Jeg har ingen større løb i udsigt, alt er ligesom nulstillet og det føles lidt som om alting er i venteposition. Alligevel løber jeg. Jeg løber næsten hver dag, ikke noget bestemt træning, jeg løber bare præcis det jeg har lyst til. De sidste par uger har jeg forsøgt at finde ud af hvorfor det sådan. Hvorfor bliver jeg stædig ved med at snøre båndende, og tøffe ud i mit gamle stinkende løbetøj.
Jeg kunne ikke helt finde svaret, det var først da jeg så nedenstående dronefilm og så mig selv løbe – at det pludselig kom væltende som skybrud i mit hoved. Jeg ved faktisk godt hvorfor jeg løber… Det er jo lige der på filmen. 😊
Jeg løber fordi det for mig er frihed. Frihed fra aftaler, fra huspligter, fra arbejde, fra dårlig samvittighed, fra dårligt humør, ja næsten fra hvad som helst.
Jeg løber fordi det føles som leg
Jeg løber nogle gange for at presse mig selv, for at mærke smerte og skubbe grænser.
Jeg løber nogle gange for at komme ned i tempo, lade pulsen gå i dvale og tømme hovedet
Jeg løber for at være i naturen, at opleve årstiderne og mærke, lytte og se naturens skifte
Jeg løber for at mærke regnen i hovedet
Jeg løber for at få nye ideer
Jeg løber for at knække udfordringer
Jeg løber for at mødes med andre
Jeg løber for at kunne spise mere chokolade
Jeg løber for at gøre mig selv stolt
Jeg løber for at lære at håndtere nederlag
Jeg løber for at komme ud af komfortzonen
Jeg løber for at få energi
Jeg løber for at blive træt
Jeg løber for at opleve verden
Jeg løber for at gemme mig for verden
Jeg løber når jeg er ked af det
Jeg løber når mit hoved bliver for fjollet
Jeg løber når jeg har brug for at drømme mig væk
Jeg løber fordi jeg ikke kan lade være
Hvorfor løber du? 😀
Hej Heidi,
mange tak for dine historier og betragtninger 🙂
Din liste har fået det til at rotere oven i hovedet… Mange gode grunde til at løbe.
Jeg beundrer din evige positive tilgang til tingene – det smitter af helt ude ved skærmen.
de bedste hilsner
Kasper K.
Kære Kasper
Det var dog den dejligste besked, tusind tak for den. Du aner ikke hvor glad jeg bliver, når der kommer sådan en tilbagemelding.
Rigtig dejlig weekend til dig – måske en løbeweekend endda 😀
Bedste løbehilsner /Heidi
Kæreste Heidi,
Jeg følger med stor fornøjelse fortsat dine store og små eventyr her på din blog.
Jeg beundrer dig – og elsker din nordjyske-begge-ben-på-jorden-facon.
Jeg snører også løbeskoene stort set dagligt – af de samme årsager som du – og det selvom mit ambitionsniveau er et helt andet. Netop i denne coronatid, hvor alt er meget anderledes, er løbeturen for mig blevet et must. Her henter jeg god energi; er lidt melankolsk af og til over situationen og føler mig træt – så tager jeg et tag i mig selv, på med tøj og sko og afsted – én ting er helt sikker; jeg er sjovere at være sammen med, når jeg kommer hjem – og der er genereret ny energi.
Jeg ved, at du har forladt Proactive, men hvor er du så nu landet? På et tidspunkt tænkte jeg, at du havde gjort livet om løb til dit levebrød, men jeg synes at kunne huske, at jeg fra et af dine indlæg fortsat har fornemmelsen af, at du går på job???
Pas godt på dig selv.
Kærlige hilsner fra
Kirsten
Sødeste Kirsten
Jeg elsker at du holder fast i dit løb. Du er simpelt hen et unikum af sejhed. Jeg går stadig og håber på det kan lykkes os, at mødes til en kop kaffe – eller en luntetur i Tornby 😀
Job – tja, endnu ikke ren løberelateret, men man har vel lov at håbe 😀 😀 😀
Kærlig hilsen /Heidi