Her kommer en ting jeg har tænkt over i et stykke tid. Måske fordi det snart er halloween, og de første skeletter er kommet op i vores lille hybel i Gug city. Men altså det startede egentlig en weekend hvor bedre halvdel og jeg cruisede en lørdagstur uden nogen egentlig destination. Det gør vi ofte, det der med at løbe efter forgodtbefindende, dreje når man har lyst – og løbe på afveje når ideer springer i hovedet undervejs. Det ender som regel med at blive de fedeste ture vi løber. 🙂 Denne lørdag bragte turen os en tur gennem Søndre kirkegård i Aalborg, og mens vi løb på den store gennemgående kirkevej, snakkede vi om hvorvidt man egentlig må løbe rundt på en kirkegård.

Personligt har jeg har flere gange, mens vi boede i bydelen Vejgaard, overvejet at løbet op til bydelens Kirkegård og lave intervalløb. Ene og alene fordi stierne udgør en helt perfekt runde, der altid er ekstrem velpræpareret. Næst efter atletikbanens orange underlag er kirkegårdsunderlaget tæt på perfekt. Jeg fik det aldrig gjort, noget indeni mig holdt mig tilbage. Men jeg så andre gøre det, især i de måneder hvor naboen – den lokale fodboldklub, startede træningen op efter vintersæsonen.

På vores løbetur den famøse lørdag blev vi enige om, at man nok godt må løbe på kirkegårde, hvis bare man udviser pli og ikke generer andre. Og for ligesom selv at tage skeen i den anden hånd, løb jeg derfor kækt den anden dag ud til kirkegården i Vejgaard. Jeg sneg mig ind på Kirkegården, og løb forsigtigt 3 tempo runder, mens jeg forestillede mig hvordan halvdelen af skeletterne raslede i jubel over mine splittider, og den anden halvdel fornærmet vendte ryggen til med et sukkende ”Så stop dog med den larm og lad os væææære i fred”.

Efter de 3 runder fik jeg kolde fødder, blev forlegen og skyndte mig ud igen. Jeg følte det lidt som om jeg forstyrrede gravfreden, som om jeg var en uindbuden gæst. Og hele mit indre skreg, at jeg var på glatis, på forbudt område og i det hele taget en tåbe uden lige.

Hjemvendt slog jeg op i Kirkegårdsvedtægterne fra 1996. Her står følgende:

Det er derfor en selvfølge, at man skal opføre sig sømmeligt, når man færdes på kirkegården. Men det er også naturligt, at man i vedtægtens ordensbestemmelser yderligere opstiller nogle regler for, hvornår og hvordan man må færdes på kirkegården.

Det kan f.eks. fastsættes, at der kun skal være adgang til kirkegården indenfor bestemte åbningstider.Med ordensreglerne kan man også på andre måder præcisere, hvilke begrænsninger der skal gælde, når mennesker færdes på kirkegården. Det kan f.eks. være forbud mod bilkørsel og cykelkørsel, færdsel uden for kirkegårdens gange, hundeluftning eller lignende.

For Vejgaard Kirker er der netop særlige bestemmelser der siger, at der skal være orden og fred + cykling er forbudt. Ikke et eneste ord om løb på stierne… Og her sidder jeg så nu, totalt i tvivl.

Så hjælp mig lige kære læser… Hvad tænker du?

Må man løbe intervaller på en kirkegård? – Altså hvis man vel og mærket ikke generer andre

Er det uetisk? (Det står i hvert fald med sikkerhed ikke i Emma Gad, at det er tilladt at løbe på kirkegårde :D)

2 Replies to “En gravalvorlig diskussion”

  1. Hej Heidi
    Det er vist helt individuelt, hvornår folk finder det upassende at motionere på kirkegården. Men netop fordi det er et specielt sted, hvor folk kommer for at have en god rolig stund med nogle kære, sørge, grine, græde etc. Så synes jeg vi bør sætte barren lavt. Synes ikke vi skal risikere at folk føler deres grænse bliver overskredet i sådan en stund, når der nu findes så mange andre fede steder at løbe.
    Personligt ville jeg nok finde det ok, hvis der kom en rolig motionist forbi i periferien, men tempoløb, interval og lignende er jeg sikker på ville forstyrre mit fokus.
    Stod jeg midt i en begravelse ville selv en rolig motionist der defilerede forbi på nabostien opleves som noget upassende.
    Lå jeg selv 7 fod under jorden, ville jeg være fuldstændig ligeglad…

    1. Hej Niels
      Tusind tusind tak for dit input. Jeg er så glad for at læse, at der een der ikke stejler fuldstændigt over min undring. Jeg postede på FB gruppen De nordjyske løbetosser, og her var størstedelen ret fortørnet over jeg overhovedet kunne tænke tanken. Jeg er helt enig med dig, jeg kunne aldrig drømme om at drøne rundt hvis der var mennesker til stede ved gravene. Men de gange jeg har været forbi har der været mennesketomt. Og skeletterne – de mugger aldrig. 🙂 – Nej, dårlig spøg. Jeg kan nu godt forstå synspunkterne, og tror egentlig bare jeg holder mig væk for fremtiden. Skønt du tog dig tid til at skrive. Rigtig god weekend til dig. Løbehilsner Heidi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.