag, mad, medicin og lidt tøj. Det eneste de får er frisk vand, alt andet skal transporteres de 250 km gennem ørkenen i den medbragte rygsæk. For at vænne sig til belastningen løbetræner Tommy ved den smukke Mariager Fjord med vandflasker i rygsækken. ½L colaflasker fyldt med vand – startende med 4 kg der langsomt øges op til ca. 8 kg i løbet af træningsperioden. I Sahara løb han med 10,8 kg på ryggen + 2L vand i flasker ved brystet, og alt blev tjekket grundigt af løbsledelsen inden start. Pakkelisten, der udleveres fra løbsledelsen inden start, skal være opfyldt til punkt og prikke.

Teltlejret som sættes op til løberne efter hver etape. 8 løbere dele et telt og maden indtages rundt omkring bål.

Undervejs i løbet består maden af medbragt tørkost – ”Jeg sværger mest til pasta-poserne” griner Tommy og fortæller, at netop maden er noget han skal blive bedre til. At lære at indtage nok kalorier undervejs. ”Gels dur ikke efter to dage, det kunne min mave slet ikke klare. Så næste gang vil jeg prøve med nøddebarer og lignende” siger Tommy. Og der er vitterlig noget om det. De 250 km løb er fordelt over 6 dage hvor 4 dage indeholder løb a marathon-distancer, 1 dag løber deltagerne omkring de 80 km, og 1 dag får deltagerne en velfortjent fridag efter det lange løb. Tommy tabte sig 2,5 kg på den lange dag, og kom hjem sammenlagt 4-5 kg lettere.

Og hvad der kommer ind skal også ud igen. Ruten er hele vejen markeret med små flag for hver 300 meter, og skulle behovet for at træde af på naturens vegne opstå, hedder det sig at man går mindst 100 meter væk fra ruten og besøger sig i en medbragt pose, som selvfølgelig skal bringes med tilbage til dagens lejr. Intet må efterlades i den barske natur, og den mindste forseelse giver strafbøder i form af tidsstraf, der lægges til den samlet tid for gennemførelse.

For mig, som aldrig har været i en egentlig ørken før, var det store spørgsmål om der var slager og farlige dyr. Tommy fortalte at han på den lange distance, hvor man løber både om dagen og om aftenen i mørket med pandelampe, mødte en mand i en jeep. Manden råbte til Tommy ”Have you seen any lions?” Lions? svarede Tommy manden – “Yes, Lions, I’m the lionsman”. ”Og først der gik det op for mig, at jeg jo var i Afrika og at der selvfølgelig kunne være løver omkring” grinede Tommy. Tommy mødte ingen løver og heller ingen slager. Det blev dog til et par nik og venlige hilsner på skorpioner i lyset fra pandelampen, mens nattens stjerne klistrede sig fast på himlen ovenover. ”At befinde sig i ørkenen er en ubeskrivelig smuk oplevelse” tilføjer Tommy.

Første løbetur siden løbet i Namibia, og stadig ikke helt helet.

Løbet har været en kæmpe oplevelse, og selvom Tommy havde smugtrænet med et ørkenløb i Peru sidste december, for lige at se om det overhovedet var realistisk med projektet, så er det en stor mundfuld den sindrige Hobromand har bidt over. Forude venter Gobi ørkenen i Mongoliet, Atacama ørkenen i Chile, en tur på Antarktis for at løbe i en isørken, det berømte Marathon des Sables i Marokko og et løb i New Zealand. Og med tanken om at der må påregnes ca. 3 ugers restitution og skadesheling efter hvert løb – fra Nambia fik Tommy en omgang skinnebensbetændelse med hjem + fødder der mindende gevaldigt om et par elefantfødder – så kræver projektet en enorm viljestyrke og målfasthed.

Måske har Tommys kone ret når hun, med et glimt i øjet, siger at han bare gør det for opmærksomhed. Men når man som 50 årig løber sit første marathon, og kun 7 år efter tonser rundt i verdens afkroge for at samle ind til udsatte børn og kvinder i Indien. Udsatte der får hjælp til uddannelse, beskyttelse og sociale kompetence fra en organisation startet af en kvinde med præcis samme passion for nødhjælp som Tommy har for løb. Så er det måske i virkeligheden bare et projekt der var ”ment to be” da to ildsjæle, der endnu ikke har mødt hinanden fysisk, fandt hinanden.

Du kan følge Tommys projekt her (det er her billederne fra løbet er lånt :)): Run for LittleBigHelp – 1250 km Ørkenløb

Bogen der inspirerede Tommy til projektet hedder ”Hvad svarer du, når livet kalder” af Lisbeth Johansen stifter af LittleBigHelp. Hvad svarer du, når livet kalder

Og har du lyst til at donere, så er det her :): https://littlebighelp.com/littlebighelp-desert-race/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.