I lørdags stod jeg op før en vis herre fik skoene snøret og drog afsted mod det nordvestlige hjørne af DK. Jeg skulle løbe marathon i Agger, hvor Bjarne Lund – en sød løbetosse, under lettere pres var gået med til at afholde et lille intimløb i den vestjyske natur. Vi var 12 løbetosser klar til start kl. 10 og løb i fælles flok 7 km ud til Lodbjerg Fyr hvor der ventede lidt vand og selfie-time, og retur igen, hvorefter der ventede 4 omgang a 7 km. rundt om Agger by i frit tempo.
Årsagen til de 14 km. fælles løb var frygten for de slemt aggressive ulve der var set tidligere på ugen, tøffende rundt i klithederne i Nationalpark Thys yderste grænser. Eller det var i hvert fald den ”officielle” undskyldning, den reelle var nok nærmere, at det bare nogen gange bare er piv hyggeligt at løbe sammen og derved få mulighed for at pludre og hygge med løbere man ikke møder så ofte. Jeg må nu alligevel skynde mig at tilføje, at jeg holdt mig fremme forrest i feltet på hele turen ud og hjem til fyret – har læst at ulve går efter de svagest i flokken, og jeg skulle ikke nyde noget af at agere tandstik for en sulten prærieulv.
Ruten fra Agger til Lodbjerg fyr er i sig selv helt unik, det er ubetinget ef stykke at Danmarks smukkeste og mest vindomsuste natur. Og vi ramte en dag hvor solen i perioder vandt kampen over havgusen og skinnede forårskåd ned på os løbere. Ved fyret ventede følgebilen med vand og godterier, der var tid til billeder (og ja, jeg glimrede som vanligt med at se fuldstændig tåbelig ud), og storsmilende vendte vi rundt og travede retur mod Agger. Bjarne havde lovet en rute flad som en pandekage, og her efterfølgende kunne jeg virkelig godt tænke mig at være hjemme hos Bjarne og hans familie til brunch en søndag morgen. Det må være de mest pukkelryggede pandekager der serveres der. 😀
Vi forlod på tilbagevejen den velfriserede grussti til fordel for single track i løst sand og omgivet af små frække havtorne der lystigt gnavede i de stakkels løberben der ikke var tildækket. Men ikke engang det kunne afskrække sådan en flok løbetosser, vi fortsatte ubekymret og nåede tilbage til Agger by – og tilbage til udgangspunktet. At vi hyggede os er der vist ingen tvivl om, ved depotet blev vi mødt af de søde, i dagens anledning, depotdamer, der kunne berette at man kunne høre den højttalende og grinede flok af løbere på laaang afsted. Tror bestemt flere af indbyggerne i Agger har studset gevaldigt over sådan en invasion af farverige tosser på en helt almindelig lørdag formiddag.
Tilbage til start blev løbet givet frit, og alle kunne fortsætte videre ud på de 4 runder i lige præcis det tempo man lystede. Ruten var en firkant bestående af løb i dejlig modvind på en ”tyskervej” ned mod stranden. Trav hen ad stranden fordi Aggers kunstsamling, tilbage på ”tyskervej” og op på dige langs fladen sø ca. 500 meter hvorefter ruten gik ned på markvej langs søen – og så var det ellers bare op på et stykke landevej, ned til Limfjorden, gennem skurbyen og tilbage til depot, vand, snøfler (er du færdig jeg elsker de banditter) og opmuntring fra de dejlige depotdamer.
Og ja, det blæser lidt rigeligt i det nordvestlige hjørne – og ja, havgus giver ikke op uden hård kamp, men for pokker hvor er naturen dog ubetinget fantastisk. Og for pokker hvor er det fedt at få chancen for at løbe så fedt et sted. Tænk vi har så mange guf-trails i det danske, der bare venter på at blive besøgt at løbetosser i løbesko.
Jeg var storsmilende da jeg nåede i mål. Det blev en helt fantastisk tur hvor tid var underordnet, og oplevelsen i højsædet. Jeg fik undervejs taget selfies med samtlige kunstværker og fik klappet en vovse på vejen. Og stående der, tilbage i målområdet klappede af løbere der kom i mål, lige præcis der vidste jeg nøjagtigt hvorfor jeg løber. Jeg har det som en pølse i svøb, når jeg løber i den natur der så gavmildt boltrer sig lige for næsen af os. Og nøj hvor jeg dog elsker det. 😀 – og så gør det jo ikke noget at selskabet er så godt som det var i lørdags. :D. Kære medløbere – hold øje med Dourun.dk og tøv ikke med at melder jer til næste gang overskriften hedder ”Agger Havn Marathon”
