Den anden dag stod jeg i gangen hos min søster og svoger, og på én aller anden måde fik jeg nævnt, at jeg da sagtens kunne løbe over og stille deres skraldespand ud til vejen søndag aften, for så fik jeg dagens streak i hus. Lige efter ordet streak havde forladt min mund kiggede svoger med mistro på mig. ”Du sagde streek ikk´?” spurgte han med let væmmelse i stemmen. ”Jooo” svarede jeg og svarede stolt, at det gjorde jeg skam. Svoger rystede på hovedet og himlede med øjnene, som om han nok et eller andet sted dybt inden i, altid havde vidst at hende svigerinden sq da var en sær starut.

Og så var det slog mig. Svoger er en brændende AAB fan og han elsker fodbold næsten lige så meget som han elsker min søster. :D. I fodboldverden bruger man ordet Streeker om en baneløber, en nøgen baneløber vel og mærket. Og selvom det en besnærende tanke at jeg skulle løbe rundt og crashe diverse serie 5 kampe ved at løbe nøgen ind på banen midt i 1. halvleg, for slet ikke at tale om muligheden for at tv-tid nu hvor Vendsyssel IF er i superligaen, så er det altså ikke det jeg har gang i.

Næææ nej. Jeg streaker i juli måned. Som den opmærksomme læser nok kan huske, så startede jeg i begyndelsen af året en udfordring om at løbe 2018 miles i 2018. Vores lille gruppe af over-mega-seje løbere der deltager i udfordringen har klaret det over al evne, men da jeg jo ved at sommerferie-måneden kan være svær fandt jeg en udfordring der hed – Løb hver dag i juli måned (eller så mange dage i træk du kan, inden turen går til eksotiske rejsemål). Alle tøserne i gruppen var fluks med på ideen, især da jeg flashede en lækker pink Flamingo medalje som præmie til alle der deltog. Udfordringen blev efter fælles overenskomst til løb mindst 1 mile så mange dage i træk som muligt i juli måned.

Og det er altså det jeg har gang i p.t. Jeg streaker = jeg løber så mange dage i træk som jeg kan. Typisk mig, så har det udviklet sig lidt. Rainmanden i mig kunne simpelt hen ikke se at garmin skulle have grønne bjælke med en distance på 1,6 km. så jeg løber minimum 5 km. hver dag. Fjoget og unødvendigt – Yes, men what can I do.. Jeg er virkelig mærkelig hvad angår garmin connect, der er mange ting som skal være præcis på én eller anden obskur måde. :D.

I dag er det dag 17 for udfordringen og jeg må tilstå, at jeg savner mine restitutionsdage meget. Jeg elsker simpelthen mine løbefridage næsten lige så meget som mine løbeture. Jeg er ret sikker på det har streak halløj ikke er noget jeg fortsætter med ud over juli måned. Jeg bliver aldrig en Ron Hill fra UK der i øjeblikket har rekorden i streak med i alt 19032 dage i træk. (Læs evt. her: Streak-rekord ) Til gengæld syntes jeg det er vildt motiverende når man gør det i en gruppe, og det er absolut en smart deal for folk som gerne vil løbe mere, men har svært ved at komme afsted. Vi gør det igen til december i gruppen og selvfølgelig med en ny crazy medalje. 🙂 Nå ja, og så lige et kæmpe skulderklap til de seje streak’er tøser: Hanne Hyldgaard Nielsen, Pia Høgh og Mette Louise Saxov

Jeg vil i øvrigt også lige sende en monster kæmpe stor High Five ud til alle jer, der har været så fuldstændig fantastiske at kommentere på mit sidste indlæg om valg af nye sko. Jeg er blæst omkuld over alle de dejlige, inspirerende og tankevækkende kommentarer der væltede ind på FB. Det er gør mig total glad i låget. 😀 TAK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.